Forårsfornemmelser

Plusgrader og solskin appelerer til en eftermiddag i haven, og det var lige, hvad vi benyttede lejligheden til at gøre i dag.

Forårshuerne fra Smutti ankom i dag, og da pigerne så dem, var der ingen tvivl om, at de skulle på, da vi gik ud. 

Det var tiltrængt med lidt sol efter en lidt for lang vinter, efter min mening. Det var helt befriende bare at kunne gå ud i haven og sidde stille, uden at skulle være iført 3 lag tøj.

Nu glæder jeg mig bare til, at det bliver forår - sådan for alvor. For jeg har jo bebudet, at 2013 skal være mit haveår. Ikke at jeg har nogen grund til at tro, at vores have bliver særlig fin. Men på den anden side kan det kun gå fremad. For de sidste år har vi vist vadet rundt i babyboblen og ikke fået lavet ret meget udenfor. Så nu hvor sneen smelter og lader virkeligheden stå lidt for virkelig, får jeg næsten lyst til, at der kunne komme lidt mere sne, så det hele ikke var helt så synligt! 

Jeg glæder mig til at prøve kræfter med køkkenhaven, for det er ikke gået særligt godt de sidste mange år - ja faktisk alle de år, hvor vi har haft haven. Det er startet fint nok, men på et eller andet tidspunkt har ukrudtet vundet over min lyst til at slås med det, og så går der sjældent ret langt tid, før man ikke kan se, hvad der er grønsager, og hvad der bare er grønt. Men i år håber jeg, at vi kan få lidt bedre held med haven - ellers bliver det græs det hele!

Lidt nyt er der også sket herhjemme. Fra på fredag har jeg fået en ny titel på jobbet, en koordinerende rolle, som jeg glæder mig meget til at prøve kræfter med. Jeg har efterhånden været 7 år det samme sted med mange af de samme opgaver, og jeg har trængt til at forny mig og få nye udfordringer. Men samtidigt har jeg jo været enorm glad for arbejdspladsen; for afstanden, for kollegerne og for den tiltro, som de har vist mig. Så det er med sommerfugle i maven, at jeg venter på, at det bliver fredag.

Verdens bedste kollega

- hende har jeg! For se nu her hvad hun har hjembragt til mig.
Først var det det øverste, som hun fandt på loftet under en flytning. Og i dag da jeg mødte på arbejde, lå det nederste og ventede på mig på mit kontor. Der lød et brøl fra mig, og så blev mandagen lidt pludseligt meget bedre. Det er fantastisk at møde et menneske, som i den grad tænker på andre, og som nyder at glæde andre. Det nederste tæppe fandt hun på besøg hos familie, som ikke rigtigt brugte det. Og heldigt for mig, for nu pryder det min stue. Min kollega er hjertevarm, larmende, skøn og lige sådan en kollega, som jeg holder af. Og hver gang jeg ser på tæpperne, så tænker jeg på hende.

Weekenden er blevet brugt i det nordvestjyske, og der er blevet hæklet, slappet af og lavet dette lidt skæve kastaniehjerte, som nu hænger på huset og minder mig om at smile lidt mere. 

Og så er der bare 9 uger til jul - ho ho ho!!!!

Kaktus-karriere

Note til mig selv part two: aldrig vise kaktushækleri til kolleger!

Jeg har længe sukket over alle de skønne og fine hæklede kaktusser her i blogland. Og nu har jeg endeligt fundet tid til at lave min egen version - selvfølgelig pimpet med lidt masking tape. Og selvfølgelig skulle den pynte på mit kontor sammen med alle de andre hæklerier. Hvad jeg bare ikke lige havde tænkt på, var at en hel del af mine kolleger har været forbi med en bestilling. Så efter en weekend hvor der er blevet produceret mange grønne stængler, er mine hænder følelsesløse og er nu indehavere af en sovende fornemmelse - mon produktionen er ved at blive overdreven? Eller skal jeg kvitte alle forpligtelser og få min egen kaktuskarrie?

Til mit kontor

En af de gode ting ved at starte på arbejde igen er helt klart at skulle indrette et nyt kontor. Mens jeg har været på barsel, har mine ting været pakket væk. Men i morgen får jeg mit nye kontor, og så skal der indrettes. Kontorene på min arbejdsplads er ikke speciel hyggelige, men med en masse nips og personlige ting kan jeg sagtens få det til at emme af mig.

Så derfor har jeg hæklet fyrfadslysestager med hjælp fra en DIY herfra.

Jeg glæder mig (næsten!) til at arbejde længe torsdag eftermiddag og se mørket falde på og se lysene komme til sin ret.

Og nu vil jeg lade mig selv falde tilbage i sofaen og nyde resten af en dejlig weekend, hvor verdens sødeste niece udbrød 'ælsa mosser', og så bliver det jo ikke bedre........

Jeg tog en beslutning

en svær en af slagsen!
Efter min barsel har jeg fået et tilbud om at starte i en ny stilling på min arbejdsplads. En meget udviklende stilling med øget ansvar og større arbejdsområde. Og jeg sagde ja. Men da jeg kørte hjem fra arbejde sidste tirsdag, kunne jeg mærke, at det var helt forkert. Og det kunne jeg også onsdag eftermidag. Fredag lagde jeg kortene på bordet og takkede nej. Eller det er lidt forkert, jeg hylede nej! Jeg var så ked af at skuffe min ledelse, min tætteste kollega og mig selv.
Men det var det rigtige at gøre. Jeg er bange for, at jobbet kunne have kostet mig alt det, som jeg har brugt de sidste måneder på at oparbejde igen efter fødslen. Og lige med ét var det bare klart for mig, at det ikke er det værd. At jeg har 3 derhjemme, som regner med mig. Som tror på mig, og som har brug for mig.
Heldigvis var ledelsen og kollegaen mere end forstående. De har givet mig en enorm opbakning og tiltro, og jeg er dem dybt taknemmelig. Jeg er stadig lidt vred på mig selv over, at jeg ikke så det komme. At jeg ikke fik mærket ordentligt efter, før jeg sagde ja. Men samtidig klapper jeg mig selv på skulderen over, at jeg fik sagt fra. Og er det en 'armene over hovedet'-fornemmelse at være glad for at tage på arbejde.

Jeg sætter min hat, som jeg vil!

- siger Karoline rædsel af en build-a-bear bamse!
Hatten er lavet efter opskriften, som jeg har fundet hos Fantastisk Sommerfugl, og blomsten er lavet efter Bare Wunderbars DIY.

Udover Karolines bamse får min venindes datters bamse også æren af at have en dejlig sommerhat. Og nu er jeg på jagt efter flere opskrifter på bamsetøj, for det er skønt at lave noget til Karoline, for hun JUBLER ellevildt, når hun får at vide, at det er til hende.

Og ellevild er jeg også (ihvertfald rigtig glad!). Jeg startede jo på arbejde i sidste uge og har i dag min første fridag. Jeg har valgt, at jeg bruger en del af min restferie på at holde en ugentlig fridag indtil 30.04.12. Og det er simpelthen FANTASTISK! Jeg har nået en masse praktisk OG nået at smide benene i sofaen og slappe af. Det giver energi til en ellers travl hverdag. Det er virkeligt anbefalelsesværdigt, hvis man har muligheden.

Snork

Så ramte hverdagen! Kaboom! Og jøsses, hvor er jeg fladmast! Jeg føler mig tæppebombet med informationer og har ondt i kæberne af at snakke (jeg havde slet ikke tænkt på, at når man er ude i virkeligheden, snakker man meget mere)!

Det er gået forbløffende let med at få alle ud af døren om morgenen og ind igen om eftermiddagen. Men jeg er så træt, at jeg ikke orker noget som helst - andet end at hækle selvfølgelig, for det kan jeg godt lige nå. Jeg ved, at det bliver bedre, men lige nu måtte det godt være snart, for jeg H.A.D.E.R den her omstillingstid, hvor babyen er gnaven fra hente-tid til sovetid, hvor moren savner at sidde i sofaen, og hvor faren finder ud af, hvor godt han har haft det det seneste år!

Tak for alle jeres kommentarer og for blogaward, som jeg har fået de sidste dage - jeg skal nok svare, men lige nu er der dømt familietid - og Annatid!

Billedet er fra da Karoline var lillebitte og ny, men sådan ser jeg også ud i det meste af min hjemmetid - og selvom barnet nu er 3, ligger hun stadig på samme plads.....

Helge vol. II

Så er det blevet tid til første fremvisning af projekt Helge, som jeg følger hos Hvad Bier Tænker.

Det går langsomt fremad med Helge. Men ikke helt så stærkt som første gang. Men denne gang er jeg jo sideløbende hæklende på et barnvognstæppe til Luna Marie. Og det har første prioritet, nu hvor starten nærmer sig med hastige skridt. Men jeg har nået de første 13 omgange og er vel så nærmest halvvejs.

Jeg har været til en snak med mit arbejde i dag - om kommende arbejdsopgaver og slutningen på en barsel. Jeg er ganske fortrøstningsfuld og glæder mig til at komme tilbage.Jeg skal overtage en række nye opgaver og kan fra foråret kalde mig selv controller. Det lyder vist flottere end, det er. Men jeg er stolt over, at de tror på mig og mine evner - og også lidt stolt over, at jeg turde sige ja til det!

Hjertesager

Om under 2 måneder er jeg tilbage på min pind på jobbet, og hverdagen sætter ind. Det er jeg ikke sådan ret meget mentalt klar til....! Men jeg kan mærke, at jobbet begynder at fylde lidt mere i min bevidsthed. Som fx indretning af mit kontor, som jo er en MEGET vigtig detalje! 

Jeg fandt opskriften på hjerterne her og har nu lavet en ranke, som skal hænge i vinduet på mit kontor

Indretningen af mit kontor betyder meget for mig. Det er jo et sted, hvor jeg opholder mig en stor del af dagen, og rummet er ikke særligt indbydende uden pynt. Og da jobindholdet til tider godt kan være barskt og tankevækkende, er det godt at have noget rart at se på. 

Så nu er jeg i gang og har flere ting i ærmet.