OK, det er forstået...

Hvis du ikke gider brok, skal du ikke læse med længere.

Surbær 1:
Der er kommet nye regler på nettet, eller på Google eller hvad ved jeg... Hvor om alting er, skal man nu godkende i et væk, at man accepterer cookies. OK, det er forstået... har jeg allerede svaret op til en million gange. Trods det bliver den ved med at spørge! Hvad er det den ikke forstår!? Hvorfor skal det halve af mit skærmbillede  på ipad'en forsvinde i det spørgsmål, er der virkelig ikke en indstilling, jeg kan slå til eller fra for at slippe for det spørgsmål?

Slut på brok 1!

Surbær 2:

Jeg holder i øjeblikket nøje øje (sikke mange ø'er) med min aroniahæk. Helst skal den høstes til egen vinding, dog kan det komme på tale at efterlade sporadiske bær til fuglene. Lige nu vendes der skiver i hækken og det er hverken tysk sclager-parade eller heavy metal musik, selv om det måske kunne være afskrækkende nok. Nu håber jeg bare at solsorten har "klikket" OK, det er forstået... For det er altså mine bær! Hold næbbet væk til det bliver din tur, der bliver også til dig!

Slut på brok 2!

Surbær 3:

Vores fredelige blogland er vågnet op til debat. Karsten har med et kraftigt nedslag, sat sindene i kog og delt vandene. Jeg har også selv taget del i debatten, fordi jeg føler mig berettiget til det og fordi jeg godt kan li' at der en gang imellem kommer lidt kant på blogindlæggene. Men når man stikker næbbet frem, må man også være parat til at modtage nogle knubs (jævnfør solsorten ovenfor!). Dette gælder tyk som tynd, kendt som ukendt. For mig handler det ikke en dyt om smag og behag, eller hvor mange penge man har i madrassen. Det handler ene og alene om at blive behandlet ordentligt og talt ordentlig til. Normalt er der en rigtig god tone i blogland og det håber jeg sandelig også at der vedbliver at være. Vi skulle nødig ende i den muddergrøft, som man kan opleve i andre dele af de sociale medier. Så mit ønsker er at alle parter vil tage del i en sober og fornuftig debat, uden at hænge hinanden unødvendigt ud. Og her er man så velkommen til at klikke OK, det er forstået...!

Slut på brok 3!

Nu er dagen til ende for mit vedkommende,

men imorgen venter 

en ny frisk og anemonelyserød blogdag... :o)

Surbær og skilsmisse...

I marts 2011 skrev jeg indlæg (her) om 30 års samliv som var slut...

Nu 2½ år efter syntes jeg lige I skal have fortsættelsen på den skilsmisse, som jeg og "min" tjørnehæk indgik!

Først lige et tilbageblik. Juli 2010 så tjørnehækken med stauder foran, sådan ud....

Så fjernede vi hele molevitten marts 2011... ikke uden kradsmærker!! Det ser godt nok noget tomt ud...

Og idag, knapt 2½ år efter, har vi den dejligste surbærhæk (Aronia), som nu er tæt og lukker af for den offentlige mark vi bor ud til.

Tid er en sjov størrelse. Da vi plantede hækken, virkede det som langt ude i fremtiden før vi fik noget fornuftigt ud af den, og nu forstår jeg slet ikke at det er gået så hurtigt.

Vi valgte en surbærhæk, fordi den gerne måtte se lidt naturlig-vild ud, den blomstrer om foråret og sætter bær i sensommeren til glæde for fuglene og derudover har den de skønneste efterårsfarver. 

Hvad jeg ikke havde sat mig så nøje ind i, var at Aronia er lidt af et superbær, smækfyldt med antioxidanter som bla styrker vores immunforsvar. Se evt. beskrivelsen her eller her.

Da vores buske i år bugnede med bær, gik jeg igang med at høste. 4,7 kg. surbær ligger nu i fryseren og venter på at blive omdannet til marmelade, saft eller måske noget helt treide. Jeg er fortsat igang med at studerer surbærrenes fortræffeligheder og muligheder. Der er stadig masser af bær derude, så fuglene får også en lille vitaminindsprøjtning inden vinteren.

Så selv om bærrene er sure...

- blev det en rosenrød skilsmisse!

Ha' en dejlig aften derude i haverne...

30 års samliv er slut...

Finito! Over and out! Ude af mit liv! Goodbye!
Definitivt slut og jeg er ikke engang ked af det!

Ikke flere klipninger 3-4 gange om året, ikke flere torne i fingrene når skidtet skal samles sammen, fra nu af skal den p...... Hvidtjørn ikke styre mit liv længere!!

I 30 år har vi delt skel med kommunens mark og dermed med et gammelt markskel som kun måtte beskæres men absolut ikke fjernes. Nu er det endelig lykkedes at overbevise kommunen om at dette samliv ikke bar noget frugtbart med sig, så istedet får vi plantet Sargents Æble, et bytte jeg tror vi kan være rigtig godt tilfredse med. Ganske vist kommer der også grentorne på denne, men den vokser langsomt og bliver ikke til træer som tilfældet er med hvidtjørn.

Sådan så der ud i juli 2010. Tæt hæk har vi masser af...

Lidt til den anden side...

Sådan så vildnisset ud fra marken.
Kratværket er fyldt med brombær, vilde roser og brændenælde.

Marts 2011 - motorsaven er på vej...

YES.... - den er nedlagt!!!
Den nåede dog at angribe bagfra og give mig en flot ridse hen af kinden!

Og sådan ser det ud idag, mandag den 28. marts 2011

Det er måske lidt svært at se den store forandring. Tilbage står nogle forkølede buske som jeg i årenes løb har forsøgt at fylde huller i hvidtjørnen med. Disse vil nok blive skåret kraftigt tilbage så de kan få en ny opvækst.

Stauderne foran hækken er fjernet og istedet har vi plantet Surbær (Aronia), i håb om at den lidt hurtigere vil lukke af for det meste udsyn. Da marken skråner er det et stykke vej ned til den nye Sargents Æble.

Det store spørgsmål er så, hvad vi stiller op med skråningen, og om alle stubbene bliver fjernet er jeg ikke helt sikker på. Jeg overvejer diverse bunddække planter, men det er også rigtig mange planter der skal til. Måske jeg vil prøve at lave mine egne efeustiklinger. Jeg har også tænkt på Vinca eller Cotoneaster. Måske jeg bare skal lægge en hel masse tallerkensmækkerfrø, mon de kan nå at dække jorden, inden ukrudtet får fat igen?? 

Det grimme ord, Round Up, har også været en tur gennem min hjerne.... hmmm... hvad ville I gøre???

Men lige nu vil jeg nyde at Hvidtjørnen bliver smuk derude i landskabet hvor den har plads til at brede sig, men lige her i min lille have er den fortid blot.

Glade forårshilsner fra Fru Friis ;o)