I forrige uge havde jeg ferie, og dagene var smukke og solrige. Vi havde dog andre planer og gøremål end haven, så drivhusvask og løglæggeri blev sat på standby. Der kommer nok nogle fine dage endnu, tænkte fru Friis optimistisk og i dag havde jeg så fuldstændig ren kalender. NU skulle drivhuset vaskes og løgene lægges, og pyt med at vejrfolkene small talkede om byger og vedvarende regn... det var nok ikke i Kolding og omegn!
Men det var det så alligevel. Jeg klædte mig på efter alle kunstens vand-regler, tog en dyb vejrtrækning og kastede mig ud i mellem strålerne. Slet ikke så ringe endda, ingen blæst og ganske lunt, men vådt var det altså.
Det blev ikke til noget drivhusvask og løglægning var en kende for fugtigt. Istedet forsøgte jeg at rydde lidt op i haven, på terrassen og i drivhuset. Samle møbler, tømme krukker og hente frøer og andre løsdele i tørvejr. Det roder bare lidt over det hele, men sådan er det altså i min have, når det er efterår... og igen når det bliver forår. Noget ser trøstesløs ud og andet er bare smukt på den der efterårs-lige-om-lidt-vinterhi-agtige måde.
Terrassen skal tømmes inden vinterstormene og fuglebadet ser lidt glemt og rodet ud. Heldigvis afholder det ikke en solsort fra at vinterbade. |
Haven pakkes ned og gemmes væk. |
Vådt med vådt på.... og lidt rodet, men med sin egen ynde. |
Og midt i det uperfekte, våde regnvejrstunge novembervejr, vælger clematis Piluu at blomstrer endnu engang. Så smukt står den og gjorde dagen ganske perfekt. |
Nu vil jeg gerne have de sidste gøremål ordnet
og komme i vinterhi i sofaen.
Imorgen står der hyggelige forlystelser
på min kalender,
Imorgen står der hyggelige forlystelser
på min kalender,
så jeg venter bare på endnu en fridag,
- måske i tørvejr! ;o)