Så kom den! Min yndlings årstid over dem alle. April og maj for fuld udblæsning. Forleden regn og rusk, idag høj sol og vindstille, næsten som en sommerdag.
Haven bærer tydeligt præg af den skiftende vejr og at varmen nu trænger igennem. Faktisk skal man slet ikke vende ryggen til sin have lige nu, man burde sidde på en skammel og bare iagttage hvad der sker derude. Haven er nærmest et minefelt med eksplosionsfare!
Hostaens små misiler kigger op af jorden. Det samme gør spydene fra storkonval, de vokser nærmest mens man kigger. Knopper på samtlige buske og træer skyder med rekordfart. Igår var der ansats til knopper på tulipan, idag blomstrer de lystigt. Alting eksploderer, sommerens festfyrværkeri er begyndt.
Løjtnantshjerte folder lige om lidt sit hjerte ud, til alle som vil tage imod. Clematis drøner op af alt hvad den kan finde at hænge fast i. Ordet "tålmodighed" findes ikke i haven i denne tid, man skal være der for ellers går man glip af det sjove.
Også i drivhuset går det stærkt. Frøene bliver smidt i jorden, snart pipler det op og prikledagene med følgende pladsmangel banker på. Der er så sandelig travlhed derude.
Idag blev jeg helt bekymret for, om denne humlebi ville eksploderer. Den dansede lystigt rundt derude, stak næsen i alt og brummede fornøjet. Åhh.. at være en brumbasse.
I år har jeg luret hvor gærdesmutten gemmer sin rede. Desværre når jeg på ingen måde at fange den med kameraet. Den myldrer ind i kratværket fra en clematis i æbletræet. Et øjeblik efter drøner den ud igen uden en lyd, lander på en gren i toppen af æbletræet og sætter i en eksplosion af en sang. Al den stemme i så lille en fugl, det er helt fantastisk. Istedet får I lidt fotos af den travle blåmejse.
Forleden dag havde jeg besøg af søde bekendte, som lige har overtaget en meget tilgroet have. De havde forstået at jeg har et blødt punkt for noget med genbrug og rust og de undskyldte godt nok at de kom slæbende med en rusten gryde, men jeg kunne jo bare smide den ud.... Smide den ud!! Nej da, der kan altid plantes et eller andet.
Der sad noget jeg troede var et papirskilt, som jeg ville kradse af. Så opdager jeg, at grydens tidligere ejer har repareret den, ved at skrue et stykke blik fra en konservesdåse med JAKA BOV (hvornår har man sidst set JAKA BOV på hylderne....) over en revne. Grundigt arbejde, må man sige. Opskriften kunne læses og de rustne skruer forsvinder ikke de første par dage.
Nu er gryden plantet til med brogetbladet porcelænsblomst. Den ser stadig lidt rodet ud, men jeg er sikker på den snart vil fremstå med grønne bobler i hele grydens overflade, og når porcelænsblomstens lange, fine blomsterstilke kigger frem, vil det ligne rosa damp fra gryderetten!
Jeg ved godt, at mange ryster på hovedet og tænker "ud med det bras", men jeg kan altså ikke stå for en god historie til haven.
Det har været en særlig, herlig dag i den eksplosionsfarlige have idag.
Jeg håber også
du har nydt det derude... :o)