Viser opslag med etiketten Hækl-a-long. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hækl-a-long. Vis alle opslag

tirsdag den 27. september 2011

Helge vol. II

Så er det blevet tid til første fremvisning af projekt Helge, som jeg følger hos Hvad Bier Tænker.

Det går langsomt fremad med Helge. Men ikke helt så stærkt som første gang. Men denne gang er jeg jo sideløbende hæklende på et barnvognstæppe til Luna Marie. Og det har første prioritet, nu hvor starten nærmer sig med hastige skridt. Men jeg har nået de første 13 omgange og er vel så nærmest halvvejs.



Jeg har været til en snak med mit arbejde i dag - om kommende arbejdsopgaver og slutningen på en barsel. Jeg er ganske fortrøstningsfuld og glæder mig til at komme tilbage.Jeg skal overtage en række nye opgaver og kan fra foråret kalde mig selv controller. Det lyder vist flottere end, det er. Men jeg er stolt over, at de tror på mig og mine evner - og også lidt stolt over, at jeg turde sige ja til det!

mandag den 19. september 2011

Helge vol. I

Ups! Jeg gltmte det! Sådan siger jeg en del i tiden - jeg lider af kronisk barselshjerne i tiden. Faktisk i en grad, så det er næsten pinligt. Fx kan det godt være en anelse flovt, når man ringer til biblioteket og anklager deres system for ikke at have registreret at man har afleveret en bog, og at man så - mens man snakker - opdager, at den ligger lige ved siden af en! Og denne gang er det gået udover Helge! Jeg deltager jo i den skønne Helge Hækl-a-long hos Hvad bier tænker, og jeg glæder mig til at få lavet endnu en hækle. Okay indrømmet, lige nu glæder jeg mig faktisk ikke særligt meget. For udover barselshjerne lider jeg også af ny-tings-hjerne, hvilket omsat til dansk betyder, at jeg egentligt helst vil lave nye ting hele tiden. Når det først er lykkedes mig at knække én opskrift, så vil jeg videre til næste. Men nu har jeg så givet mig selv den udfordring at lave en Helge II. Og eftersom Helge I blev hugget af Karoline, kan den næste passende gå til Luna Marie, som egentligt var tiltænkt som modtager af den første.



Garnet er indkøbt, nålen fundet frem, og det næste vi venter på, er, at jeg ikke falder i søvn på samme tidspunkt som børnene, så jeg rent faktisk kan få lavet noget om aftenen.

Fortsættelse følger.....
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...