I soveværelset stod min seng og forsøgte at overbevise mig om at der skulle soves, men jeg blev nødt til lige at forberede de sidste billeder og så skulle der bare lige laves en smule tekst.
P L I N G...
- sagde computeren,
efterfulgt af et hurtigt lysglimt
samt larmende tavshed!
Jeg har normalt ikke problemer med at udgyde Kaptajn Haddock eder, men i dette tilfælde lignede jeg vist mest en pausefisk fra de hedengangne DR akvarium ved teknisk uheld. Der var kun én sætning der gav ekko i min hjerne: "Hvornår har du sidst lavet back-up, Fru Friis?" Og jeg kendte godt svaret...!
I skal nok nøjes med at få den korte version af historien. De sødeste mennesker, mødt på facebook, ofrede en lørdag og reddede mine data (Læs: 5Gb have- & barnebarn billeder), anbefalede mig en ny computer og i skrivende stund har den været i brug i ca. 1 time og mine fotos er fundet frem. Pyyh... hvor er det en lettelse at være på sporet i cyperspace igen.
Så skal vi ikke bare se at komme igang
med det besøg i Fru Pedersens have?
Jeg er overbevist om at I sagtens kan fornemme, hvor hyggeligt der er i denne store landbohave. I hver en krog er der små (eller lidt størrer) arrangementer og jeg er fuld af beundring over for det kæmpe arbejde, der ligger i at holde det frisk og pænt. Foruden alt det almindelige havearbejde med plæner, kanter, bede og køkkenhave. Alt så lige tilpas afslappet og stemnigsfyldt ud.
Desværre fik vi ikke hilst på Fru Pedersen selv, men hendes mor trådte til og viste gæstfrit rundt blandt alle herlighederne.
Vi havde den dejligste dag i haven,
og vender helt sikkert tilbage.