Det er ganske forunderligt hvad der sker derude, blot man vender ryggen til i 5 minutter. Den have som for et øjeblik siden var brun og trist, for endelig at få lidt spirer og liv hist og pist, står nu svulmende frodig - grøn og blomstrende!
Endnu har intet været for tørt, for vådt eller angrebet af noget som helst. Forventningens glæde er stadig på sit højeste, alting er bare smukt og jeg kan kun fornøjes og forundres.
| Mine tre skønne løjtnantshjerter, følges for første gang ad... |
| De første påskeliljer er afblomstret, nu er det pinseliljer og tulipaner der står for tur... |
Projekterne står i kø derude,
der er nok at se til og glædes over... :o)
Hvad er det dog for en slags reflekser,
der kalder pindsvin og tudse frem?
Og hvem er det, der går rundt og hekser
i Hornbæk, Tarm og Jerusalem?
Thi alle steder er samme under
og samme kraft, som gør sjælen stum.
Og alle vegne går folk og grunder
på livets dybe mysterium.
(Halfdan Rasmussen)