Det har været den dejligste forårs weekend her midt i marts. Endelig, endelig, endelig er jeg ved at få rystet sofadyret ud af kroppen og er kommet godt igang med det grove forårsarbejde. Og der er så rigeligt at gå i gang med og jeg kan igen mærke at jeg har en krop!
MEN... I må lige vente et par dage, med at se hvad der sker på matriklen, for jeg blev jo slet ikke færdig med de lovede tulipaner. Efter endnu et gennemkik i mit fotoarkiv, er jeg ikke længere i tvivl om at Gavnø skal besøges midt i maj. Og tak for jeres kommentarer om besøgstidspunkt, i sidste indlæg.
Egentlig utroligt at jeg var i tvivl, men når jeg står og kigger på den næsten bare jord i haven, er det slet ikke til at forstå at en farveeksplosion snart sætter ind. Ligesom jeg heller ikke kan huske hvad jeg lagde af tulipanløg i efteråret.... lagde jeg overhovedet nogen, eller var det kun narcisser!!? Kommer der mon tulipaner i min have i år? Det gør der nu nok, og det er rart at mærke forventningens glæde.
Vi snupper lige et tilbageblik på Frøboets lille tulipanfest anno 2016.
Nu må I endelig ikke spørge om navne. Nej, jeg kan ikke huske dem, -udover et par få stykker måske. Og jeg har forlængst opgivet at føre et slags arkiv. Så nu gør jeg kort proces. Køber - lægger i jorden - og smider skiltet ud. Så lader jeg mig bare overraske og nyder resultatet, når den tid kommer.
Haveknus fra det genopståede sofadyr... ;o)