Bare lidt mundopkast

Hvis bare jeg boede sådan her.... tror du så ikke, at jeg vil have det meget bedre?

Elsker det tæppe, og ved det er fra Housedoctor, men ved du, hvor man  kan købe det?

 Jeg synes sgu, at det har været mega hårdt at komme i gang igen, efter en lang påskeferie og derefter fire ugers lockout, hvor jeg virkelig har nydt IKKE at tænke på arbejde. 

Til gengæld er mit hoved nu bombarderet med med alle de tanker og planlægningsting som skulle have været gjort i de 5 forgange uger, plus alt det andet, som kommer løbende. En lejrskole med to 8. klasser, hvor den anden lærer er sygemeldt, en gallafest, linjedage, markedsuge, terminsprøver, karaktergivning...... 

Samtidigt får jeg et nyt skema til næste skoleår, som jeg selv synes er fuldstændigt hen i vejret,  Seriøst ... 4 forskellige klasser i matematik!!!! Hvoraf to af dem er afgangsklasser...og så lige alle de andre timer og ansvarsområder oveni.

Nå bare lidt mundopkast... jeg glæder mig til gengæld til de næste 4 dage. 

Hygge med ungerne, spise lækker mad, have længe morgener, forhåbentligt lidt sol, en smule shopping, hækle, besøge venner, passe mindstekusinen.... det skal nok blive godt. 

Snupper lige en tudekiks...

 

...for nu er jeg for anden dag gået fra vuggestuen med tårer i øjnene, mens en anden kvinde tager sig af min meget trætte og lettere skrigende søn.
Jeg ser ham igen om to timer, og der er han glad, har sovet, leget og er i gang med sin madpakke. Men allligevel...hvor er det bare ufedt! Hvorfor lever jeg ikke i 50'erne, så jeg bare kunne gå hjemme og hygge og nusse om min baby dagen lang (og så siger vi lige at alle moderne hjælpemidler, også var der den gang). Nu vil jeg tage en kop te til min tudekiks, og så vil jeg savne ham lidt, og forsøge at nyde stilheden, og ordne en masse pligter, så alt er tiptop når bassen kommer hjem igen...

billedet er lånt her, hvor de sjovt nok skriver at børn har godt af at være væk fra deres mødre...

Suk

 

I dag er det den aller sidste dag, hvor det bare er Marius og mig herhjemme. På mandag skal han begynde i vuggestue. Åh hvor har jeg det bare ikke fedt med det. Min lille lækre basse, skal være væk fra mig! Og der sker så meget lige for tiden, han er begyndt at gå, han kan pege og sige se, han opdager så mange nye ting hver dag, skal jeg virkelig gå glip af det? Alle de små smil, de små lækre buttede hænder, alle de smaskvåde kys...

Og så er der lige samvittigheden. Den er virkelig dårlig. For jeg skal ikke starte på arbejde før 3. januar. Så kan jeg overhovedet retfærdiggøre, at han skal begynde allerede nu?

Siden jeg fik ham, har jeg kun været væk fra ham, hvis jeg har været ude at handle, og to gange været på legeplads med Katinka i 1 1/2 time, uden telefon, og lillemanden havde selvfølgelig skreget fra det øjeblik vi gik.
Siden jeg fik ham, har jeg ikke sovet mere end 2-3 timer af gangen. (Det er løgn! Der var faktisk en enkelt nat, hvor jeg fik 5 timer i sommers). Og jeg er træt. Og jeg er træt af at være træt.

Jeg trænger virkelig noget mortid; at gå op og træne, at få ordnet hår, hud og negle, at forberede arbejdet, og få en lur, uden at have et øre på Marius, få noget energi.

Og han skal jo heller ikke være i vuggestue fra 7-17. Det bliver snarere 9-13....

Men hold op hvor kommer jeg til at savne ham, suk!.