Blåregn med fut i...

Jeg har tidligere skrevet om mine frustrationer omkring mine 3 (tidligere 4) stk. blåregn. De har været nogle magelige divaer, som ikke har gidet flytte sig ret langt op af pergolaen. Enten lider de af højdeskræk eller også har de det bare for godt hernede ved jorden. Den mindste af dem har ganske vist blomstret i sommer, endda to gange, men der manglede stadig frodighed i højden.

Men pludselig! Ud af det blå, tog en vis herre ved de tre dovne divaer og i vejret skød de, - eller rettere de to af dem gjorde. Den tredje blev ved jorden, men voksede dog lidt over taljen! (Pas på med det tænkte jeg bare). Men nu ser det endelig ud til at drømmen om frodighed er på vej.

Stolpe 1: Ganske vist er de nye skud stadig spinkle,
men nu kan de føres både den ene og den anden vej.

Stolpe 2: Her er det mest frodige hjørne.
Hele 3 overliggere er på vej til at blive grønne.

I midten er de to brogede vedbend også ved at få fat.
De skal føres og bindes op, men det lykkedes dog at dække stolpen.

Lidt på afstand. I det højre hjørne ses den
lille stædige diva med den brede talje. 

I foråret skrev jeg også om pergolaen og dens manglende frodighed. Det indlæg kan du se her. Vi plantede græsser, hosta og krybende timian i bunden af pergolaen, og jeg skal da lige love for at de er kommet efter det. På blot en sommer er bunden dækket. Vi havde nok ikke behøvet at købe så mange timian, til gengæld var græsserne super billige (det kan du læse om her) ;o)

Jow - Jow... det har taget tid,
men det er værd at vente på! ;o)

Amsterdam, blåregnens mekka...

For et år siden, så jeg i "Haven" en påmindelse om åbne byhaver i centrum af Amsterdam, den 3. weekend i juni. Min søster og jeg blev hurtigt enige om, at det måtte vi simpelthen opleve.

Konceptet er, at man køber en billet til 30 byhaver, som kun bliver åbnet for offentligheden den ene gang om året. Hver have må besøges en gang, og der bliver markeret på billetten, at vi har været der. Alle haverne ligger i gå afstand af hinanden i centrum af byen, og man går rigtig mange skridt.

Nu sidder jeg så her, lige hjemvendt fra 4 dages intens have-kanal-byvandring og forsøger at finde rundt i en bunke fotos. Hvad skal jeg vise, hvad bliver for meget og hvad skal bare smides ud!

I bliver nok nødt til at finde jer i op til flere indlæg med Amsterdam-foto-bombardement.

Mit sidste indlæg her på bloggen, handlede om min egen blåregn. Derfor starter jeg simpelthen med at vise jer alle de fantastiske blåregn, som det er gået op for mig, kravler rundt på husene i Amsterdam. Det har været et forunderligt syn, for ganske få uger siden.

Masser af gavle og husfacader i byen,
er beklædt med frodige og livskraftige blåregn.

Mange af dem i flere etagers højde. 

Og her tager rosens blomstring over, når blåregnen slutter. 

Blåregnsmarkise... 

Blåregnspergola... lige som jeg ønsker den i min have.

Op og ned af trappeopgange.

Velkomst til en husbåd. 

Dekoration på en anden husbåd.
Bemærk at begge steder, vokser planten kun i kummer.

Det er lige til at få hold i nakken af, når man skal følge al den frodighed op i himmelen! Men hvor er det smukt.

I kommer til at vente lidt med selve haverne, jeg har meget andet at vise inden da.

(PS. Damen i blåt er den anden fru Friis!)

På gensyn om snart... ;o)

Update på blåregns-pergolaen...

Dette forårs store projekt har været at lave trædesten og bunddække under vores pergola med blåregn. Det er nu 3. sommer den står i haven og endnu er den ikke dækket af hverken blåregn, akebia eller vedbend. Tålmodighed er en dyd.

Men vil den ikke samarbejde omkring frodighed i højden, så laver vi bare noget frodighed i bunden.

Vi spoler lige tiden tilbage til april måned.

Der graves ud...
Et arbejde der bestemt ikke står øverst på hitlisten, men det blev gjort!

Grus på og lidt planering.
Vi havde en ide om, hvis vi beholdt græskanterne,
var der noget at styre efter når stenene skulle lægges. Dum ide!

Masser af fed, våd lerjord
der skulle finde en anden plads i haven.

Og så blev stenene lagt.
En opgave som kunne have udløst et klippekort til kiropraktor, men det gik!
83 kg stykket er alligevel også en slags vægt at tumle.

Og jord blev kørt tilbage mellem stenene.
Hvorfor gå i fitness...??

Og så blev det maj, og underet skete at den ene blåregn valgte at blomstre en smule. Sjovt nok var det igen, den mindste af de tre. Men lidt har også vel også ret!

Set på afstand, kan I godt se den ikke er så forfærdelig høj...

Endelig kunne der plantes. Det blev til hostaer og forskellige græsser. Imellem stenene er der to forskellige slags krybende timian samt en krybende benved.

 

Som håbet, elsker bier og sommerfugle den krybende timian.
Nøjagtig derfor vi valgte den.

Og så venter vi bare lidt igen. På at jorden bliver dækket af hosta og timian. At blåregnen skyder vildt i vejret, og at akebiaen følger efter. 

Min næste drøm er at få en hængekøjestol op i midten. En som let kan klikkes af og på. Så skal jeg hænge der og dingle en varm sommerdag, mens blåregnen hænger i lårtykke stråler.... Nå, den sang har I vist hørt før. ;o)

PS. Og nu hedder næste projekt en søstertur 

til Amsterdams gårdhaver... ;o)

Jamen se dog...

Jeg har før skrevet om min rustne pergola og blåregnen som skal hænge i lårtykke stråler ned fra "loftet". Vi er nu i fuld gang med den anden hele sommer hvor blåregnen er på vej, og min havetålmodighed er fortsat på prøve.

To af de ialt 4 blåregn, er kommet godt fra start og når loftet, men to planter står lidt i stampe og træder vande nede ved jorden. 

Ekstra stor var min overraskelse derfor, da netop en af de små planter havde sat en lille bitte blomsterknop af, og nu er den sprunget ud! Jow-jow... der er stadig et godt stykke vej, til de lårtykke blåregnsstråler, men alligevel... jublen vil ingen ende tage! 

Kan du se blomsten?

Måske ikke, men så går vi bare lidt tættere på, - den er der nemlig!

Lidt har også ret,

og blåregnen er på vej... ;o)

Man har et standpunkt...

til man tager et nyt, - og det er ganske vist...!

For et par uger siden fik jeg min ræverøde pergola gjort færdig.

Yndlingssmeden kom forbi og svejsede nogle flere tværpinde på taget, så jeg fik den helt rigtige rumfornemmelse. Det føltes godt...

Nu skal de nye "pinde" bare lige ramme
den rigtige røde farve, men de er allerede godt på vej.

Jeg har også for et stykke tid siden bedt jer om jeres bud på gode blå clematis til samme pergola. I kom med mange dejlige bud, og jeg noterede mig et par navne som jeg mente var de helt rigtige blå emner.

Så skete det, som så ofte sker for mig. Enten kan jeg ikke finde de navne jeg leder efter, eller også dukker noget helt andet op, som frister. I første omgang ramlede jeg ind i en dagligvareforretning som for en stund var omdannet til planteskole. Her stod to blå clematis, nemlig Jackmanii og Multi Blue... op i kurven røg de og glemt var alle mine planer for en tid.

Men mine tanker havde også kredset om en stedsegrøn Clematis, Armanii, så da vi "tilfældigvis" besøgte en planteskole måtte jeg spørge nærmere til den. Det tog dog ikke lang tid at finde ud af, at Armanii bestemt ikke er vinterhårdfør og derfor blev den tanke hurtigt makuleret.

Det stedsegrønne rumsterede dog stadig i mit hoved og snart faldt blikket på en efeu_vedbend "Gold Heart".... og den blev det!

Nu har de to midterste stolper i pergolaen også fået sig hver en beboer, og en smuk en af slagsen, syntes jeg selv. Så fra at pergolaen skulle være med blåregn og blå clematis, er det nu istedet blevet blåregn og broget efeu. 

Efeuen vandt ganske enkelt pga af sine stedsegrønne blade, som kan skabe karakter i haven om vinteren. Nå ja, og så har jeg en svaghed for de brogede blade...

Hvad der skete med Jackmanii og Multi Blue?? 

De fik skam også en plads i haven, 

og så må vi se om billig-tilbud kan vokse sig store og stærke... ;o)

Jeg vil male dagen blå...

- med en solskinsstribe på....

Foråret bobler derude og humøret stiger i takt med fuglekvidder og solskinstimer. De lange, endeløse vinterdage er ved at være forbi og nu kan det virkelig mærkes at vinterdrømmene fra sofahjørnet, trænger til at blive realiseret.

En af mine drømme er blå, det handler nemlig om den pergola vi fik lavet i august måned sidste år. 

På de fire yderste stolper blev der plantet blåregn, og nu kan jeg næsten ikke vente længere med at se dem komme i gro!! Fire små forkølede pinde er der plantet, men jeg har studeret dem nøje, og de er fyldt med knopper. 

Sæt igang... siger jeg bare, nu vil jeg se frodighed!

I august så pergolaen ud som ovenstående billede. Igår var jeg lige ude i regnen og tage et nyt foto, for nu har den fået lige nøjagtig den rustrøde patina som var tilsigtet. Om ikke så længe bliver der også lagt flere tvær"pinde" over taget, så der er noget planterne kan lægge sig på.

Men tilbage til planterne, for her har jeg brug for jeres expertise. De to midterste stolper er endnu ikke tilplantet og jeg har tænkt mange vintertanker omkring hvilken plante der skal bo der. Er efterhånden kommet frem til at det skal være to blå clematis, for at holde farveskalaen lidt. 

Hvilken blå clematis kan du anbefale?

Har du en yndlings-blå-clematis? 

En der er hårdfør, fyldt med blomster og gerne vil til vejrs? 

Jeg syntes ikke altid det går så stærkt, som jeg gerne vil have det til, når det gælder clematis. Derfor vil alle gode råd, tips og tricks blive modtaget med kyshånd.

"Jeg vil male dagen blå,

med en solskinsstribe på.

Vælge lyset frem for skyggen,

gi' mig selv et puf i ryggen.

Tro på alting, selv på lykken,

jeg vil male dagen blå."

Ønsker dig en 

dejlig forårssøndag imorgen... ;o)

Projekt Pergola... Tjek!

Efter at jeg i et helt år har ønsket, planlagt og gennemtænkt hvordan jeg kunne snige en lille beskeden pergola ind i haven, er det nu endelig lykkedes!

Der er tænkt ufattelig mange tanker omkring materialevalg og beplantning. Den oprindelige plan var at bygge pergolaen i træ, men hen af vejen blev det ændret til rusten jern, som vi allerede har i haven.

En smed blev kontaktet for råd og vejledning og pludselig havde vi en aftale i hus i forsommeren. Grundet forskellige omstændigheder blev den først sat op i denne week-end. Uha, vi har grublet i ventetiden om det nu var det helt rigtige...

Men nu står den der, og jeg har allerede danset op til flere glædesdanse under den nye pergola alt imens jeg ser for mig et overdådigt blomsterflor over mit hoved.

Så er der beplantningen. Selvfølgelig skulle der være smukke roser, som blomstrede hele sommeren. Også her har jeg spekuleret og valgt til og fra. Til sidst endte jeg med 3 slags roser: New Dawn, Awakening samt Mme Alfred Carriere. Mit hjerte banker stadig, når jeg tænker på hvor smukt det kunne blive...

Men...! Så skete der noget, da pergolaen stod der og vi kiggede igennem den! Pludselig kunne jeg se Blåregn! 

Jeg har altid syntes at Blåregn er ufattelig smukke, men har slet ikke tænkt det som en mulighed i vores lille have. En Blåregn kræver plads og noget kraftigt at læne og sno sig på,- og det har vi nu!  Straks gik jeg igang med at google for informationer og her finder jeg bla denne haveblog (Solbakken) som også lige har lavet en jernpergola til blåregn... det må betyde at vi tænker i den rigtige retning!

Men nu til nogle billeder! Skulle nogle af jer af vanvare komme til at tænke at det ligner et tørrestativ fra en københavnsk baggård, - så er du tilgivet!! (Og vi er heller ikke ved at gøre klar til havefest...!). Jeg ved jo at I - kære havenisser - straks kan visualiserer at jernet bliver rustrødt og at blåregnen hænger i lårtykke klaser fra loftet.

Sådan så der ud fra terrassen med kik ned til morgenterrassen,  lørdag morgen...

Og sådan ser det ud nu...





Lørdag morgen, set fra morgenterrassen op mod huset...

Samme sted, lørdag eftermiddag...

Denne rustne due købte jeg på Bornholm i ferien,
den kommer vist til at bo på pergolaen...

Et lille aftenbillede fra terrassen.
Her kan fornemmes at terrassen ligger højt og at vi også
kommer til at kigge henover pergolaen...

Tanken var at der skulle skabes et rum,
på vej ned til Morgenterrassen.
Samtidig fik vi, hvad der med tiden kan blive
en smuk grøn indramning af samme terrasse...

Nu skal der plantes og flyttes rundt...
(og snorene skal fjernes!!)

Kære havevenner!

Har du nogen som helst erfaring med blåregn, 
god som dårlig, 
må du meget gerne fortælle om det. 
Al information modtages med kyshånd...

Og nu vil jeg gå ud og 

danse endnu en glædesdans!! ;o)