En meget sørgelig havedag...

I går eftermiddags lagde jeg pludselig mærke til nogle underlige brunlige geleklatter på græsplænen. De lå over et større område, og jeg var sikker på det handlede om et dyr eller insekt af en art. Men hvilke og hvad var geleklatterne for noget?

Jeg lagde foto ind på facebook, hvor der altid er hurtige svar og her ventede jeg spændt på hvilke dyr der var tale om. Stor var min forundring og også lettelse da en kyndig havequinde kunne fortælle at det var gummiflåd og kom fra den Japanske Kirsebær. 

Okay, en slags harpiks tænkte jeg, det er vel ikke så slemt og så har jeg i hvert tilfælde ikke skumle havegæster der gnaver af et eller andet. Men ak! Snart bingede endnu et svar og et link ind omkring gummiflåd, og det fik virkelig hårene til at rejse sig på mit hoved. 

For gummiflåd skyldes simpelthen at træet har en bakteriekræft, som bla ses ved brune og visne bladspidser.

Åh nej, åh nej... Lige netop sådan har træet opført sig i endda nogle år. Når blomstringen er færdig og de første grønne blade skyder frem er alt harmonisk idyl. Men kort tid efter begynder de sidste blomsterstande samt netop bladspidserne at se kedelige ud. 

Vi har talt om i flere år, hvad det dog kunne være og om det mon kom igen i år. Mon ikke det var fordi frosten kom lige netop som vi troede det var forår... Nej! For i år havde vi absolut ikke frost efter blomstringen!

Nu var der kun et at gøre. Jeg røg i tastaturet og skrev til Haveselskabet. Kan det reddes? Kan jeg evt. bruge stamme og en del af de krogede grene som klatrestativ til clematis? Smitter det andre træer i haven?

Det varede kun et par timer, så lå svaret fra Haveselskabet:

Kære Jette

Sikke et smukt træ! Hvor er det dog ærgerligt at det har fået bakteriekræft. Det er jo næsten ikke til at bære.

Jeg er bange for at jeg ikke kan give dig det svar du håber på at få. Når træet er angrebet så voldsomt, er der desværre ikke noget at stille op. Hvis det kun var nogle enkelte grene, kunne du skære dem af, og træet kunne fint leve videre. Bakteriekræft kan leve i træet i mange år uden at man ser den, for så pludselig at bryde ud. Et træ kan også være angrebet, men være mange år om at dø, men resultatet er det samme. Træet klarer den ikke.

Haveselskabets plantedoktor Magnus Gammelgaard har på sin hjemmeside skrevet mere om sygdommen http://plante-doktor.dk/stenfrugttrae%20bakteriekraeft.htm

Jeg synes ikke du skal beholde stammen og bruge den som klatrestativ. Sygdommen sidder også i veddet så det vil udgøre en smittekilde. Det er dog ikke en sygdom der angriber æbler. Sygdommen hedder også stenfrugtsbakteriekræft. Den angriber kun træer og buske i stenfrugtsfamilien. Dvs. bl.a. kirsebær, blommer, rosenmandel.

Hvis du skal plante et nyt træ på samme sted, vil jeg anbefale at du ser bort fra kirsebær og nært beslægtede arter (blomme osv). De udvikler jordtræthed, som er en ophobning af skadelige svampe og nematoder i jorden. Du har selvfølgelig også mulighed for at skifte jorden, men eftersom det nuværende træ er forholdsvis stort, er det meget jord der skal skiftes.

Med venlig hilsen

Se den havde jeg slet, slet ikke set komme da jeg stod op i morges. Det træ som jeg for ganske nylig skrev et hyldestindlæg omkring (her), har pludselig kun få måneder tilbage at leve i. For det står helt klart at vi ikke foretager os noget lige nu. Træet har trods alt stået nogle år med denne sygdom, så vi vil vente til efterår - vinter før vi begynder på projektet. Men bare det at skrive om det, gør ondt langt ind i min havesjæl.

Når jeg sådan ser tilbage, så har jeg jo tænkt at træet ikke så frisk ud mere, at det ikke voksede med samme kraft som det plejede på en sommer, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg drømt om at det var slut...

April 2014

Det har vitterligt 

været en meget sørgelig havedag...  :(

Det gamle træ...

I april viste jeg mit elskede Japanske Kirsebærtræ. 

Lige nu er det, det gamle æbletræ som har drysset sine blomster for i år. Regnen igår gjorde det forbi med den sidste blomstring.

Træet har vi plantet, da vi flyttede ind for 35 år siden. Æblerne modner tidligt i august, men desværre får vi sjældent glæde af dem. Jeg prøver virkelig at ramme lige der hvor de er tilpas syrlige, men dog spiselige, men det er vist ikke muligt. Først er de sure, så bliver de melede og til sidst ryger hele baduljen på komposten. Oven i hatten sætter træet en forfærdelig masse vanris, fordi vi forsøger at styre højden på træet.

En formastelig sjæl foreslog på et tidspunkt, at vi bare fældede træet, når nu vi kun havde bøvl med det. Det kommer så aldrig til at ske! Nøjagtig lige som den japanske kirsebær, danner dette træ rygrad og struktur i vores lille have. Hvert eneste år nyder vi den smukke hvide blomstring, det træ kan ikke bare erstattes med noget som helst andet.

Derudover har træet en historie at fortælle, - hvis ellers det ville! Her har vi siddet i skyggen mangen en sommerdag og her har begge vores piger ligget i deres barnevogn og kigget op i kronen. 

Her har et utal af fugleunger sprunget ud i livet og her forsøger clematis at kravle op og tager over med endnu en skøn blomstring. Nej, det træ skal bestemt blive stående til det dør af alderdom.

Det gamle træ, o, lad det stå,
indtil det dør af ælde.
Så mange ting det husker på,
hvad kan det ikke melde.
Vi det så fuldt med blomster så,
de friske grene hælde.
Det gamle træ, o, lad det stå,
det må I ikke fælde!
(H.C.Andersen)