Viser opslag med etiketten Tante-Grøn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tante-Grøn. Vis alle opslag

fredag den 5. maj 2017

Lige idag...


- har jeg bare lyst til at vise lidt fra haven, 
uden de mange ord. 








Mange af jer har allerede anmeldt Tante Grøns nye bog Cottagehaven, 
og jeg kan kun istemme den begejstring, der lyder rundt omkring i blogland 
og i have verdenen.

Jytte har indledt bogen med et digt, skrevet af hendes søster. 
Et digt som gik lige i hjertekulen på mig.
Det er så smukt, at jeg måtte "tyv-låne" det, 
og gengive det med min egen solnedgang.  



💖💖💖💖
Tænk hvis
 vi kunne efterleve det... 
💖💖💖💖

lørdag den 11. oktober 2014

Grønne stemninger hos Tanten...

Nu skal vi altså på havebesøg, og vi skal først til Mors til Tante Grøn's have.

I week-enden den 13.-14. september holdt Tante Grøn ekstra ordinær åben have. Jeg fik hanket op i Søsteren Friis og så gik det ellers nordpå.

Der ventede os en have sprængfyldt med efterårsstemninger. Tanten har et meget veludviklet pusle- og pyntegen, og hvis haven prøvede at lukke ned for vinteren, så blev det i den grad "modarbejdet" med smukke kreationer i alle hjørner.

Men ikke så megen snak, tag med rundt i haven og se og nyd for dig selv.







































Det blev en skøn dag i haven på Mors og vi drog hjemad med sanserne mættede med smukke indtryk.


Tak for et herligt sensommerbesøg. :o)


lørdag den 17. maj 2014

Tante Tudor & Tasha Grøn...

Nu er jeg også forelsket.... 
I Tasha Tudor altså! 


Flere af jer har allerede fortalt om denne pragtfulde bog, og flere gange har jeg tænkt at den måtte jeg da læse engang. En dag stod jeg så med bogen i hånden hos boghandleren og den var umulig at sætte tilbage på hylden. Den fulgte med hjem og blev læst på rekordtid, siden bladret og repeteret og inden længe skal den læses forfra... og forfra.




Jeg bliver nødt til at bruge ord som bedårende, magisk og fortryllende, for både ord og billeder skaber en helt særlig, varm stemning. Denne lille smukke havequinde, med sine helt egne meninger og et liv fyldt med erfaringer, charmer sig ind i hver en krog af kroppen. Og ikke nok med at hun var kreativ i haven, hun udfoldede sig også som dygtig forfatter og illustrator til masser af børnebøger. Hvilke skønne evner at besidde.







Når man sådan bliver begejstret, flyver tankerne på langfart. Tænk hvis vi havde en dansk udgave af Tasha Tudor... men har vi ikke også det?

I Hune jonglerede Anne Just sit kreative talent både i haven og som billedkunstner og keramiker. Desværre blev Anne alt for tidligt til haveengel, men haven og kunsten kan heldigvis stadig nydes. Og hvem ved... måske Tasha og Anne har dannet deres egen lille haveengelgruppe. 








På Mors huserer Tante Grøn i hendes skønne have. Også hun kan trylle både med planter og med ord. Hun kan skrive så (have)englene synger og vi andre smiler bredt og lykkeligt og hun kan få årets gang i haven til at være et glidende sansebombardement af farvestrålende frodighed.

Netop i denne week-end er der åben have hos Tante Grøn, og jeg ville ønske jeg kunne være der. Skønt at solen skinner så smukt på jer, som drager nordpå for at nyde haven.









Men der findes også mange andre dejlige "Tante Tudor" eller "Tasha Grøn" derude. Havemennesker som er fyldt med kreativitet og viser det på hver deres personlige måde. Havebloggene bugner med jer og rundt omkring i danske havekroge, er alle jer som åbner jeres haveparadis, så vi andre kan glædes over dem. Er det ikke som om at mange havemennesker også har en kreativ åre?









Sikke megen snak der kom ud af den forelskelse...






torsdag den 30. august 2012

Tanten å' æ' ø...

Efter besøget i den grønne have i Silkeborg, fortsatte vi  nordpå mod Mors med kurs mod Tante Grøn's have, hvor vi var så heldige at få lov at stikke næsen indenfor.

Jeg er helt overbevist om at de fleste af jer har hørt om Tante Grøn og hendes Syrenprins, og at hun er et pragtfuldt bekendtskab kan ingen være i tvivl om. Man behøver blot at læse hendes skønne og personlige kommentarer hos bla Claus Dalby, for at vide at her er en ægte Have-Quinde med masser af humor og kreativitet. Tanten og Prinsen har gennem årene skabt en frodig cottagehave med stor personlighed og charme. Her er højt til loftet og plads til store armbevægelser, her bliver man ganske enkelt glad i låget af at opholde sig.

Da jeg talte om at lave et indlæg fra haven, ønskede Tanten sig et par collager med hvide og limegrønne planter, og selvfølgelig opfylder jeg hjertens gerne det ønske. Så kom med på en lille rundtur i haven på øen i "Klisterkanalen"...

















Nå ja... lidt lyserødt og lilla bliver jeg også nødt til at snige ind...






Og til slut et par oversigts billeder fra haven, hvilket jeg iøvrigt ikke fik taget mange af. Min næse røg igen og igen ned i detaljerne og det store frodige udvalg i denne skønne have men da jeg efterfølgende gennemgik mine fotos syntes jeg alligevel der manglede en million motiver. Du kan dog se mere fra haven, fra sidste gang jeg besøgte den her.








Halløjsa!! En lille frøbasse, - jeg tror sørme Tanten har stil... ;o)

Tusind tak til Tante Grøn og Syrenprinsen 
fordi I åbnede haven og brugte nogle timer 
sammen med de to koldingensiske havenisser 
som nød hvert minut... :o)



torsdag den 24. november 2011

Tante Grøn fra frøperspektiv...


Langt om længe udkom Dalby's skønne bog "Hemmelige haver" og langt om længe kan også jeg frigive lidt fotos fra Tantens have. Første indlæg om dette emne kan du evt. læse her, og ellers hænger du bare på!! Lone har allerede kastet sig ud i projektet (og Nette har forsøgt... åh ak og ve..), men mon ikke I skal regne med at alle deltagere fra denne dag har noget at vise frem.

Jeg vil ikke bruge så mange ord, blot sige at det var en eventyrlig dag i en eventyrlig have og med en eventyrlig værtinde.












Udover Syrenprinsen har Tanten skam også en frøprins...


At Tante Grøn tager imod med åbne arme,
skal der bestemt ikke herske tvivl omkring... :o)

Endnu engang tak til de skønne Tour-de-blog quinder 
fordi jeg blev en del af jeres tour,
og en kæmpetak til Tante Grøn 
for gæstfrihed og rundvisning i dit haveparadis.

Håber at se jer alle i en havesammenhæng i det nye år.

Haveknus fra fru friis :o)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...