Haven i Hune del 2

Først tak for jeres søde kommentarer i sidste indlæg, nu følger så lidt detaljer fra Hune haven, men jeg har mindst 100 billeder mere og det er svært at vælge.

Til jer der siger at vi savner Anne Just iblandt os, kan jeg kun sige at jeg netop gik med den tanke, når jeg var på vej rundt i haven, måske hun dukkede op omkring det næste hjørne... Jeg er dog helt sikker på at hun sidder deroppe på en lysegrøn sky og kigger ned på sit selvskabte skønne haveparadis.

Idag er det Lise og hendes hjælpere der passer haven. Lise arbejdede tæt sammen med Anne Just i 8 år før hendes død, og jeg er sikker på haven er i gode hænder. Hun var iøvrigt også rigtig sød til at svare på alle de mærkelige spørgsmål jeg (og mange andre!!) kan  finde på, også selv om jeg afbrød hende med en vis legemsdel i vejret ;o)

Grønt er der masser af i haven - både i løvet og i vandet.

Masser af pink, lyserøde og lilla farvetoner

Den gule have hos Anne Just er helt uovertruffen, så må enhver gul-forskrækket
haveejer bestemt overgive sig. Her er blot lidt  gul-orange udpluk fra andre steder i haven.

Og så de sarte, fine pastelfarver - næsten hvide. Så smukt, så smukt.
Violfrøstjernen er så svær at fotograferer med den fine filigran,
og der stod nogle pragteksemplarer som jeg aldrig har set mage til.

Og så til de lilla nuancer. Anne Just' keramik som står overalt i haven,
passer bare så perfekt ind i helheden. Bemærk bordet og clematissen i baggrunden.

Så ville jeg lige finde fotos fra den gule have og opdager til min skræk
at vi kun  har taget disse to, jeg tror simpelthen jeg bliver så benovet,
når jeg er der, at jeg glemmer at tage billeder...

Så mødte jeg også lige denne nordjyske frø-fætter...
- har han ikke bare de sødeste frøfødder!?? ;o)

Til jer der ikke bor i nærheden af haven. Tag kæresten, fællen eller havevennen under armen og book jer ind på havehotellet i Hune. Du vil lande i en grøn tidslomme hvor man glemmer at verden farer forbi udenfor og Vesterhavet bruser kun en kilometer væk. I får en enestående oplevelse af haven i morgensol og aftenlys og alt der imellem, og maden smager bare bedre når den indtages i alt det grønne.

Fru Friis ønsker jer alle en rigtig dejlig dag :o)

Intet er så skidt...

- at det ikke er godt for noget!

I sidste uge afgik mit lille pocketkamera med døden. Det har været mig en rigtig, god ven i mange år men jeg må indrømme at tanken om noget nyt havde strejfet mig, især når jeg så de mange skønne fotos I lægger ud på bloggen.

Og dermed kom så en ny legekammerat ind i familien, en yngre model ... bevares!! Betydelig opdateret! Slank som en mynde...! Godt det er mig og ikke min mand der er fotointeresseret!!!

Det jeg har savnet mest var muligheden for at tage skarpe nærbilleder, og nu tror jeg måske det lykkedes. I får lige en flok billeder fra haven, taget få minutter efter hjemkomst med nyerhvervelsen, - helt anonyme... håber de taler for sig selv.

 

- og jeg kunne blive ved... ;o)

Måske der mangler lidt fototeknik,

men det bliver vel vinter igen eller også bliver jeg pensionist engang...

Så kommer tid, kommer råd!!

Tak fordi du kiggede med.