20 ting om mig

På instagram kører legen '20 ting om mig' lige nu, og jeg har besluttet at flytte legen herover, så her er 20 muligheder for at lære mig lidt bedre at kende.

1) Jeg er født og opvokset i en lille by ved Limfjorden. Min far var landmand, og min mor var det meste af min barndom hjemmegående. Mine forældre har givet mig de bedste muligheder for et godt liv. Vi var på ingen måde rige, men vi har lært at sætte pris på de små ting, at værdsætte familien og være der for hinanden. Jeg er tæt med mine forældre og snakker ihvertfald med dem hver 2. dag.

2) Det var derfor heller ikke med min gode vilje, at jeg flyttede 200 km. væk - men sådan er kærligheden.

3) Kærligheden i mit liv er Morten, som jeg mødte i 1999 til en 18 års fødselsdag. Der gik så lige et par år, inden at vi blev kærester, men så gik det også stærkt med at flytte sammen.

4) Mine 2 piger er det allervigtigste i mit liv, og jeg kommer altid til at savne dem, så snart de er ude af døren. Jeg er meget afklaret med at være færdig med at få flere børn. Mine graviditeter var et helvede, og det har jeg ikke lyst til at udsætte hverken mig selv, min krop eller min familie for igen.

5) Jeg savner at bo tæt ved vandet og savner de daglige gåture ved stranden.

6) Jeg fik min første hund ved at stoppe med at ryge. Morten ville ikke have hund i lejlighed, men jeg blev ved med at plage. Sagde for sjov en dag, at jeg ville stoppe med at ryge, hvis han sagde ja, hvilket han straks gjorde! Og så måtte jeg jo i gang med rygestop!

7) Min næste hund skal hedde Frode og være en engelsk springer spaniel. Han skal være lidt for tyk og ligge i sofaen og snorke.

8) Og jeg indgår aldrig en aftale som pkt. 6 igen!!!

9) Jeg har en kæmpe forkærlighed for boller i karry, som jeg kunne spise hver aften. Særligt den genopvarmede slags smager ekstra godt.

10) Jeg blev først kreativ, da jeg blev gravid med Luna Marie. Før det interesserede garn og stof mig virkeligt ikke, men lige pludseligt kunne jeg ikke tænke på andet.

11) Jeg lærte at hækle ved hjælp af Youtube, fordi jeg var for hysterisk til, at nogen kunne lære mig det!

12) Jeg er nu blevet afhængig af garn og bliver ekstra hystisk, hvis jeg ikke har gang i et projekt. Faktisk bliver jeg så rastløs, at Morten ofte beder mig om at købe noget nyt garn:-)

13) Jeg arbejder som administrativ medarbejder i en familieafdeling og er vildt stolt af mine kolleger, fordi de gør en forskel og et kæmpe stykke arbejde. Alligevel ville jeg ikke bytte.

14) Jeg læste faktisk til socialrådgiver og nåede til 3. semester, før jeg måtte erkende, at jeg vist ikke er helt nok 'føle-føle' til faget.

15) Jeg elsker at læse - helst chicklit eller en krimi - jeg er ikke til de dybe romaner. Min yndlingsforfatter er Sara Blædel, og jeg glæder mig til at læse hendes næste bog. Til gengæld forstår jeg ikke fascinationen af 50 shades of grey?

16) Jeg drømmer om at tabe en masse kg. og håber, at 2014 bliver året, hvor jeg får taget hul på det. Jeg har tidligere tabt 25 kg ved hjælp af WW, og måske er det vejen frem igen?

17) Jeg er frygtelig genert og er utrolig træt af det. Jeg hader, at jeg ikke bare snakker løs med fremmede mennesker, og at det begrænser mig i det daglige i forhold til at få nye bekendtskaber.

18) Jeg er noget af en bangebuks, som ikke kan lide at flyve, svømme eller køre over broer eller kravle på stiger.

19) Jeg er afhængig af min netbank! Jeg hader ikke at have styr på, hvor mange penge der står på kontoen - muligvis i en grad, som overstiger det normale. Jeg tjekker helst hver eneste dag, og der skal gerne stå et betragteligt beløb, før jeg er 'tryg'. Min mand synes, at jeg er sær - men min bankrådgiver elsker mig!

20) Mit drømmeferiemål er Canada. Jeg har familie derovre og besøgte dem i 1998. Men når pigerne er lidt større, drømmer jeg om at rykke nogle uger ud af kalenderen og tage på rundtur derovre. Vi har både familie på øst- og vestkysten, og jeg vil gerne se begge områder. Tilbage skal vi ihvertfald!

Og med det vil jeg ønske alle en rigtig Glædelig Jul!

Den sidste snert af den mørke tid

Går vi ind i nu. I weekenden er det slut, og så går det igen fremad mod lysere dage. Ja ja, jeg ved godt, at det nok kommer til at tage lidt tid, før vi har lyse forårsaftener igen, men jeg får altid en følelse af, at nu går det fremad. Og i år har det for mig været mindre mørkt end det plejer. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er ikke blevet så 'ramt' af de mørke eftermiddage.

Weekenden har stået i fødselsdagens tegn. Morten skulle fejres i går, og det blev han skam af hele familien. Jeg brugte nogle aftener i ugens løb på at lave jorbæris, bananis med chokolade og vanilleis med chokolade, og da der jo blev mange æggehvider til rest, var der en god begrundelse for at lave kyskager til fødselsdagen. Der er små chokoladestykker i, så det var ikke muligt at sprøjte dem ud med en sprøjtepose. Så synsmæssigt var det ikke så smukt, men smagen var heldigvis i top!

Det blev også til en juletur til Hinnerup, hvor en af byens gader er oppyntet med julelys i alle (u)mulige afskygninger, og også en af byens butikker har i højeste grad taget julepynten til sig. Pigerne jublede, og der er ingen tvivl om, at det må blive en fast juletradition at tage dertil.

Og tak for alle kommentarerne om suttestoppet! More to come:-)

Jul i det lille hjem

Så gik den ikke længere. Julestemningen har bidt sig fast herhjemme. Vi laver stjerner og musetrapper, mens julesangene bliver øvet, og kassen med julepynt sneg sig op af kælderen. Jeg har grovsorteret ret meget i pynten, så faktisk er her næsten ikke julet nok?!? Min smag har ændret sig noget i løbet af de sidste år, så meget er så sært, at det vist aldrig kommer frem mere. Heldigvis har jeg jo som sagt fået meget mere mod på at lege med papir, så der tænker jeg er en god mulighed for at lave noget pynt selv.

Jeg glæder mig altid meget til jul, men i år er der en særlig rolig stemning herhjemme, som bestemt også smitter af på julestemningen. For 2 år siden var jeg lige startet på arbejdet efter barsel, og der følte jeg mig som en hængt kat, og jeg orkede næsten ikke at pynte op og lave julehygge. Og sidste år sad jeg med næsen langt nede i eksamenslæsningen det meste af december, så der var heller ikke det store overskud. Men i år! I år skal den have hele armen, og vi glæder os allesammen. Vi starter den rigtige julestemning med det årlige besøg til Aarhus i aften, hvor julemanden kommer. Udover at det er en anelse hektisk med alt for mange mennesker og alt for få parkeringspladser, så er det for os den perfekte måde at starte julen på. Det er et magisk øjeblik for pigerne - og for os - når julemanden kører forbi, og især når julelysene tændes. Og weekenden skal også stå i julens tegn med den første julebagning og juletræestænding.

Jeg glæder mig i denne tid......

Gør det selv selv

Med flere håndværkermænd i familien var vores valg ret bevidst, da vi for 8 år siden købte hus. Der skulle være mulighed for,a t vi kunne sætte vores eget aftryk på vores hjem, og det var der bestemt også. Huset er fra 1960'erne, og med originalt alt var det bare at gå i gang. Samtidigt har vi også prioriteret at kunne være familie, mens vi har istandsat, og det har betydet, at vi stadig har lang vej endnu. Næste skridt er stort - vores gamle tag nærmer sig nemlig pensionsalderen.

Men derfra og så til at blive enige - der er der lang vej. Min søde mand er sikker på, at et almindeligt betonteglstenstag uden tvivl er det bedste valg. Men jeg er ikke helt overbevidst. Jeg er derimod lidt forelsket i tagpap eller hvis vi blev millionærer i nærmeste fremtid - et skifertag.

Billeder lånt fra Stark

 Men egentligt gidder jeg ikke helt en tagudskiftning, for det virker som lidt spild af penge og tid, når man nu kunne lave så meget andet sjovt derhjemme. I kælderen drømmer jeg om at lave et multirum med plads til min sysmaskine og alle kreasagerne, og der måtte meget gerne være en bordplade fra Stark monteret, som skulle give mig masser af udfoldelsesmuligheder. Og måske er jeg heldig? For om vinteren kan man jo bestemt ikke lave tag, så jeg tænker at lokke lidt med manden, så jeg kan få mit drømmerum inden længe.

Hvad drømmer I om derhjemme?

Indlægget her er sponseret, men ord og holdninger er helt mine egne:-)

Vi maler

Stilhed på bloggen. Masser af 'larm' herhjemme.

Vi maler. Vi maler hus, vi maler sokkel, vi maler kasse til jordbær, og jeg maler lågen her. For 7 år siden i går overtog vi huset, og for 7 år siden satte vi denne låge op. Og for 7 år siden lovede jeg mig selv, at jeg ville få malet lågen i løbet af efteråret. Der kom så til at passere en del efterår, før jeg fik det gjort. Men for hvert penselstrøg har jeg nydt forvandlingen. Nydt, at der endeligt er kommet så meget overskud herhjemme, at vi får gjort de ting, som vi gerne vil. Overskud til, at det rent faktisk er en glæde at gøre det, i stedet for at det som tidligere har været en hård tjans. Faktisk går vi nok begge to lidt med armene over hovedet herhjemme, fordi det er så tydeligt, at vi er ved at være med igen. Ikke forstået på den måde, at alting er i orden, og alle mine to-do lister er krydset af. Der mangler masser af ting, men nu føles det ikke længere som uopnåeligt. Jeg ved, at vi nok skal nå det. Måske ikke i dag eller i morgen, måske ikke i år eller næste år - men vi når det.

På grund af maleriet sker der ikke så meget på kreafronten herhjemme. Jeg er i gang med en sweater til mig selv, og lige nu arbejder jeg stille og roligt fremad med raglan-indtagningerne. Men selvfølgelig ser det ud til, at jeg kommer til at mangle en enkelt garnnøgle, og selvfølgelig er garnet købt i Thy! Min mor vil gerne sende det til mig, men det ærgrer mig, at jeg ikke købte en ekstra nøgle, da jeg var deroppe. Og det ærgrer mig, fordi det også påvirker min lyst til at strikke videre. Desuden hjælper det nok heller ikke, at jeg i fredags købte garn til to nye projekter. I dag måtte jeg gemme garnet væk, da jeg ellers havde en forventning om, at jeg måske kom til at gå i gang med noget nyt. Men med 2 ufærdige projekter har jeg lovet mig selv, at de SKAL gøres færdige, inden jeg starter på noget nyt. Om det så betyder, at jeg ikke får lavet noget den næste måned!

Hvad har du gang i på kreafronten?

Whatafåk

Whatafåk er Karolines ubetinget yndlingsord i tiden. Hun siger det, mens hun slænger sig tilbage og føler sig meget smart. Hun er den sjoveste 5 årige, og jeg stornyder tiden med hende, for hun udvikler sig med lynets hast. Vi har fået en tid hos Høreklinikken i august, og jeg er spændt på, hvad de finder ud af med hensyn til hendes hørelse. Det har givet mig en enorm ro, at vi allerede har fået en tid, og jeg føler, at vi er i gode hænder.

Men whatafåk var lige nøjagtigt, hvad jeg tænkte den anden aften. Jeg er jo i gang med ponchoen 'Carlas Mor' og var allerede næsten halvvejs. Jeg havde godt nok undret mig lidt over, at den så lidt lille ud. Men jeg slog det væk og glemte også alt om, at jeg ikke havde lavet en strikkeprøve. Det burde jeg nok have gjort - fandt jeg ud af, da jeg kom til at sammenligne strikkepinde. For hvad jeg troede var en pind 5, var i virkeligheden pind 4. Det gider man overhovedet ikke finde ud af, når man er så langt - og i forvejen synes, at det er jordens kedeligste projekt! Jeg kastede garnet fra mig i arrigskab og sagde en masse ting lynhurtigt! Men det hjælper jo ikke, så jeg trævlede projektet op, og nu er jeg startet igen. Jeg har tjekket pindene ret mange gange bare for at være sikker, og den er god nok. Det er en pind 5 denne gang:-)

Det er dog ikke blevet til så meget strikkeri i de her uger. Pigerne har været på bedsteforældreferie, og vi har udnyttet tiden til at få malet noget af huset udvendigt. Det føltes som et kæmpe projekt, inden vi gik i gang. Men i løbet af 2 aftener er det lykkedes os at male 3/4 dele af huset. Jeg havde egentligt ikke tænkt, at det trængte SÅ meget. Altså, jeg vidste godt, at det skulle gøre i år, men jeg blev lidt overrasket over, hvor tydeligt det blev, da vi gik i gang. Mine arme var lidt lange bagefter, men jeg er bare GLAD, fordi det er blevet så fint. Og så kunne vi også få hængt det nye navneskilt op - med bogstaver fra design letters, som jeg allerede er ret glad for. Det er enkelt - og lidt sært - og det passer lige til mig!

Noget om at sætte sig på sine hænder - eller ihvertfald ikke gå i gang med nye projekter

Jeg kom til at google! Kender I det? Kom til at google 'Lis Karlsson' og 'hue'. Det er en virkelig god kombination, hvis man gerne vil have gang i et nyt projekt. Men det er ikke en særlig god idé, hvis man allerede har lavet en to-do liste for måneden og endnu ikke kommet igennem den!

Men se nu lige den her opskrift (som I sikkert allesammen allerede kender!) - opskriften, som skal prøves af!

Jeg har garnet til at ligge - det lækreste alpacca silke fra Drops, som ville passe perfekt til huen. Og jeg har virkeligt lyst til at prøve hulmønstret af, for jeg er blevet ret bidt af det, efter at jeg er gået i gang med kjolen til Luna Marie.

Men jeg MÅ IKKE! Jeg hader at have mange løse projekter liggende, samtidigt med at der ikke findes noget bedre end at slå op til nye projekter.

På den anden side er der så nu et punkt til næste to-do liste - for lister kan man jo ikke få for mange af!

I går nød vi en dejlig sommereftermiddag i haven. Pigerne havde i den grad fornøjelse af hinanden, og vi voksne fik tid til at planlægge havens fremtid. Så vi tog på en lille tur over til nabohuset, som venter på nye ejere og fik taget mål af deres jordbærkasser. Så nu er der håb om, at vi også får jordbær i haven næste sommer.

I dag er manden min på arbejde, og vi piger tager en lille tur nordpå. Håber, at I alle får en skøn (og kongelig) weekend:-)

Færdig

ENDELIGT! Efter 4½ år har jeg endeligt fået afslutet min efteruddannelse. I går var jeg oppe til den sidste eksamen og sluttede af med et dejligt 10 tal! Det har været vildt spændende at gå i skole igen, at møde nye mennesker, samtidigt med at jeg har haft min faste base på jobbet. Men det har også været en stor udfordring at få børn, job og uddannelse til at gå op i en højere enhed, og det sidste halve år har været en lang dårlig samvittighed over ikke at slå til.

Men nu venter en sommer fuld af energi - forhåbentligt! Jeg glæder mig til at nå alle de ting, som har været på vores kilometerlange to-do liste.
I går fik vi indrammet denne plakat, som jeg fik i julegave. En opgave, som tog rundt regnet fem minutter, men som er blevet nedprioriteret. Det er fantastisk, når man kan få krydset endnu en ting af! Nu venter plantekasser til jordbær og krydderurter, maling af børnenes havemøbler og havelågen og en massiv oprydning i kælderen. Men jeg glæder mig!

Havedrømme

I januar lavede jeg en 2013-to do! Min plan for det nye år var bla., at jeg gerne ville blive en bedre haveejer. De forrige år har haven lidt gevaldigt under manglende overskud. Men sådan skal det ikke være i år, besluttede jeg.

Det er faktisk også gået bedre end de sidste år. Køkkenhaven er sået, og kartoflerne kigger så småt frem. Vi lægger planer for bedene og får rent faktisk klippet græsset hver uge!

Men nu får jeg lyst til mere. Jeg drømmer om højbede og hyggelig havestemning og meget mere af det her:

Billederne er fundet på mit pinterest-board, hvor ophavsrettighederne også kan findes. Følg gerne med hos mig:-)

Noget om pinse

Jeg elsker forårets små ekstralange weekender. Det giver lige lidt ekstra energi til hverdagen, og så giver det ikke mindst mulighed for at få ordnet nogle af de mange ting, som godt kan komme til at halte lidt i hverdagen. Vi har brugt lørdagen i haven, mens pigerne har været på pinseferie med farmor og farfar. Haven har de seneste år været nedprioriteret en del, og fx lå der i et hjørne brænde fra et nedsavet træ, som havde ligget der i 2 vintre! Nu kom det væk, og Hr. og Fru Frø må finde et nyt hjem fik jeg sagt, at jeg sådan set ikke er ret vild med frøer? Der blev også tid til at nyde alle de smukke træer, som lige er i fuldt flor. Både vores æbletræ, kirsebærtræ og det japanske kirsebærtræ står nu aller smukkest. Men desværre har mælkebøtterne i år særligt fundet plads til vores have. Og selvom de jo sådan set er ret smukke, har en del af dem måttet lade livet i denne weekend. 

Aftensmaden blev spist på udsigtpladsen lige over for vores hus. Der går heste og køer lige ved siden af, så hegnet gør pladsen mindre børnevenlig - ihverfald hvis man også selv vil slappe lidt af. Men når nu ungerne var sendt på ferie, var det oplagt at gå derover. Der er en fantastisk udsigt og masser af ro.

Men al tiden er ikke gået i haven. Der er også blevet tid til at sy en nederdel og hækle en pude - begge dele lavet af kun ting, som jeg havde i forvejen. Det er en ret god fornemmelse at få brugt sine rester. Så det må bestemt betyde, at jeg må ud og købe mere garn og mere stof, så jeg kan få flere rester!

Dagen i dag skal igen tilbringes i sommerland. Pigerne skal hentes, og jeg glæder mig! Hvad har du brugt din pinse på?

Om overspringshandlinger og tapet

Jeg sidder ret meget klistret til skærmen i tiden, mens jeg skriver på mit projekt. Men nogle gange er det som om, at fingrene helt automatisk kommer til at google lidt og surfe lidt mere....

Som nu da jeg kom til at sidde og tænke på vores soveværelse. Det er virkeligt grimt! Der er ingen undskyldninger - det er bare grimt! Da vi i 2010 byggede om i huset, kom der en gipsvæg op derinde for at gøre plads til et værelse til Karoline. Og det er der så endnu.....  Men nu hvor Morten begynder at få nogle hverdagsfridage, har jeg selvfølgelig en masse planer for, hvad vi skal nå - og en af dem er, at vi skal have gjort soveværelset fint igen.

Derfor sneg jeg mig her til eftermiddag ind på www.Tapethuset.dk og sad og sukkede over deres fine tapeter. Mit soveværelse må gerne være roligt og sart uden de vildeste farveindslag. Men endevæggen må alligevel godt være bare lidt larmende - så måske kunne det her være løsningen

Indtil videre er min eneste plan dog egentligt bare, at vi måske kunne få væggen spartlet op og malet. Det ville i sig selv pynte ganske gevaldigt...

Indlægget her er sponseret, men ord og meninger er helt mine egne!

Symbolsk

I lørdags var en ganske særlig dag.

En dag, hvor vi fik overskuddet tilbage. Jeg ved godt, at jeg har skrevet om det før, men de sidste 3 år har været de hårdeste i mit liv. Først en graviditet, som tvang mig til en tilværelse med hovedet i en spand i 9 måneder. Så kom et år, hvor jeg forsøgte at vænne mig til at være mor til 2, hvilket for mig på ingen måde var let. Og det sidste år, hvor jeg er startet op på arbejde igen, har jeg konstant fulgt mig bagefter. HELE tiden! Altid var der noget, som jeg ikke nåede, og som jeg gerne ville, og hele tiden har jeg følt, at livet løb lidt stærkere end mig, og at det ikke altid var mig, som tog valgene. Men det var som om, at det hele vendte i lørdags. I 3 år har jeg sukket efter at få planter på trappen ved fordøren. Men hvert forår er kommet - og gået - uden planter! Men nu står de der, de fine stedmoderblomster. Og hver gang jeg går op ad trappen, minder de mig om, at nu har jeg taget valget og magten igen.
En anden ting, som vi også har udskudt i umindelige tider - er en plante til Luna Marie. Da vi fik Karoline, plantede vi et japansk kirsebærtræ i haven til minde om hende. Da Luna Marie kom til verden, var tankerne de samme. Men som med planten på trappen gik tiden, og jeg har haft kronisk dårlig samvittighed over det. Men i lørdags fik vi taget os sammen, og nu står et lille magnolietræ i haven og venter på at komme til at blomstre - så jeg kan få vist billeder af det!
Weekenden har været ualmindelig skøn. Med masser af udetid og tid med familien. Nu kalder hverdagen og opgaven igen, og jeg tæller dage til den 14. maj, hvor opgaven skal afleveres. Jeg glæder mig til at kunne hækle uden dårlig samvittighed og til at være i haven uden at tænke på analyse og fodnoter. Hvad glæder du dig til?

Halvanden time udenfor gør underværker

På en ellers lidt hård onsdag med mange spekulationer om opgaveskrivning!

Men så hjalp det så gevaldigt at bruge et par timer udenfor i haven. Haven gisper efter hjælp efter et år, hvor jeg føler, at vi konstant løb sidelæns og aldrig helt nåede med. 

I år er det anderledes. Hvor sidste år bar præg af ørebørn, har vi i år 2 søde piger, som leger selv udenfor, mens vi kan ordne. Lige nu er det mest mig, som er i haven, for manden min knokler for at få et vis sommerland klar til åbning. Men det er nu helt i orden, når han kommer glad hjem og fortæller, for der er vist ingen tvivl om, at han har fået drømmejobbet, og lige om lidt er sæsonen i gang, og så bliver der lidt mere ro på.

Haven får I ingen billeder af, for det er grænsende til det pinlige! Da efteråret bankede på døren, stillede vi bare havemøblerne ind og gjorde ikke rigtigt andet. Vi var trætte, og det samme var haven. Men nu er jeg klar, og jeg har masser af ideer. Køkkenhaven skal genoplives, og jeg har en plan om, at ukrudtet max må blive 1 meter højt i år - så er der vist ingen, som kan være i tvivl om, hvordan der så ud sidste år. Og så skal der liv på terrassen med krukker og planter og masser af farver. Og ikke mindst skal jeg lokke med manden, så vi kan få lavet kasser til krydderurter og jordbær - og måske få bygget verdens mindste drivhus. Måske....

Hvad drømmer du om i haven?

Alt på én pind

ENDELIG blev jeg færdig med det sidste ærme på cardiganen til mig selv. Det har været en lang sej kamp uden at jeg helt ved hvorfor. Måske fordi retstrik kan føles så monotomt, og fordi at der til en cardigan i størrelse voksen skal strikkes noget mere end til en i str. 5 år? Men nu er alle delene sat sammen på én pind, og jeg har taget det første raglanindtagninger og er klar til mønsteret. Men da jeg så fik kigget på diagrammet, gik det op for mig, at jeg ikke aner, hvordan jeg skal gøre. Det er fuldstændigt sort snak at kigge på alle de krydser og blanke felter - og ikke mindst de steder, hvor der ikke er noget. Øv! Jeg havde ellers tænkt mig, at jeg frygteligt gerne ville have blæret mig til familien om, at jeg godt selv kunne gennemskue det.
I stedet må jeg nu sætte min lid til min søster, som har strikket cardiganen før. Heldigvis skal vi ses på fredag, så med mindre at hun har født til den tid (og hvis jeg kunne vælge, ville jeg jo hellere dikke baby end strikke), så satser jeg på, at jeg kan komme et stykke i weekend.

Ellers har ugen stået i forandringens tegn. Pigerne har været på ferie hos bedsteforældrene, så vi besluttede at ændre lidt på Karolines værelse. Hun har længe brændende ønsket sig en højseng, og hun har lige så længe trængt til et bedre bord, hvor hun kan sidde og tegne. Sengen og bordet er installeret, men billede af sengen må vente til, at den bliver lilla, for det gyser lidt i mine øjne, når jeg ser den pt. Jeg er på ingen måde fan af højsenge. Faktisk synes jeg, at de er en lille smule grimme og 90'er agtige, og jeg havde i stedet drømmen om en gammel seng malet i en sart farve. Men lige meget hvor meget jeg har forsøgt at overtale og plage Karoline, har hun stået fast. Og gudskelov for det, for det er nu en gang hendes værelse og ikke mit. Skrivebordet derimod er jeg ret glad for. En plade med tapet og lidt maling - ret simpelt og samtidig en løsning, som både mor og datter kan blive glad for. Håber jeg! For Karoline ved ingenting endnu, så jeg glæder mig til, at hun kommer hjem senere i dag og skal se resultatet.

Ellers hækler jeg på livet løs - på hemmeligheder til kreaklubben og til søsterens baby, som forhåbentligt snart dukker op. Og glæder mig en nogle fridage sammen med alle dem, som jeg holder af.

Rigtig god påske til jer alle!

Beklager billedkvaliteten - manden min arbejder på computeren, så jeg kan ikke få overført billeder. Håber snart, at han er færdig!

Det sandfærdige glansbillede - hvis det da findes

Jeg har altid sagt, at bloggen her var min mulighed for at se det gode i livet. Glemme lidt om dårlige nætter, barselsblues, syge børn og manglende tid og lyst til at få styr på det hele. Og det fungerer faktisk meget godt. Jeg bliver gladere af at suse rundt i blogland, og jeg bliver lidt mere smilende, når jeg har læst mine gamle indlæg. For når Luna Marie har bøvlet hele natten, og Karoline har nægtet at ville med hjem fra børnehave, så bliver jeg mindet om, at det hele nu ikke er så besværligt endda.

Men som Frk. Regnbue så rigtigt skriver, så er det jo ikke altid så perfekt og idyllisk. Herhjemme forsøger vi nærmest kronisk at jonglere mellem at være årets medarbejder, den perfekte mor, den sexede kone og den glade Signe Wenneberg. Og det er bare ikke altid lige let. Så jeg hopper med på udfordringen og viser lidt af mit rod og den lidt mere kiksede side af mig selv:

Kreahjørnet, hvor jeg har hæklet store kurve til garnet, men det er ligesom, at det hele bare spreder sig....

.... Og sofaen, hvor puderne burde være banket let og tæppet foldet sammen - som om!

#1 Jeg hader at rydde op i skabe og skuffer, og det er efterhånden min store frygt, at venner og familie kommer til at åbne lågerne. Som nu til Karolines fødselsdag, hvor en af mødrene skulle tage noget i Karolines skab. Uf, hvor jeg græmmede mig, da jeg så, hvor kaotisk alt var kastet ind.

#2 Jeg kan faktisk ikke særligt godt lide at lave mad. Altså, jeg ELSKER at spise god mad, men det siger mig vitterligt ingenting at stå og svede i køkkenet i flere timer. Det er kedeligt og sådan lidt unødvendigt synes jeg. Men jeg prøver at blive bedre til at kunne lide det. Især for pigerne skyld. Og så også lidt fordi jeg synes, at det hører til. Og nok også lidt fordi, at manden min er endnu dårligere end jeg!

#3 Jeg er en ussel til overspringshandlinger. Lige nu er jeg alene hjemme, og det ville passe fint at få ordnet lidt vasketøj, gjort klar til i morgen, svaret på mails eller måske få ordnet et skab! Alligevel kom jeg ved et tilfælde til at sætte mig ved computeren, og nu er jeg ligesom ikke kommet videre. Og det er jeg enormt god til. At falde i blogland, strikke et par omgange mere, se lidt nettv eller bare bladre i et blad. Jeg har masser af projekter herhjemme, og mange kan klares på kort tid. Men alligevel tænker jeg "..... i morgen".

#Og så er jeg verdensmester i at skubbe projekter til sidste øjeblik. Min søster har termin om 4 uger og skal måske sættes i gang om bare en uge. Men alligevel er jeg ikke blevet færdig med et eneste projekt endnu, og jeg har et ekstra lille et i ærmerne. Jeg har på fornemmelsen, at jeg kommer til at sidde i bilen på vej på barselsbesøg og færdiggøre dem.....

Hvad med dig - tør du vise lidt af det uperfekte frem?