Viser opslag med etiketten Holland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Holland. Vis alle opslag

tirsdag den 5. juli 2016

En have i Amsterdam...

En enkelt have i Amsterdam, har jeg lyst til at uddybe lidt nærmere. Den er ikke helt så lille og lukket som mange af de andre skønne haver vi så og så var den bare charmerende. Om jeg kan genskabe stemningen på fotos er ikke sikkert, men jeg kan prøve.



Lige kommet ind i haven, står "værtindebuketten" og byder velkommen,
og man får det første kig ned igennem haven. Jeg er klar...!



Det var umuligt at tage fotos uden havegæster på... beklager!




Vand i haven var der selvfølgelig,
og gæt om jeg blev forelsket i denne skønne frøfætter... ;O)








Roser i de stedsegrønne og bistade i haven.
Men hvad er den lysegule starut for en?
Bladene ligner iris. 




Her sad vi blot og nød et glas kølig.... vin.
Og så ville jeg blot vise hvordan det så ud,
når man kiggede op fra havens herligheder.
En gæst i haven fortalte at i Holland er der tradition for at den som bor i stueetagen,
har råderet over haven. De andre lejere (ejere) må kun kigge.
Om det er rigtigt ved jeg af gode grunde ikke.



Den smukkeste korea kornel
og se hvad et sjovt spejl i haven kan gøre af underværker.



Det her makkerpar var uovertruffent. Så smukke var de sammen.
Har du et bud på rosens navn
og hvad er den lyserøde klokkestarut for en?


Tak fordi du kiggede med... :O)





mandag den 20. juni 2016

Amsterdam, blåregnens mekka...

For et år siden, så jeg i "Haven" en påmindelse om åbne byhaver i centrum af Amsterdam, den 3. weekend i juni. Min søster og jeg blev hurtigt enige om, at det måtte vi simpelthen opleve.

Konceptet er, at man køber en billet til 30 byhaver, som kun bliver åbnet for offentligheden den ene gang om året. Hver have må besøges en gang, og der bliver markeret på billetten, at vi har været der. Alle haverne ligger i gå afstand af hinanden i centrum af byen, og man går rigtig mange skridt.

Nu sidder jeg så her, lige hjemvendt fra 4 dages intens have-kanal-byvandring og forsøger at finde rundt i en bunke fotos. Hvad skal jeg vise, hvad bliver for meget og hvad skal bare smides ud!

I bliver nok nødt til at finde jer i op til flere indlæg med Amsterdam-foto-bombardement.

Mit sidste indlæg her på bloggen, handlede om min egen blåregn. Derfor starter jeg simpelthen med at vise jer alle de fantastiske blåregn, som det er gået op for mig, kravler rundt på husene i Amsterdam. Det har været et forunderligt syn, for ganske få uger siden.



Masser af gavle og husfacader i byen,
er beklædt med frodige og livskraftige blåregn.



Mange af dem i flere etagers højde. 



Og her tager rosens blomstring over, når blåregnen slutter. 


Blåregnsmarkise... 














Blåregnspergola... lige som jeg ønsker den i min have.


Op og ned af trappeopgange.








Velkomst til en husbåd. 


Dekoration på en anden husbåd.
Bemærk at begge steder, vokser planten kun i kummer.


Det er lige til at få hold i nakken af, når man skal følge al den frodighed op i himmelen! Men hvor er det smukt.

I kommer til at vente lidt med selve haverne, jeg har meget andet at vise inden da.

(PS. Damen i blåt er den anden fru Friis!)


På gensyn om snart... ;o)


























torsdag den 5. juli 2012

Det sidste Holland...

- i denne omgang ihvertfald!!

Turen startede i syd, herefter drog vi op midt i landet for til sidst at ende i universitetsbyen Groningen helt i nord. Så er det slut med haveoplevelser, nu skal vi bare være "almindelige" turister...

Nå ja, det vil sige lige indtil man i denne ungdomsby støder på den sødeste lille haveforretning med alt godt til både haveejeren og havens beboere.


En skøn butik...

Og så var der, som i mange storbyer, et lille grønt åndehul i form af en skøn klosterhave, - der måtte vi også lige ind og kigge.






Nu havde vi allerede spurgt os lidt for hos Riet om der var planteskoler hun kunne anbefale, og det var der skam... Lidt uden for byen fandt vi dette skønne sted, igen en planteskole med tilhørende fremvisningshave. Et ret smart koncept!


Ikke noget prangende, men superhyggeligt og afslappet.

Overgartneren...?



Lidt fra den private havedel...




Nu tror jeg at I skal ha' lov til at holde pause fra Holland, turen går hjemad mod Danmark og alle skal tankes op inden mødet med de tyske motorveje...




Hyggeligt du kiggede med... :o)










mandag den 2. juli 2012

Mere Hollandsk havehalløj...

Til jer der har planer om at besøge Floriaden, ligger der meget tæt på udstillingen en lille landsby Lottum. Her finder man det skønneste Rosarium samt et par meget flotte planteskoler. Desværre var vi kun en dag i området, hvor tiden blev brugt på Floriaden så  jeg regnede ikke med vi kunne nå Lottum, men vi slog alligevel vejen forbi.

(Nej, det var ikke den her rose der kom med hjem...)

Det viste sig at være fem minutter i lukketid, så jeg kastede mig hovedkuls ud i alle roserne, drønede rundt som en flue i en flaske, tog nogle fotos og greb den første rose der råbte "Tag mig-tag mig!!"

Panik? Neeej... ikke spor! Ærgeligt...!?? JA for hulen da også!!!! Men sådan er verden bare engang imellem indrettet, så jeg glædede mig istedet over at jeg trods alt nåede at snuse til stedet, og så håber jeg andre når at få mere tid på dette dejlige sted.


Rosarium

Rosarium

Planteskole

Planteskolerne finder man let når man kører igennem den lille by.


Mere planteskole, - og nå ja...
jeg kan vel komme forbi en anden gang når de har åbent ;o)

Lottum var jeg blevet anbefalet af Helle fra Havegalleriet, - dejligt tip! Et andet godt tip havde jeg fået fra Jørn (Havetid) som anbefalede Jan Boomkamps haver. Når man ser deres hjemmeside virker det meget stort og temmelig kommercielt, så her var mine forventninger lidt afdæmpede, men afsted til Hengelo gik det.

Og så er vi tilbage til det med forventningerne... denne gang var jeg en smule forbeholden, men jeg skal da lige love for at det blev gjort til skamme. Og hurra for det!!

Besøgshaverne er bygget op af rum, hvor man kan hente masser af inspiration til både store og små haver. I de fleste af haverne indgik der vand, igen både til store og små vandplaskere...

Men tag et kik med rundt, og atter er det svært at begrænse billederne.

I planteskolen kunne man udover et bredt plantesortiment,
finde dejligt haveguf.
(Sandelig heldigt at vi kun har en lille bil!)





 




Lidt engelsk har selv en hollænder vel lov til at være...






Der var masser af fine detaljer, der kunne "lånes" med hjem...

















Hele tiden er man på vej til noget nyt omkring det næste hjørne...

  
Det var et dejligt havebesøg... :o) 


Til sidst lige dagens forbrugertips. Er man i dette område er der endnu to skønne steder at besøge, nemlig Piet Oudolfs have og Bingerden. Men BEMÆRK at de kun holder åbent torsdag, fredag og lørdag hvilket desværre ikke passede ind i vores program.  Men så er der jo en god anledning til at vende tilbage ;o)

Næste indlæg er vi nået nordpå til Groningen, hvor der også var et par overraskelser.


Tak fordi du kiggede med hele vejen :o)









lørdag den 30. juni 2012

Floriaden...

Så oprandt dagen endelig hvor vi skulle afsted og se Floriaden. Mine forventninger var skyhøje. Noget som kun bliver udført hvert 10. år må da være unikt. Når man kører rundt i Holland er det tydeligt at hollænderne kan noget med haver, så derfor må en haveudstilling fra deres hånd være stort.

Og stort var det, på mange måder...


Velkommen til Floriaden 2012




Hollænderne kan noget med klippede træer, meget imponerende.


Kom ikke at sig, at du ikke har plads til flere planter... ;o)





Der var masser af eksempler på vand i haven, stort som småt...


Den her idé kunne jeg sagtens se i min have...

Grønt i mange lag og på mange måder.
Søjler, tagbelægning eller vægge, der kan altid puttes planter ind.



Englændernes "Hanging baskets" har pludselig fået en ny dimension.

Her var også rigtig mange sjove, anderledes
og gode ideér til rumoopdeling.





Jeg har normalt den indstilling, at hvis ikke jeg har noget positivt at sige, behøver jeg ikke at udtale mig om det her på bloggen. Og der er rigtig meget positivt at sige om Floriaden, det var en herlig dag fyldt med indtryk og nye ideér der kunne tages med hjem.

Men... (og nu kommer det alligevel), - jeg var faktisk en smule skuffet. Jeg savnede det helt store blomsterflor, fyldt med roser, dahlia, clematis og alverdens stauder og sommerblomster i en skøn forening. Der var skam masser af planter, men noget manglede....

Der var rigtig mange steder man kunne lære noget, både for voksne og børn. Er man den videbegærlige type der gerne læser plancher og ser små film, så er der rigeligt at få tiden til at gå med. Jeg er så typen der gerne vil se, sanse, snuse og opleve planter og blomster in natura. 

Så alt i alt, vil jeg give udstillingen 4 stjerner ud af 5, og for os var det fint at vi kun havde tid til en dag derinde, men jeg er glad for at vi oplevede dette hollandske haveshow.

Og så lige et lille forbrugertips som jeg fik fra Jørn (Havetid) og som gav rigtig meget mening for os. Hvis du vil udnytte din tid derinde optimalt, så spring alle de internationale stande over som kommer lige inden for indgangen. Søg ud i området og se alt det andet først. Er der tid til overs, kan I vende tilbage hertil og fordybe jer i sjove souvenirs fra alverdens steder, men det er ikke her du finder det bedste havehalløj. (Lige bortset fra den kinesiske stand som var fantastisk!)


Tak fordi du læste med 
og jeg håber du stadig har lyst til at se Floriaden... ;o)


På opfordring kommer lige et enkelt foto fra den kinesiske stand,
selv om det ikke yder den, den rette stemning.
Senere vil jeg lave et indlæg om belægninger, 

så kommer der lidt mere herfra.
- og så lige en svømmesø til Zep... ;o)



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...