...er i gang igen-igen.
Sidste gang gik det ikke så godt, jeg sov simpelthen så tungt, da de endelig sov i deres egen seng, at jeg faktisk ikke vågnede om natten, selv om de skreg og skreg. Nu er jeg jo ikke alenemor, men Ø. kan man altså ikke regne med om natten - sover han så sover han.......
 |
| De fylder meget, sådan to, når de ligger på tværs... |
Men forrige søndag var det tid igen, og Marius sov for første gang i vildt lang tid i køjesengen - godt nok med mig i overkøjen. Men alligevel... det var ret stort. Vi aftalte, at 5 dage i egen seng med mor i overkøjen, ville udløse hans højeste ønske - en Plutobamse fra Disney Store. Og det er gået så flot. Og i fredags var vi i København og købe Plutobamsen.
 |
| Er du vimmer Marius er glad for sin Pluto! |
Om aftenen var han fluks inde i dobbeltsengen igen - for nu havde han jo fået Pluto!
Jeg fik overtalt begge unger denne gang til at sove i køjesengen, og fik lavet nye aftaler. 7 nætter i egen seng denne gang, udløser næste ønske fra Disney Store. Så om natten sov jeg på gulvet i børneværelset, fordi jeg ikke gad at hente madrassen i kælderen, og har stadig ondt i hele kroppen. Ungerne sov til gengæld hele natten i egne senge. De sidste to nætter er gået nogenlunde, de vågner om natten, og så går jeg ind til dem, men intention om at gå tilbage i seng, straks de sover, men jeg har endnu ike nået så langt, fordi jeg selv falder i søvn.
Marius har stort set ALDRIG sovet i sin egen seng. Da han var baby var det selvfølgelig mit valg, at han sov sammen med mig, fordi han ammede - meget - gennem natten. Og det fungerer bare ikke for mig, at skulle stå op flere gange om natten. Han ammede så om natten i 1 1/2 år... Så var det, at han ofte blev syg og hostede, og havde vejrtrækningsproblemer, så er det også ret dejligt at være ganske tæt på, for at kunne have et øre på det. Og så var det, at han havde en vane med at smide armen til siden for liiige at mærke om jeg lå ved siden af, og gud nåde trøste, hvis jeg IKKE var der.
Og så elsker jeg bare at sove sammen med ungerne. At høre deres vejrtrækninger, mærke deres små fede og bløde fingre og fødder, det er bare det bedste - men måske ikke for de voksnes forhold i længden.