Viser opslag med etiketten Katinka. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Katinka. Vis alle opslag

torsdag den 30. januar 2014

Katinkas mor ønsker sig...

...Ved godt at jeg ingen penge har, og jeg har shoppefri februar og marts... 
Men nødvendigheder til ungerne er vel i orden ik? Og det er jo ikke februar endnu? 
Og Mastercardet har jo lige fået bonus på kontoen for dygtig shopping i 2013....








Aj hvor gad jeg godt at være 6 år, og have en mor som købte lige præcis det her tøj til mig!!!

Alt er fra Zara btw... 

onsdag den 29. januar 2014

Katinkas højeste ønske...

Katinkas højeste ønske lige pt, er dette Darth Vader ur, som er vist under. Jeps. Sort, ser rimelig stort ud, og skal selvfølgelig stå på hendes hylde til særlige gode sager. Det er læææænge siden at jeg vænnede mig til, at hun ELSKER drengeting (og nogle få pigeting).

Men det stopper ikke her.Uret lyder som Darth Vader, og det kan også lyse "tiden" på væggen eller op i loftet med rimelig store tal. Er meget spændt på, hvor lyst der bliver i rummet!

Men Katinka har altså selv sagt, at hvis hun får uret, så kommer hun ikke længere ind i vores seng om natten.  (Som hun gør nu..hver nat... og også lillebroderen...) So what are we waiting for?


onsdag den 18. december 2013

Min nissepige



 Skal da lige love for, at Katinka pludselig har foldet sig ud! I sommer turde hun dårlig være med til mini-disco da vi var på ferien, i fredags dansede og sang hun foran en hel sal. Hun fik da også lige møvede sig frem, så hun stod i midten helt forrest. Jeg var desværre ikke med, men har stjålet lidt billeder fra Ø. 




fredag den 6. december 2013

Katinka 6 år

Sidste weekend gik med at fejre ældstebarnet. Fredag var det pigerne fra klassen, lørdag morgenhygge-fødselsdag, og senere familien, søndag julebag med klassen og mandag mini-drengefødselsdag.

Det var nogle super hyggelige dage, og Katinka var simpelthen så lykkelig, stolt og superglad. Og fantastisk at se, så glad hun bliver for ALT hun får. De bedste gaver var i hendes øjne alle fodboldkortene og et kamera.

Her lidt billeder fra pigefødselsdagen, der var både pizza, frugtspyd, chokoladekage med glasur-som-aldrig-stivnede, godteposer, kluddermor, stopdans, skattejagt, pinata, leg og selvfølgelig gaveåbning.








Og et billede af ting som gik knap så godt, men smagte forrygende:
Skal helt sikkert prøve dem igen, næste gang læser jeg opskriften MEGET bedre...

søndag den 27. januar 2013

fremtidigt køb...

...til Katinka:


Tror nu nok, at dette sæt ville passe den lille frøken ganske så godt. Hun er vild med blå (det er sikkert blålilla i virkeligheden),guld og joggingtøj, og så synes jeg bestemt ikke det gør noget, at det er ret sejt.
Gad vide om man selv kan passe den største børnestørrelse?

Fundet i Pomp de luxe lookbook.


torsdag den 24. januar 2013

Nogle gange...

...så er det hyggeligt at sidde der, lige under vitrineskabet og hygge sammen. Katinka spiller på sin Nintendo, Marius vil så gerne være med, men det er altså lige svært nok for ham. 

Katinka i hendes alt for store sko, og Marius i hans elskede natbukser. 

fredag den 18. januar 2013

"Nu ska kajen i ovn..."

Katinka og Marius har haft fridag fra børnehaven i dag, og de synes vi skulle bage kage. Det passede jo fint med den pakke, jeg fik i går fra Odense Marcipan, fyldt med mørk chokolade og kagedej i flere varianter.

Dog var der ikke så meget ungerne kunne hjælpe med, så mens mor her trykkede kagedejen ud af poserne, stod Katinka ved siden af og skrev så fint i sit hæfte. Og for første gang var det som om, at hun virkelig forstod det her med lyde og bogstaver. Hun fik helt selv skrevet "Nu ska kaje i ovn" (ok jeg hjalp med det V i ovn). Men alligevel, man bliver sgu lidt stolt ;)



Nå men kagerne...

Marius elsker kokostoppe, så det var jo helt oplagt at vi lavede sådan en omgang. I kokosdejsposen er der allerede en tyl i, så det skal egentlig bare presses ud. Jeg lavede cirka 6 cm pølser, og smed lige den ene ende op på den anden og så i ovnen til gyldenbrune - færdig.




Senere smeltede vi chokolade og pyntede toppene med det - afprøvede lige et tip fra Pinterest, med at bruge en sprøjte til det. Men jeg synes nu det var vanskeligt at få fyldt sprøjten, da chokoladen ikke lå i et tykt lag.







Den anden pose var med en chokoladedej, og det var vanskeligt ikke at tænke på hunde høm-høm mens vi trykkede ud. Marius synes det var det morsomste i verden!

Derefter lavede jeg mascarponecreme med mørk chokolade, og fyldte det på en af "muffins"toppene. Og brugte en anden som låg. Det ser virkelig lækkert ud, og nu skal de lige stå i køleskabet et par timer.



Opskrift på "Muffinskiks med Mascarponeskum" af Camsen

Muffinskiks:

En pose Chokoladedej fra Odense Marcipan
5 cm presses ud af posen og formes til kugler. Tryk dem derefter flade og læg dem på bagepapir.
Bages i ovnen i 8 minutters tid på 180 grader - varmluft.

Mascarponecreme: 

25 g smør
75 g flormelis
50 g  mascarpone
50 g mørk chokolade (jeg brugte den fra Odense Marcipan)

Smelt chokoladen over vandbad. Mens chokoladen smelter piskes smør og flormelis sammen til en jævn masse. Rør derefter mascarponen i, og til sidst den smeltede chokolade.

Jeg fandt afkølede muffinskiks, som passede sammen i størrelsen to og to, og kom creme på den ene af dem, og brugte den anden til låg. Når alle er brugt, skal kiksene på køl et par timer, så cremen kan sætte sig.


















torsdag den 10. januar 2013

Alene hjemme

Sådan føltes det i hvert fald. Marius faldt i søvn mens jeg lavede aftensmad... i øvrigt super god mormormad - panerede koteletter med brun sovs, kartofler og grøntsager - og Ø. er inde i Forum og se Hey Jude.

Så Katinka og jeg spiste dejlig mad sammen, og spillede kort bagefter, en udvidet version af Krig. Vores version er ret god. Man skal lægge 4 kort ned af gangen, jeg først, og så skal hun lægge fire kort oven på, hun har nu hurtigt lært at lægge dem, så hun med garanti vinder, og der meget ofte bliver krig.


Man kan ikke ligefrem sige, at den 5-årige er hurtig til at samle kort og få lagt ud igen...Så jeg bruger "pauserne" til at lege lidt med med kameraet. Og det blev hun ærlig talt lidt træt af og siger på det sidste billede: "Mor, hvornår lægger du det der kamera væk?"

Men vi hyggede os ;)

tirsdag den 31. juli 2012

Ude supert, hjemme allerbedst

...men det ved man aldrig før man har været ude...vel?

Katinka suser op og ned ad klitterne...
Vi har haft en skøn skøn og lang ferie sammen med familie. Dejligt har det været at slappe fuldstændigt af, for vi havde simpelthen så travlt inden vi rejste, med at gøre i stand herhjemme. Nu kan vi fortsætte istandsættelsen, og nyde det som står færdigt. Ahhhhh.....

tirsdag den 20. december 2011

Reminder + stukken gris

Har du lyst til at vinde lidt til kroppen, eller måske en ekstra julegave? Så er det altså i morgen du kan vinde hele 3 lækkerier fra  Decubal.

Apropos... så har Katinka altså en helt forfærdelig hud om vinteren. Hun får sådan nogle tørre knopper på kroppen, ligner næsten børneeksem. Nå, men jeg har prøvet med meget forskelligt creme efterhånden, Eight-hour-creme, Suki, Locobase x 2, og nu... prøver jeg så med Decubal.

Og hvad fan... er der galt med Decubal? Katinka SKRIGER som en stukken gris, hver eneste gang cremen rører hendes hud. Det er helt vanvittigt. Bare hun ser cremem i min hånd, får hun tårer i øjnene...

Og jeg har altså prøvet den selv. Den er helt okay, lugter ikke, let at smøre ud, behagelig, om jeg fatter det!

Her ser vi den værste Decubal-fobi har lagt sig igen....



Og her ser vi så synderen til tårestrøm hver aften...





Decubal Body Lotion er en mild og fugtgivende lotion, der indeholder naturlige nærende lipider(fedtstoffer), har en let konsistens og fedter mindre end andre cremer. Decubal Body Lotion trænger hurtigt ind i huden og giver en blød overflade.

torsdag den 8. december 2011

50 % hos Milk Copenhagen

Så er der 50 % hos Milk Copenhagen, og der er masser af godbidder tilbage.

Katinka er jo lidt af en drenge-pige på den seje måde, og hun elsker tøjet fra Milk Copenhagen. Det gør jeg også, jeg synes det er emmer af stil, kvalitet og kant, og alligevel er det til at røre sig i.

Jeg købte en del for et par uger siden, men måtte da lige ind igen i dag og supplere op. Blandt andet er hendes højt elskede flyverdragt blevet for lille... 300,- for en spritny er sgu da billigt! Og så er den bare super flot i den blå.



Lækker Cardigan med Angora og stjerner på ærmerne



Købte også blusen her i to farver og tørklædet (mest til mig selv)


Kjolen er da bare ALT for lækker, og meget blødere end man regner med.

Billeder lånt fra Milk Copenhagen

søndag den 4. december 2011

2. advent

så blev det søndag igen.





Vi har en miniopstilling på køkkenbordet. Kalenderlys-dekorationen er lavet af Katinka i børnehaven, grisen er fra Illums, dyr fra Schleich og Netto. Æblerne er også stearinlys.

Det hele står på en bakke fra Rosendahl, som er lavet af bambus. Den er ret lækker, passer til mit skærebræt, som også er fra "Grand cru"-serien, og så er bakken god når man har en lang gang, og ikke gider at gå mange gange frem og tilbage.

Men lige nu er den altså fyldt med en masse skønne juleting ;)

God søndag - om lidt kommer der 5 kærester fra børnehaven, og vi skal se Cars 2 på storskærm og spise Dinosaurkage. Hvad skal du lave?

fredag den 2. december 2011

4 år

Jeg har haft travlt den sidste uges tid! Alle har været syge og oven i det blev min lille store pige 4 år. Så stor og klog!




Oveni købet kom gæsterne 3 timer for tidligt, pgra stormen! Men vi fik da bagt både boller, knækbrød, pølsehorn, muffins, Carskage og "Verdens beste" (norsk kage, som bare smager så godt).




tirsdag den 22. november 2011

Hyggedag

Jeg havde egentlig tænkt mig en omsorgsdag uden unger. Bare sidde i sofaen og glo serier og hækle hele dagen lang.

Men Katinka ville så gerne have en fridag, og hun har fået til at bestemme, præcis hvad vi skal lave i dag. Foreløbig ser planen sådan ud:

1. Spise the-boller (og brød med hvidt mel (hvad det så end er))og drikke te/kakao.
2. Spille robotspil
3. Lege med perler (måske nogle små julegaver?)
4. Høre Bølle Bob
5. På Café og spise kage og spille backgammon
6. Spise slik
7. Til gymnastik


Det er da heller ikke dårligt!




Robotspil

Morgenbrød på mit nye lækre skærebræt


onsdag den 9. november 2011

Hmmm....

...har hæklet og hæklet på dette lækre halstørklæde, og målt og målt om Katinkas hals, så det akkurat passede i længden, og når man så endelig er færdig, så gider Madammen absolut ikke at have det på...ville ikke engang lade mig tage et billede ;(

lørdag den 28. maj 2011

Politidamer

Er der noget der kan irritere (altså virkelig pirre mig så meget, at jeg godt kan finde på at råbe bandeord+++) mig, så er det politidamer, eller folk som tror de er det.
Første gang vi skulle se på den lejlighed vi bor i, parkerede vi på en gabende tom parkeringsplads med plads til mange biler, og straks efter kom en ældre dame halsende ud fra opgangen, og bad os om at flytte bilen, for det var altså en privat parkeringsplads. Tog det lige lang tid at conecte med overboen mons tro?

Fx. Cykler jeg lige gennem vores gågade en formiddag, i stedet for at køre hele vejen uden om, og må jeg pointere den er selvfølgelig næsten tom for mennesker (altid), så er det klart, at en af de tre personer man kører forbi, skal RÅBE efter en, at man ikke må cykle der. Whats up med det? Jeg generer jo ikke nogen...

I dag var jeg og Katinka i svømmehallen, og hun skulle lige prøve at komme ind i saunaen for første gang. Og ind kommer vi, og snakker sammen om at der vel nok er varmt, og hun er lidt forsigtig med nye ting, så jeg snakker beroligende; "kom, nu sætter jeg mig her, så kan du sidde her, så går vi ud igen lige om lidt", "og er det ikke sjovt?" og knapt får jeg ramt ballen på bænken før der er en dame som siger: "i må altså ikke være herinde, hvis I ikke har taget brusebad først." (det havde vi, men godt nok før bassinet) Men altså... Arghhh... Er hun døv eller hvad? Hvor længe lød det som om vi skulle være der? Flere timer, så cloren rigtig kunne tærre bænken op?

Nå, jeg er måske også lidt pirrelig for tiden. Marius har nu sin 5. Lungebetændelse på lige så mange måneder, og så er det sgu svært at stoppe med at amme... Ikke at det har noget med sagen at gøre ;)

Men er jeg den eneste lovløse her?





Dette er så en meget sød politidame på vej til fastelavn...

mandag den 21. februar 2011

Skide en stor skid

Normalt snakker vi altså meget pænt herhjemme.. okay de andre gør, jeg bander nok lidt...meget. Men jeg er altså blevet lidt knap i ordforrådet, efter sådan et helt år på barsel. Men min søde, velopdragne, velartikulerede 3-årige Katinka sagde midt i frikadellerne i går:

-Jeg skal på toilettet
-Ahh, kan du ikke lige spise færdig? (Endelig var der noget hun gad at spise)
-Jamen jeg skal skide en stor skid!

onsdag den 17. november 2010

Kreatid

 


Når man har en lillebror, som river fat i alt hvad man laver, så er det godt at man selv kan finde løsningen. Katinka byggede nærmest et fort op, så hun kunne sidde og tegne i fred i vindueskarmen. Til Marius store ærgelse.

torsdag den 6. maj 2010

Lille-mor



Midt i dagens oprydning efter Katinka (og mest mig selv), finder jeg Marius' hjemmesyede dukke (ikke af mig) lagt til at sove på slagbænken med sut, dyne (godt brugt viskestykke) og pude. Det er sgu da sødt med sådan en lille-mor.

torsdag den 29. april 2010

Sparegrisseri


Katinka elsker at lege med alle hendes penge. Og hver eneste gang synes jeg at bunken bliver mindre... og mindre. SÅ nu er vi gået i gang med at lave en ny sparegris til hende, som har rigelig med plads, og som ikke kan åbnes. Jeg kan svagt huske at vi lavede papmache i formning for alt for mange år siden, og jeg husker at jeg synes det var totalt klamt at få alt det klister på fingrene. Det er jeg nu kommet mig over (der er så meget andet klamt, der kommer på fingrene med to blebørn i huset), men Katinka har åbenbart arvet min sarthed over for klistrende væsker. Hun synes simpelthen det er det værste, at få melklister på sig.

Til gengæld er hun rigtig god til at rive avispapir i stykker til vores lille projekt. Et af avisstykkerne havde denne lille annonce på sig:


Gætter på, at der har været travlt i Tikøb den lørdag ;)