Blåregn med fut i...

Jeg har tidligere skrevet om mine frustrationer omkring mine 3 (tidligere 4) stk. blåregn. De har været nogle magelige divaer, som ikke har gidet flytte sig ret langt op af pergolaen. Enten lider de af højdeskræk eller også har de det bare for godt hernede ved jorden. Den mindste af dem har ganske vist blomstret i sommer, endda to gange, men der manglede stadig frodighed i højden.

Men pludselig! Ud af det blå, tog en vis herre ved de tre dovne divaer og i vejret skød de, - eller rettere de to af dem gjorde. Den tredje blev ved jorden, men voksede dog lidt over taljen! (Pas på med det tænkte jeg bare). Men nu ser det endelig ud til at drømmen om frodighed er på vej.

Stolpe 1: Ganske vist er de nye skud stadig spinkle,
men nu kan de føres både den ene og den anden vej.

Stolpe 2: Her er det mest frodige hjørne.
Hele 3 overliggere er på vej til at blive grønne.

I midten er de to brogede vedbend også ved at få fat.
De skal føres og bindes op, men det lykkedes dog at dække stolpen.

Lidt på afstand. I det højre hjørne ses den
lille stædige diva med den brede talje. 

I foråret skrev jeg også om pergolaen og dens manglende frodighed. Det indlæg kan du se her. Vi plantede græsser, hosta og krybende timian i bunden af pergolaen, og jeg skal da lige love for at de er kommet efter det. På blot en sommer er bunden dækket. Vi havde nok ikke behøvet at købe så mange timian, til gengæld var græsserne super billige (det kan du læse om her) ;o)

Jow - Jow... det har taget tid,
men det er værd at vente på! ;o)

Update på blåregns-pergolaen...

Dette forårs store projekt har været at lave trædesten og bunddække under vores pergola med blåregn. Det er nu 3. sommer den står i haven og endnu er den ikke dækket af hverken blåregn, akebia eller vedbend. Tålmodighed er en dyd.

Men vil den ikke samarbejde omkring frodighed i højden, så laver vi bare noget frodighed i bunden.

Vi spoler lige tiden tilbage til april måned.

Der graves ud...
Et arbejde der bestemt ikke står øverst på hitlisten, men det blev gjort!

Grus på og lidt planering.
Vi havde en ide om, hvis vi beholdt græskanterne,
var der noget at styre efter når stenene skulle lægges. Dum ide!

Masser af fed, våd lerjord
der skulle finde en anden plads i haven.

Og så blev stenene lagt.
En opgave som kunne have udløst et klippekort til kiropraktor, men det gik!
83 kg stykket er alligevel også en slags vægt at tumle.

Og jord blev kørt tilbage mellem stenene.
Hvorfor gå i fitness...??

Og så blev det maj, og underet skete at den ene blåregn valgte at blomstre en smule. Sjovt nok var det igen, den mindste af de tre. Men lidt har også vel også ret!

Set på afstand, kan I godt se den ikke er så forfærdelig høj...

Endelig kunne der plantes. Det blev til hostaer og forskellige græsser. Imellem stenene er der to forskellige slags krybende timian samt en krybende benved.

 

Som håbet, elsker bier og sommerfugle den krybende timian.
Nøjagtig derfor vi valgte den.

Og så venter vi bare lidt igen. På at jorden bliver dækket af hosta og timian. At blåregnen skyder vildt i vejret, og at akebiaen følger efter. 

Min næste drøm er at få en hængekøjestol op i midten. En som let kan klikkes af og på. Så skal jeg hænge der og dingle en varm sommerdag, mens blåregnen hænger i lårtykke stråler.... Nå, den sang har I vist hørt før. ;o)

PS. Og nu hedder næste projekt en søstertur 

til Amsterdams gårdhaver... ;o)