Igår gik turen til Høneballehaven på Samsø. Det er 3. gang jeg besøger haven men forhåbentlig ikke sidste gang. Den er altid et besøg værd og hr. og fru Høneballe er det sødeste værtspar.
Haven er et festfyrværkeri af roser, clematis, stauder og spændende træer. Og ind imellem det hele gemmer sig et utal af hostaer. Pludselig lagde jeg mærke til hvor forskellige de allesammen er, og der gik sport i at finde endnu flere.
Derfor får I en lille Høneballe-hosta-fanfare, da andre bloggere allerede har vist festfyrværkeriet.
Hostaer er altså den skønneste plante med stor variation. Både i aftegninger og størrelse. Lisbeth har nogle kæmpeeksemplarer ind imellem, men jeg fik det ikke rigtig gengivet.
Og så får I lige en smagsprøve af det løse, noget af det øjet bare faldt på og blev charmeret af. Der var selvfølgelig meget mere, men der skal jo vælges.
| Tina & Zeus havde fundet havens smukkeste gemmested. Fru Høneballe & Schippo så bare glade ud... - og det gjorde Hans Jørgen bestemt også, da lagkagen kom på bordet. ;o) |
Dagen sluttede med en rundtur i Nordby, mere idyllisk bliver det bare ikke.
Tak til alle medbloggere
for en pragtfuld dag. :o)