| Overdækket arbejdshjørne, med blomstrende Alchymist. Sommer 2013. |
Nu er det bare sådan, at behov har det med at ændre sig. Derfor begyndte der at være nogle ting ved mit arbejdshjørne, som ikke var helt optimalt. Fx var arbejdsbordet et gammelt drivhusbord, og dermed en smule for lavt for mig. Desuden gik en tværstiver på langs af bordet, som jeg blev viklet ind i, hver gang jeg skulle bruge pottemuld og slige sager. Belægningen var lidt fliser til at stå på og resten var ærtesten. Det betød når der skulle tømmes kompost og potter, væltede det rundt med jord mellem ærtestenene. Ikke rigtig godt...
| Arbejdspladsen marts 2014. |
Altså måtte vi lægge hovederne i blød, og snart rullede ideerne ud af ærmet. Det blev til et pergolatag, forbundet mellem haveskur og huset. Ny belægning i hele bredden. Nyt havebord og til sidst udvidelse af rionettet med klatreplanter.
Faktisk et lidt større projekt end vi først havde tænkt, men når nu man skal igang med en "ommer", kan vi lige så godt gøre det ordentligt.
Manden kastede sig over opgaven, og meget hurtigt tog det form. Vi blev måske en smule forbavsede over, hvor meget jord der skulle køres væk for at få lagt fliser på, men motion skulle være så sundt.
| Af med belægningen og på med nyt pergolaloft... |
Manden kastede sig over opgaven, og meget hurtigt tog det form. Vi blev måske en smule forbavsede over, hvor meget jord der skulle køres væk for at få lagt fliser på, men motion skulle være så sundt.
| Fiks og færdigt, nyt arbejdshjørne til fruen... |
Og nu står det der og lever til fulde op til mine forventninger. På pergolaen vokser der til venstre: Alchymist samt clematis Huldine. Til højre kommer New Dawn og en mørkerød clematis. Derudover har vi plantet to nye druer, en grøn Himrod og en blå Venus. Nu skulle der være rigtig god mulighed for at taget bliver frodigt og blomsterrigt, og man har virkelig en fantastisk rumfornemmelse, når man træder ind af havelågen.
Så nu kan jeg boltrer mig med tømning af både den grønne køkkenkompost, samt den store med havekompost. Det er ren luksus.
Havebordet er bygget af fundablokke og terrassebrædder. Nu passer arbejdshøjden og det er meget lettere at komme ind til al have-hurlumhejset. Som en lille detalje, kom pottemulden op og køre på hjul, så nu kan arbejdstilsynet roligt komme forbi.
| Druerne er SÅ klar til start... |
| Hos en veninde beskar vi en korkeg. Grenene er bare så smukke, at jeg blev nødt til at bruge dem til pynt. |
Fra nu af høres kun jubellyde
når jeg er i arbejdshjørnet... ;o)