Viser opslag med etiketten Sommertid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sommertid. Vis alle opslag

torsdag den 20. juli 2017

Rundt om drivhuset...

Jeg fik lige lyst til at inviterer jer en tur rundt om og ind i drivhuset. Uden så mange ord, bare kom med...


Velkommen i haven.
Fra gaden gennem havelågen.



Du bliver budt velkommen af to små keramikskilte,
lavet af en keramiker på Mors.
Til højre lige inden for lågen, finder du
"Matrikelgården" - "Potteskuret" - "Arbejdshjørnet"
- kært barn har mange navne.



Lige efter arbejdspladsen fører en sti ind til haveskur og vandingsdepotet.
På højre side rose, clematis og vindrue som kappes om pladsen.
Til venstre Syrisk rose og sommerblomster.



Nu er vi nået forbi drivhuset og om på den nye terrasse.
En murerbalje med dahlia er nylig blevet erstattet af
en gammel zink skraldespand. Et loppefund fra Løkken.
I spanden er kommet en gul Parykbusk, med et par Alunrod som bunddække.


Et lille kik i drivhuset.



Og endnu et kik... 



Det er min 8. sæson med drivhus, men den første sæson
hvor halvdelen af drivhuset ikke ligner en jungle.
I år kom en ekstra stol ind og jeg har virkelig forsøgt
at begrænse mig med beplantningen.



Til sidst lige et kik ned i haven, set fra drivhuset.

Imorgen tror jeg haven skal kigges efter i sømmene. Måske der er lidt der trænger til en afpudsning. Ferien synger på sidste vers. Den er som altid strøget af sted med rekordfart. Næste indlæg kommer til at handle om en B&B med en dejlig have, samt et par havebesøg. Men jeg kan allerede afsløre nu, at billedmængden bliver begrænset. Stor var min ærgelse nemlig, da vi kom hjem fra tur og jeg opdagede at en indstilling på kameraet var helt forkert... 

- nå, men den historie får I en anden gang. ;o) 

lørdag den 6. september 2014

Hvor blev den af...?

Den lange sommer som var så skøn. For slet ikke at tale om min blogsommer! Hvor i alverden blev den af!?

Nu hedder det sensommer og det tegner til at blive en smuk én af slagsen, - lad os holde fast i det!

For at få mig selv sparket ind på havescenen igen, får I en lille up-date fra sommeren der gik, samt en tjekliste over de indlæg jeg planlægger i nærmeste fremtid.

Ferien gik i år mod det sydlige England. Desværre ikke en havetur, men mon ikke jeg kan få lirket et par havebilleder ud af turen alligevel.







Vel hjemme igen til den danske sommer, blev det til tre skønne havebesøg, som jeg også vil vende tilbage til. En af haverne ved jeg, at mange af jer allerede kender.

Mon ikke du kan se hvor vi er...?


En skøn villahave på Mors hos Jette & Hans, 
hvor jeg havde et helt specielt ærinde.



Samt endnu en pragtfuld landbohave ved Billund.

I min egen have er der såmænd ikke sket det helt store. Juli måned var for varm til at udføre alt for meget manuelt havearbejde og august blev pludselig meget våd. Men uanset vejrlig er sommerhaven blevet nydt.







Kommende indlæg fra sommerhaven skal bla handle om en flyvende kuffert.


 

Og om morgenterrassen der fik en overhaling.




 Samt kompostormens arbejdsdag.




Til sidst lige en hilsen fra en anden lille "orm" 
som fylder i mit liv og som har de fineste små stiklinger...



På gensyn meget snart! :o)


onsdag den 17. april 2013

Drivhusglæder...

Endelig, endelig....! Efter en møjsommelig og laaang vinter, er der nu kommet rigtig gang i drivhuset igen. Nu kan jeg langt om længe sige at Drivhussæson årgang 5 er skudt igang. Som det har været de foregående 4 sæsoner er forventningerne til den kommende sæson tårnhøje og selv om jeg ved at der kan komme skuffelser, er jeg også sikker på at de fleste forventninger trods alt vil blive indfriet.




Hvad er det så jeg forventer af en drivhussæson?
Ja, det er ganske let at svare på: Det hele simpelthen!

  • Hårdt arbejde og driverliv
  • Frodighed og skønne dufte
  • Varmende stråler fra solen og udsigt til sommerbyger
  • Høre planterne gro 
  • Følge tomaternes himmelflugt
  • Forundres over at et frø bliver til en modne frugter og skønne blomster
  • Drikke kaffe og læskende drikke i både ensomhed og tosomhed
  • Føre filosofiske samtaler med mig selv, mine nærmeste og ikke mindst planterne


Mon ikke også forventningerne i denne sæson bliver indfriet?


Om jeg har styr på min frøsåning..... tjaaaeee..... ;o)


Lige nu er det mest det hårde arbejde det gælder derude. Vinteropbevaringen er flyttet ud, årets opstilling af kapillærkasser og krukker er planlagt, drivebænken er pt omdannet til frøsånings- og priklebord, og efterhånden breder potter sig med frø og og nypriklede småplanter. Endnu er der plads, men jeg ved at om ganske kort tid, breder panikken sig når der skal prikles i den helt store stil.  Det har dog løst sig de andre år, så mon ikke også at det gør i år... 



Øverst: Tomaterne bæres ikke længere ind om natten.
Til venstre: Kæmpeverbenaen stortrives og lover godt for sæsonen.
Til højre: De sødeste orange Superbells er ankommet fra Odenia,
endda med hver sin lille blomst.


Flere skønne småplanter fra Odenia, lige pottet op idag.



Egen avl er også godt igang.
Enkelte er tyvstartet  i vindueskarmen og nu flyttet ud.
Andre er først sået inden for de seneste par dage, men jeg spejder
allerede utålmodigt efter de første spirer...


Og selv om det er tiden med det hårde arbejde lige nu, så er der allerede lavet mange overspringshandlinger med stille tanker, tilbagelænet i stolen med solen på næsen.... Ahhh.... ;o)

I skrivende stund sidder jeg og forundres over at glæden ved mit drivhus, ikke har aftaget det mindste i de (ganske vist) få sæsoner jeg har haft det. Tværtimod glæder jeg mig over de erfaringer jeg gør mig hvert år og som bringer mig videre til en ny sæson med nye udfordringer, forventninger og fornøjelser.

Samme år som vi fik drivhuset opført, startede jeg også en drivhusgruppe på facebook: "Drivhusglæder og haveguf", simpelthen fordi jeg blev nødt til at dele min begejstring og mine mange spørgsmål  med andre. Dengang havde jeg ingen anelse om at gruppen ville udvikle sig som den gjorde, og siden førte til at jeg også kastede mig ud i blogskriveriet. Utroligt hvad en drøm om et glashus kan føre til...

Mon ikke også du læser med hos Havefolket, som lige nu har et tema om "Driv i dit drivhus"? Dejligt at de skønne HavefolkQuinder også har fået glashusene med under deres kyndige vinger.

Drivhus, væksthus, orangeri eller måske blot et par trådhylder med plastikdækken! Har du blot den mindste lyst til at prøve kræfter med en variant over dette emne, SÅ GØR DET... det kommer tifold tilbage...

Drivhusglæder er haveguf... ;o)

lørdag den 24. marts 2012

Jubiieeeee.....

Endelig kan vi skrive sommertid, - altså på kalenderen, 
men det er sandelig også fint med mig!
Imorgen når vi står op er det nu, det er nu!




Der loves sol over Danmark og imorgen aften 
bliver det ikke mørkt før kl. 20.00!
Sikke meget vi kan nå derude!


Denne skønhed besøgte mig i drivhuset idag.
Mon ikke den hedder noget med Citron...?



Purløgene har fået fuld fart på, der er rigeligt til æggemadder!



Den første tulipan er klar.



Mogens hygger sig under påskeklokken.



En enkelt våriris kigger frem.



Men så er der den her! Hvad er det????
Jeg mindes ikke at have set den før, har ikke plantet eller sået den.
Er det mon ukrudt, eller skal jeg bare være glad for den.
Den er da rigtig sød :o)

Håber I får en skøn søndag, 
- den første i dette års sommertid :o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...