Jul i det lille hjem

Så gik den ikke længere. Julestemningen har bidt sig fast herhjemme. Vi laver stjerner og musetrapper, mens julesangene bliver øvet, og kassen med julepynt sneg sig op af kælderen. Jeg har grovsorteret ret meget i pynten, så faktisk er her næsten ikke julet nok?!? Min smag har ændret sig noget i løbet af de sidste år, så meget er så sært, at det vist aldrig kommer frem mere. Heldigvis har jeg jo som sagt fået meget mere mod på at lege med papir, så der tænker jeg er en god mulighed for at lave noget pynt selv.

Jeg glæder mig altid meget til jul, men i år er der en særlig rolig stemning herhjemme, som bestemt også smitter af på julestemningen. For 2 år siden var jeg lige startet på arbejdet efter barsel, og der følte jeg mig som en hængt kat, og jeg orkede næsten ikke at pynte op og lave julehygge. Og sidste år sad jeg med næsen langt nede i eksamenslæsningen det meste af december, så der var heller ikke det store overskud. Men i år! I år skal den have hele armen, og vi glæder os allesammen. Vi starter den rigtige julestemning med det årlige besøg til Aarhus i aften, hvor julemanden kommer. Udover at det er en anelse hektisk med alt for mange mennesker og alt for få parkeringspladser, så er det for os den perfekte måde at starte julen på. Det er et magisk øjeblik for pigerne - og for os - når julemanden kører forbi, og især når julelysene tændes. Og weekenden skal også stå i julens tegn med den første julebagning og juletræestænding.

Jeg glæder mig i denne tid......

Vi snyder foran

Og er så småt gået i gang med juleriet herhjemme. I dag sprang hyacinterne ud, og stjernen måtte op i vinduet og give lys til de mørke eftermiddage og aftener.

Jeg tænker meget over det at nyde. At huske at nyde de små ting. Pigerne strålede, da de så og duftede til hyacinterne. Og da de så stjernen, funklede øjnene og de brølede "Er det så virkeligt snart jul".

Da Knæk Cancer kampagnen ramte Danmark, blev jeg i den grad ramt over dokumentaren om Ella. En skøn 4-årig, som har været alt for meget igennem i sit korte liv. Jeg hulkede mig igennem udsendelsen og hulkede endnu mere, da jeg opdagede, at Ellas mor har en blog. Men efter at have læste med i nogle uger er den også livsbekræftende og hjertevarm, samtidigt med at jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke har Ellas mors liv. For det burde være forbudt. At børn bliver syge. Det burde simpelthen ikke kunne ske, og jeg får altid lyst til at holde mig for ørene, når jeg hører om syge børn. Men sådan er virkeligheden jo ikke, og at blive mindet om det gør, at jeg endnu en gang kommer i tanke om at nyde nuet.

På samme måde, som da jeg den anden dag fandt ud af, at en blogger er syg. Jeg fik en mavepuster af den anden ende, og jeg blev gal og havde lyst til at stampe i jorden. Det var jo ikke det, som var meningen. At nogle skal kæmpe så meget. At livet skal være så svært for nogle. Jeg sender en kæmpe tanke til ham deroppe og takker for, at vi indtil nu har været skånet. Og så kysser jeg børnene en ekstra gang og husker på, hvor heldige vi er.

Kan man strikke med den?

Det var min allerførste tanke, da jeg fik muligheden for at teste denne lille solcellelampe, Little Sun. For jeg - og sikkert alle jer, som læser med ude i blogland, er blevet så vant til bare at tænde for lyset og gerne mere lys, når vi har brug for det. Jeg indrømmer, at jeg sådan set ikke har brugt ret meget tid på at tænke over, hvor priviligeret det er. Og når jeg kigger omkring mig, mens jeg skriver indlægget, er lyset tændt i stuen, køkkenet, gangen og Karolines værelse - vel og mærke uden at vi er i rummene! Det er tankevækkende, at vi glemmer at sætte pris på noget, som er en luksus i andre verdensdele.

Så selvfølgelig sagde jeg ja, da jeg fik muligheden for at teste denne solcellelampe. Lampen er udviklet af de to danskere, Frederik Ottesen og Olafur Eliasson, og et samarbejde mellem EnergiNord og den ugandiske græsrodsbevægelse, JEEP,  sælger lamperne til familier i Uganda til en pris, hvor familierne kan være med. Det er familier, som hidtil har været nødsaget til at bruge brandfarlige petroleumslamper. Men med disse nye solcellelamper, som i opladet tilstand, kan lyse i op til fem timer, kan den ugandiske befolkning nu få lettere mulighed for at udnytte tiden, når solen er gået ned - til bl.a. håndarbejde, og det er noget, som jeg i den grad forstår mig på!

Så i går aftes satte jeg mig for at prøve. Lampen blev stablet op i sofaen, så lyset blev rettet direkte mod mig og garnet, og ja, det kan man faktisk godt! Altså strikke med den, og dagen derpå i dagslys ser resultatet fint ud - jeg har tilogmed ikke mistet en maske, hvilket i høj grad får mig til at nikke anerkendende til lampen. Pigerne herhjemme har også forelsket sig i den fine blomst, og det har givet god anledning til at snakke med især Karoline om forskellene i verden og om, hvilke muligheder vi har i forhold til andre.

Selvom jeg her til aften igen har tændt for lyset, så er jeg sikker på, at lampen bliver brugt igen og igen herhjemme. Særligt til sommer,  når vi igen skal ud i CampingDanmark, er jeg sikker på, at lampen kommer til sin ret. Og indtil da vil jeg bruge den og lige sende en tanke til Uganda og ikke mindst til EnergiNord for at søsætte lampen - dét er god stil! Skulle du selv få lyst til at købe en lampe, kan du gøre det lige her - hvor du for en lampes pris faktisk får 2, hvor den ene dog bliver sendt til Uganda. Og dét er også god stil:-)

Indlægget her er sponseret, men ord og holdninger er helt mine egne:-)

Inspirerende eftermiddag

Mandag eftermiddag var jeg sammen med en flok andre bloggere inviteret indenfor hos Kähler Villa Dinning, som har til huse i den smukkeste gamle villa i det nordlige Aarhus. Udover vi bloggere var også designer Jeanette List Amstrup inviteret for at fortælle om hendes design, Mano serien. Det var en stor og god oplevelse at høre Jeanette fortælle om overvejelserne og arbejdet bag serien, og det var særdeles interessant at se, hvordan hun arbejder sig frem mod det færdige produkt. Det bliver nu en lidt anderledes måde for mig at drikke af krusene efter at have mødt Jeanette.

Udover at møde Jeanette fik vi også lejlighed til at kigge på de mange flotte efterårsnyheder. Og min ønskeseddel er nu blevet opdateret med de hvide Avvento træer, Candelina lysestagerne og ikke mindst de meget smukke lamper, som meget gerne måtte hænge i mit køkken.

Sidst, men ikke mindst, fik vi en rundtur i restauranten, som i den grad er et besøg værd. Udover at der er ualmindeligt smukt, er der for 599,- mulighed for at nyde tre retter mad med konceptet tag-selv-vin. Og ud fra smagsprøverne på snacks er det værd at overveje. Jeg har ihvertfald selv siddet og kigget i kalenderen for at finde en dag, hvor jeg kan overraske Morten med et besøg.

Og i tirsdags nåede jeg....

At fodre naboens heste med æbler

At få strikket kanten på cardiganen, så jeg nu kun mangler ærmerne

Hente bogen, som skal med på den kommende ferie - glæder mig!

Lave en enkel, god hverdagssalat

Hverdagen er over os. Den er kommet lidt snigende efter sommerferien, men har nu fuldkommen fået sit tag os. Phew, det tager lidt tid at vænne sig til. Men på den anden side er der nu også noget befriende ved hverdagen, hvor alting bare kører derudaf. Ungerne trives i institutionen, og eftermiddagene er skønne. Det giver tid til gode oplevelser. Vores naboer har masser af heste, så den anden dag samlede vi æbler i haven og tog på tur. Både pigerne, os og hestene nød det, og endnu en gang blev vi bekræftet i, at vi har fundet det rette sted at bo.

Jeg har først savnet inspiration til det grønne tilbehør til maden. Nu har jeg fundet denne side, hvor jeg har fundet en masse opskrifter, som skal afprøves. Vi prøvede den første, bønner med kikærter, og det var enkelt og lækkert.

På kreasiden strikkes der løs på cardiganen til Karoline. Nu mangler jeg kun begge ærmer og kanten, og den tegner til at blive en succes.

Om 14 dage er vi i Tyrkiet, og endeligt blev det min tur til at låne 'Kvinden, der forsvandt'. Jeg regner med, at det skal blive feriebogen, hvis jeg da vel og mærke kan vente med at gå i gang med den. Der har ihvertfald været en masse gode anmeldelser her i blogland, så jeg ser frem til at læse den.

Desværre bøvler jeg helt vildt med en irriterende tand lige nu, men jeg vælger ikke at skrive (ret) meget om den, for så kan det være, at den bare ligesom går væk?

Status

Den anden dag sad jeg og læste baglæns på bloggen. Og det slog mig, at jeg i flere indlæg har skrevet om at finde hverdagslykken, om at blive rigtig glad nede i maven og om at have den rigtige mavefornemmelsen om, hvor jeg er i livet.

Og så gik det op for mig, at det har jeg jo nu! Jo jo, det er hårdt til tider, og at starte op efter ferie kombineret med planerne om at få huset malet færdigt var muligvist en kende optimistisk. Men altså, sådan har alle det jo.

Jeg indrømmer også gerne, at det har været nogle hårde år, siden jeg blev gravid med Luna Marie. Graviditeten trak tænder ud i hele familien, og det samme gjorde den første tid efter fødslen. Jeg havde svært ved at finde mig til rette som mor til 2, og jeg følte i lange perioder ikke, at jeg kunne genkende mig selv.

Men nu føles det som om, at det hele er ved at falde på plads. Min hjertebanken over den mindste uforudsete ting er forsvundet. Som nu i går aftes for eksempel, hvor jeg under et frisørbesøg kom i tanke om, at Karoline skulle have en billedecollage om sin sommerferie med i børnehave, og at jeg havde en del ting at forberede inden min fødselsdag i dag. For et halvt år siden ville jeg have mærket, at hele kroppen trak sig sammen, og jeg ville miste overblikket og se mulighederne. Det er skræmmende at tænke tilbage på, for det tog jo kun en halv time, og så havde Morten fået den printet hos sine forældre. Men da jeg stod ude på trappen og nød denne smukke solnedgang, gik det også op for mig, at jeg er ved at finde mig selv igen. Jeg er glad, og jeg er tilfreds med, hvor jeg er i livet nu. Jeg har fjernet uroen og alle de dårlige tanker. Jeg har fået mod på at udfordre mig selv igen, og jeg har fundet ud af, at hverdagslykken gemmer sig lige bag hjørnet - hvis man kigger ordenligt efter:-)

Solnedgang i går aftes - hvordan skulle man andet end være lykkelig