Viser opslag med etiketten Ud-i-det-blå. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ud-i-det-blå. Vis alle opslag

mandag den 5. februar 2018

Lidt sker der da...

Idag var himlen blå og jeg havde fridag med (næsten) blank kalender. Så kan man da kun synge det gamle nummer med Tøsedrengene: "Jeg vil ud, ud under åben himmel....". 

Og ud det kom jeg. Iført den gamle blå fiskertermodragt og de tykke vinterhavehandsker. Huen trukket godt ned i panden og en lydbog i ørerne.



Der blev ikke udført noget stort og vildt, men det er heller ikke så vigtigt på denne årstid. Bare fornemmelsen af frisk luft i kinderne og lidt klippen hist og pist. Fuglene fik friske forsyninger og et fuglebad blev, som altid når det er frost, arrangeret med stearinlys i håbet om at holde en lille våge fri for is. Og så ellers bare nyde det fine vejr og se hvor langt forårspirerne er kommet. 




Selv om jeg ikke føler at der sker voldsomt meget, rent havemæssigt lige nu, er der alligevel et par planer på vej. Jeg har fået tilmeldt mig til Havefestivalen 9.-10. juni. Nu skal det være! Det bliver sjovt at prøve... så må vi se om der kommer nogen gæster. (Og selvfølgelig gør der det!)





Men først glæder jeg mig til den årlige Søster-Tour. Længe har jeg fablet om, at jeg gerne vil opleve det frodige Madeira. Pludselig faldt det i hak, så Fruerne Friis tager afsted i marts måned. Det er stadig "vinter" på Madeira i marts, hvilket betyder at vi kan rende ind i heftige regnbyger. Det kan dog ikke skræmme et par have-søstre, som har travet haver tyndt i England i silende regn. Og når familie, job og økonomi skal gå op i en højere enhed, så blev det til en marts tur. Spændende er det altså! Er der mon nogen af jer derude, der har erfaring med haver på Madeira?





Derudover har jeg modtaget en mail fra Lise (og så et firmanavn), om hun måtte nominerer min blog til en Haveblog-Award. Selvfølgelig måtte hun det! Det kan man da kun være beæret over. Hvad der videre sker, aner jeg ikke. Har ikke hørt mere, så jeg afventer bare begivenhedernes gang. 




Og alt imens jeg har siddet og småsludret her, så er du blevet ført igennem min have, som den så ud idag. Med høj blå himmel, lidt grønt hist og pist og viden om, at lige om lidt er sæsonen for alvor igang. 


Jeg glæder mig! :o)


søndag den 21. januar 2018

Syrenland...

I 2015 fik jeg bogen "Syrenbogen - en hyldest til de sydfynske syrener". En pragtfuld bog, som beriger dig med al den viden du kan ønske omkring syrener. Forordet er skrevet af syreneksperten Ole Heide, fra Heides planteskole ved Thisted. Et sted jeg ved, mange af jer allerede kender og er begejstrede over. 




På bogens bagside kan du læse:

Tag med på en rejse til Sydfyn i maj, når landskabet er smukkest og mest særegent med kilometervis af blomstrende syrenhegn. Bogen tager dig også med på en rejse gennem syrenernes farverige historie og giver dig en indføring i den fantastiske mangfoldighed i syrenernes farver, former og dufte. Du får inspiration til at plante syrener hjemme i haven og til at anvende syrenblomster i køkkenet. Du får også en guide til at opleve syrenerne på Sydfyn - og i resten af verden. Og rejsen fortsætter med den begejstring og inspiration, som syrenerne har givet til litteratur, musik og litteratur. Syrenbogen er inspiration til oplevelser, men også en bog til erindring om et smukt landskab.




Netop det med at opleve syrenerne blomstrer langs landevejene på Sydfyn, tiltalte mig helt vildt. Tænk at netop kun i dette område af vores land, i en forholdsvis kort periode, er det muligt at opleve så stor en koncentration af blomstrende levende hegn. Det måtte ses og duftes med egne sanser! 




Så da både fridag og lovning om blå himmel ramlede sammen sidst i maj 2017, tog manden og jeg på tur ud i det blå. Og vi blev bestemt ikke skuffede. 




Den helt optimale oplevelse får man på cykel, ingen tvivl om det. Vi tog den lidt mere magelige version, i bil med flere afstikkere til fods. Og min kære mand, har efterhånden vænnet sig til, at pludselige udråb betyder: "Stop bilen - der skal fotograferes!"






Det blev en pragtfuld dag. Blå himmel, gule rapsmarker og lilla syrenhække krydret med håndmadder og en bette kop kaffe i grøftekanten, mens lærken synger foroven. Kan det blive meget mere dansk sommer?







Så tøv ikke et øjeblik, hvis du trænger til en forårstur ud i det blå. Grib manden, madammen eller hvem du kan finde, i nakkehårene og drag til Sydfyn sidst i maj. 





Har vi så ikke bare kickstartet foråret... ;o)

tirsdag den 5. september 2017

Havebesøg hos Linda...

Søsterturen blev afsluttet med et besøg hos Linda - Casa Rosen. Igen nåede vi kun til parkeringspladsen, inden snakken gik lystigt omkring haver og forventningens glæde var stor.

Selv om jeg har fulgt med på Lindas blog, har jeg ikke styr på hele tilblivelsen af haven, - men hold nu op for et arbejde Linda har været - og er - igang med. To kolonihaver er det blevet slået sammen til en, med to drivhuse og to kolonihavehuse. Det sidst tilkomne hus var under forvandling til noget nyt og spændende og sørme om ikke også det gamle hus, lige skulle have et par forandringer.

Billederne kommer lidt hulter til bulter, for vi snakkede så meget, at jeg fik knipset nogle detaljer hist og pist - men stort set ingen bede. 




Det ene drivhus er yndigt indrettet og det andet.... nå ja, indtil videre er det opmagasinering af spændende døre og vinduer til byggeriet. Men også her var der planer om ny sokkel og spændende indretning. To pergolaer er det også blevet til, klar til at tage imod diverse slyngroser. Det bliver en fest. Overalt i haven er der fine opstillinger, så selv om der arbejdes, har Linda også overskud til hyggestemning. 


 

Alma bor også i haven og hun og haven klæder hinanden perfekt. At hun er prinsessen i haven er der ingen tvivl om, hun har op til flere bløde senge at slænge sin krop i. Denne dag valgte hun dog at finde skygge rundt om i havens kroge. 




En dejlig stor terrasse er det blevet til og den skal så også udvides. Planerne står i kø. Jeg er fuld af beundring over Lindas arbejdsomhed. Mine billeder udviser ikke retfærdighed overfor haven, da jeg som sagt ikke fik fotos af bedene. Men også i bedene har Linda masser af planer. Der var planter der skulle flyttes, fjernes eller deles og der er heldigvis stadig plads til nye indkøb. Hvad kan man ønske sig mere!??





Har du lyst til at se mere fra haven, har Heike lige lavet et dejligt indlæg. Og hun har formået at få bedene med... ;o)


Tusind tak til Linda og Alma for stor gæstfrihed 
og for at åbne jeres havelåge for fruerne Friis. 
Vi havde den hyggeligste eftermiddag... :o)

lørdag den 2. september 2017

Havebesøg hos Sussinghurst...

Søsterturen fortsatte direkte fra Sofiero til Sussinghurst. Altså Sussi's Sussinghurst på Sjælland. (Der var rigtig mange s'er i den sætning... ;o) )

Jeg har fulgt Sussis blog i mange år, og elsker hendes knastørre humor, som hun gladeligt strør om sig i blogland. Men først til blogtræf i Geografisk Have i juni, lykkedes det mig at møde hende i virkeligheden. Så er det ekstra sjovt, at det også lykkedes at besøge hendes smukke have det samme år. Sussi er et beskedent menneske og hvis der bliver rettet en kameralinse mod hende, springer hun som en gazelle. (At jeg alligevel har et par fotos, forbliver som en hemmelighed mellem dig og mig, og jeg tør under ingen omstændigheder offentliggøre dem.) Derfor går vi bare direkte i haven, som jeg håber I vil nyde lige så meget, som min søster og jeg gjorde.


Man kommer direkte ind i den fineste lille køkkenhave.
Her er både plads til hygge, afgrøder, skæreblomster og espaliertræer.
Bemærk især den smukke buksbombænk.  


Et kik ned igennem haven, med formklippede træer og buske.
I midten den fineste pavillion indhyllet i blåregn.

Sussi's sidste nye haveerhvervelse. Det lille "skilderhus" til haveredskaber.
Det klæder virkelig haven, sammen med alle de andre
personlige finurligheder, der findes. 

Små hyggelige rum og finurlige opstillinger.


At Sussi også kan lide frøer, taler kun til hendes fordel... ;o)


Hov! En frø mere... og en lamsebase!
Her er bare så hyggeligt.

Tusind tak til Sussi og hendes Overgartner, 
for hjertelig gæstfrihed og forplejning. 
Det var en herlig formiddag. :o)

PS. Søsterturen fortsætter til Linda's Casa Rosen, men det blev der ikke plads til i dette indlæg. Fortsættelse følger...

søndag den 27. august 2017

Monty Don festen på Sofiero...

I mit sidste indlæg, kørte jeg muligvis mig selv en smule op over, at jeg skulle til Sofiero og høre Monty Don holde foredrag. Sikke nu noget pjat, at sådan en overmoden havekone, skal piske en stemning i vejret, fordi en midaldrende selvlært engelsk gartner kommer til landet. Er det overhovedet noget at skrive hjem om!!??

Hertil er der kun et svar: 
JA, det er der!!


Nu har jeg set utallige udsendelser af Gardeners World, hvor bla Monty Don gør os alle klogere på havebrug. Han fremstår altid tydelig, ukrukket, venlig og charmerende. Samtidig er man ikke i tvivl om at manden ved, hvad han taler om. Han har virkelig fingrene langt nede i mulden og taler ud fra egen erfaring. 



Lige fra han trådte på scenen, blev jeg bekræftet i at manden ved hvad han taler om. Vi fik hans historie om barndommen hvor han hadede havearbejde og hvordan han blev omvendt. Hvordan han charmerede sin kone, som han iøvrigt talte så elskeligt om, og hvordan han tilfældigt kom ind i tv arbejdet. Om hunden Nigel der evner at få al stjerneglans til at lyse på sig. 

Og så fortalte han levende om, hvorfor vi skal dyrke vores haver. At vi skal gøre haverne personlige og ikke forsøge at lave kopier af andres haver. At vi gladeligt skal dele erfaringer og ideer med hinanden. At vi skal holde fokus på det der virker og ikke lade os slå ud over de ting der er knap så perfekte. At vi skal holde en sund have med et sundt dyreliv og ikke mindst at vi skal komposterer.

Han sagde mange andre kloge ting, og alt i alt talte han så meget til mit hjerte. Så var jeg starstruck da jeg kom, blev det bestemt ikke mindre, da jeg gik derfra. Det var en herlig oplevelse. 

Men vi må videre... Så du får lidt stemningsbilleder fra udstilling og haven. Godt og blandet mellem hinanden, uden så mange flere ord. 











At man også mødte kendte blogansigter, gjorde heller ikke dagen ringere. Det er altid en fornøjelse at slå en sludder af på vejen. Linda og Sussi rendte vi sammen med et par gange og da vi også havde en aftale med dem søndag, blev det bare ekstra hyggeligt. 

Men fik jeg så min selfie af den kære Monty Don? Jow-jow... det gjorde jeg skam. Ganske vist trak min søde søster sig tilbage, men kun for at give mig et velrettet puf på rygsækken, så jeg kunne komme frem i rækken af fans. Og et enkelt billede blev taget, ganske vist ikke helt skarpt i kanten, men jeg elsker det alligevel, - og jeg holdt godt fast i hans hånd og han er altså en dejlig mand! 



Haveknus og et lille fniis fra fru Friis! ;o)





onsdag den 7. december 2016

Når hække bliver anderledes...

Når jeg cykler til og fra arbejde, er mit fokus meget ofte på planter, jeg møder på ruten. Det kan være en bestemt rosen busk som blomstrer særlig smukt, en forhave med smukke græsser eller blot en lille staudelatyrus som har selvsået sig et pudsigt sted.

Jeg møder også nogle hække, hvor jeg ofte har tænkt: "Bare jeg da havde kameraet med". Og nu er det langt om længe lykkedes mig, at få det lille pocketkamera med i lommen og få foreviget disse hække. For hvor er det egentlig befriende, når en hæk ikke bare strækker sig fra A til B på den pågældende matrikel. At der bliver leget med formerne, så det vækker sanserne hos en morgensøvnig cyklist (som kunne være mig!).


Se nu bare disse mastodont store stedsegrønne thuja (tror jeg det er...)
plantet lige midt i en hel skarpt klippet hæk af cotoneaster.
Det er der da format over... 




Eller hvad siger du til disse skarpt klippede bøgehække.
Plantet forskudt, med mellemrum og til sidst
afsluttet med bunddække af vinterglans.
Smuk både i sin sommer- og som her i sin vinterdragt.
Genialt tænkt i mine øjne! 


En hel almindelig ligusterhæk,
bliver lige pludselig svulmende og sjov at se på.


Og har man ikke plads eller fantasi til de store hæk projekter,
så pynter det altså også med en stor og velklippet buksbomkugle.


Dejligt når der bliver "tænkt ud af busken"!!










torsdag den 1. september 2016

Gardenspeeddating...

Halløj derude i haverne, lige et lille livstegn fra mig.

Så lykkedes det mig igen, at blive overrublet af sommeren og alle dens gøremål. Mange af gøremålene har betydet at min have er blevet overset, men derfor holder den jo ikke op med at gro. Og heldigvis for det!

Imorgen skal jeg på en gardenspeeddating. Jeg skal besøge Malenes have (Lad Romantikken blomstrer) og Helles have (Blomsterhatten) og de to skal besøge min have. Et arrangement, vi har talt om længe og nu bliver det endelig til noget.

Men når nu den der sommer, drøner forbi med 200 km i timen og haven ikke har haft første prioritet, så kommer der lidt præstationsangst inden fremvisning. På den anden side, er man vel ikke haveejer, uden at man også kender fornemmelsen af "hvor-kom-det-vildnis-fra" eller "hvem-har-plantet-den-stikke-javert" og "hvordan-i-alverden-kan-det-allerede-være-så-tørt". Store spørgsmål der kan plage en havehjerne og man kigger frem og håber på nogle rolige timer i haven meget snart.

Faldt du over begrebet Gardenspeeddating? Fedt ord, ikke?? Opfundet af Malene, da vores program for imorgen godt kan blive presset. Vi bor henholdsvis i Kolding, Sjølund og Hjerting, ca. ½ times kørsel mellem hver matrikel. Så skal der lige presses lidt havesnak ind og lidt til ganen skal der vel også være tid til.

Så ingen fotos fra haven. Blot et stemningsbillede af hvad jeg fik et par timer til at gå med i eftermiddag. Fik forhåbentlig rettet lidt op på de værste øjebæer og resten må jeg tale mig ud af!













Og jeg glæder mig til 
Gardenspeeddating! ;o)


tirsdag den 5. juli 2016

En have i Amsterdam...

En enkelt have i Amsterdam, har jeg lyst til at uddybe lidt nærmere. Den er ikke helt så lille og lukket som mange af de andre skønne haver vi så og så var den bare charmerende. Om jeg kan genskabe stemningen på fotos er ikke sikkert, men jeg kan prøve.



Lige kommet ind i haven, står "værtindebuketten" og byder velkommen,
og man får det første kig ned igennem haven. Jeg er klar...!



Det var umuligt at tage fotos uden havegæster på... beklager!




Vand i haven var der selvfølgelig,
og gæt om jeg blev forelsket i denne skønne frøfætter... ;O)








Roser i de stedsegrønne og bistade i haven.
Men hvad er den lysegule starut for en?
Bladene ligner iris. 




Her sad vi blot og nød et glas kølig.... vin.
Og så ville jeg blot vise hvordan det så ud,
når man kiggede op fra havens herligheder.
En gæst i haven fortalte at i Holland er der tradition for at den som bor i stueetagen,
har råderet over haven. De andre lejere (ejere) må kun kigge.
Om det er rigtigt ved jeg af gode grunde ikke.



Den smukkeste korea kornel
og se hvad et sjovt spejl i haven kan gøre af underværker.



Det her makkerpar var uovertruffent. Så smukke var de sammen.
Har du et bud på rosens navn
og hvad er den lyserøde klokkestarut for en?


Tak fordi du kiggede med... :O)





søndag den 3. juli 2016

Høneballe Hosta-hygge + det løse...

Hvor er det sjovt og dejligt at opleve alle de fælles haveglæder der deles på bloggene i denne tid. Rigtig mange havefolk får set eller genset haver og det samme gælder havebekendtskaberne. Nogle er glædelige gensyn, andre bliver til dejlige nye havevenner. TAK fordi I er derude... :o)

Igår gik turen til Høneballehaven på Samsø. Det er 3. gang jeg besøger haven men forhåbentlig ikke sidste gang. Den er altid et besøg værd og hr. og fru Høneballe er det sødeste værtspar.

Haven er et festfyrværkeri af roser, clematis, stauder og spændende træer. Og ind imellem det hele gemmer sig et utal af hostaer. Pludselig lagde jeg mærke til hvor forskellige de allesammen er, og der gik sport i at finde endnu flere.

Derfor får I en lille Høneballe-hosta-fanfare, da andre bloggere allerede har vist festfyrværkeriet.



















Hostaer er altså den skønneste plante med stor variation. Både i aftegninger og størrelse. Lisbeth har nogle kæmpeeksemplarer ind imellem, men jeg fik det ikke rigtig gengivet.

Og så får I lige en smagsprøve af det løse, noget af det øjet bare faldt på og blev charmeret af. Der var selvfølgelig meget mere, men der skal jo vælges.










Tina & Zeus havde fundet havens smukkeste gemmested.
Fru Høneballe & Schippo så bare glade ud...
- og det gjorde Hans Jørgen bestemt også,
da lagkagen kom på bordet. ;o)





Dagen sluttede med en rundtur i Nordby, mere idyllisk bliver det bare ikke.


Tak til alle medbloggere 
for en pragtfuld dag. :o)








Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...