Viser opslag med etiketten Gaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gaver. Vis alle opslag

mandag den 19. august 2013

Dåbsgaver

Lille fætter Marius blev døbt i går. En rigtig dejlig dag, selvom dåbsbarnet protesterede noget under selve dåbsritualet. Luna Marie derimod var meget imponeret, og efter hver salme klappede hun ihærdigt i hænderne og udbrød "Mer musik, mer musik".

Nogle af gaverne skulle selvfølgelig også være hjemmelavede, og når nu at der endeligt kom en dreng i familien, skulle der tænkes blåt. Bilen er hæklet efter opskriften her, men da jeg ikke havde noget skumgummi, kom der bare almindeligt pudefyld i.

Elefant-ranglen så jeg en gang et billede af på instagram, uden at kunne finde en opskrift. Så der måtte jeg selv i gang med at freestyle.





Det er sjovt ikke bare at hækle lyserøde ting, og med en dreng på vej i kreaklubben, må jeg i gang med at spekulere over nye søde drengeting:-)

Hav en skøn mandag!

lørdag den 4. maj 2013

En gave til en, som jeg holder af...

Nogle gange er det let at udskyde tingene. Nogle gange er det alt for let bare at tænke "det gør jeg lige i morgen". Men nogle gange er det ikke det klogeste.

En, som jeg holder uendeligt meget af, har sagt lige siden, at jeg lærte at hækle, at hun godt kunne tænke sig en nålepude ligesom den Liselotte har lavet. Og jeg har tænkt så mange gange, at den ville jeg lave til hende. Og jeg kom faktisk også så langt, at jeg fik en lavet men andre sat en knap i, og så blev den væk! Sådan gik der flere år, og jeg havde lidt glemt hendes ønske.

Lige indtil den dag, hvor hun blev syg, og hvor jeg blev bange! Den dag gik jeg straks i gang med at hækle den til hende, og nu er den skippet afsted med posten til hende. Sammen med en sløjfe til hendes underskønne datter.

Det har givet mig et lille wake-up calle blandet sammen med en kold spand vand i hovedet. Man skal ALDRIG udsætte de ting, som er vigtige for en! Heller ikke selvom, at det bare er en lille hæklet nålepude.

Jeg har haft så travlt med at blive mor igen, blive medarbejder igen, blive kreativ igen, at jeg helt har glemt, at lige meget hvor stærkt jeg løber, og hvor godt jeg prøver at gøre det, så er det om at nyde hver eneste dag. Og nyde, hvor glad jeg kan gøre min familie og mine venner bare ved små ting.

Så nu vil jeg vende hovedet mod solen og trække vejret roligt en ekstra gang.

Hav det fabelagtigt!


mandag den 29. april 2013

Fine farver




Fine farver har jeg fundet frem til et nyt hækleprojekt. Giveren er en, som jeg har kær, som desværre er blevet syg. Så nu skal hun muntres op med en lille ting. Kan I mon gætte, hvad det skal blive til? Ledetråden er 'syning'.

More to come....

tirsdag den 20. december 2011

Hvad du ønsker, skal du få...

...særligt, hvis det er lige så fine ting som disse hunde lavet af Vibeke med bloggen Simselimsen

Jeg har ihvertfald besluttet, at Luna Marie er NØDT til at få en til sin 1 års fødselsdag, som er lige på trapperne. Jeg kan lige forestille mig, hvor god den er til at kramme. Og så har jeg allerede navnet 'Edith' i tankerne til den skønne brune hund, som skal bo hos os - men nu må vi se, om Vibeke er enig?

Den søde lille baby ligger i sin seng og er rødmosset af feber, den lille stakkel. Hun plejer at være sprængfyldt med krudt, men i eftermiddag har hun bare siddet stille hos os med sin bamse. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...