Havearkitekter kan noget med at lave haveplaner hvor den rigtige plante til den rigtige placering, er tegnet ind med smukke pastelfarver. Alt står i grupper eller snor sig delikat igennem bedet. Det eneste man som kunde behøver, er at købe de pågældende planter og så ellers få dem i jorden.
Den går altså bare ikke hos mig! Alle mine planter kommer dumpende, efterhånden som jeg lader mig friste og fristelser er der altid så rigeligt af. Det betyder et virvar af planter, men et er sikkert... de er elskede hele bundtet og alle er ønskebørn, så pyt med de ikke har den helt korrekte hårfarve alle samme!!
Nu skal det her faktisk ikke handle om havearkitekter men derimod om et lille hjørne på terrassen, med de sidste nye "virvar-planter" som har vundet mit hjerte.
I den største krukke bagerst, har jeg et smukt cedertræ. En dejlig gave fra min søster, men planten krævede at jeg måtte ud og investerer i en ny stor krukke. Bunddække i krukken, er Mølleren og hans kone, det grågrønne løv hos begge passer så fint sammen.
Bagerst til venstre kom en Duftsnebolle (Daphne burkwoodii Astrid) med hjem fra forårsturen i Holland. På det tidspunkt stod den i blomst, med de smukkeste lyserøde bolde og planten duftede som en drøm og fyldte bilen med sin aroma hele vejen hjem. Bladene er kantet med hvidt.... uhhh... den er så fin og blev nødt til at flytte med til Danmark.
| (Foto lånt her) |
Forrest i gruppen står et indkøb fra Plantemarkedet i Geografisk Have, hvor der altid er planteauktion. Noget jeg ikke tidligere har kastet mig ud i, men da planteauktionarius beskrev denne lille busk, kunne jeg mærke at den bare MÅTTE med hjem. 80,- kr. måtte jeg af med og jeg anede ikke hvad jeg købte.
Det viste sig at være en mini blærespirea (Physocarpus opulifolius Little Devil). Den havde stadig prisskiltet på og stod til 129,- kr, så helt dårlig var handlen ikke. Nu skal bunddækket bare lige vokse lidt til, så skal den nok blive en skønhed.
I forvejen har jeg i haven, den almindelige røde blærespirea. En superskøn busk, så en lille Devil-lillebror var helt på sin plads.
Men når man sådan får nye planter hjem, skal de helst i jorden og her kommer det grimme ord "pladsmangel" ind i billedet. Det ville aldrig være sket, hvis jeg havde haft en haveplan!!
Så istedet måtte jeg ty til krukker, men der er også grænser for hvor mange nye krukker økønomien kan klare, så her kom en artikel fra "Havefolket" i spil. Fliseklæb er simpelthen løsningen på opgradering af udtjente 80'er krukker og nu kan de sagtens være i selskab med den nyindkøbte store krukke. Alt i alt en happy ending set med mine briller.
Se, sådan kan det gå når man følger sit hjerte og jeg lover at ikke en eneste havearkitekt er kommet til skade eller har lidt overlast grundet dette indlæg.... det har i hvert tilfælde ikke været min hensigt.
Haveknus fra mig :o)