Advarsel

Jeg vil gerne have haft en advarsel inden jeg fødte.

Som 2. gangsfødende ville jeg meget gerne have vidst på forhånd, at jeg burde have sagt ordentlig farvel til min lille, dejlige puttenuttepige. Min lille tøs, som jeg bar rundt så let som ingenting helt til det sidste. Min lille prinsesse, som har kravlet rundt på mig i 2 år, uden jeg dårligt har lagt mærke til det... indtil man lige føder en baby, og lillepigen bliver passet en enkelt weekend.

Hvad skete der? Hvordan kan man vokse så meget på en weekend?

Hjem kom en pige - en rigtig pige, som jeg dårligt kunne løfte fra gulvet. Bogstaveligt talt. En pige med et kæmpe hoved, og arme og ben som er helt ustyrlige og fyldt med uanede superkræfter. En stor stoooor pige, der stadig elsker at kravle rundt på mig, og pludselig er det eneste jeg hører mig selv sige: Pas på mors bryster, pas på lillebror, få lige benet væk fra mors hoved, nej ikke i hans øjne skat...

Heldigvis er hun stadig fantastisk dejlig, bare i en større udgave... men jeg ville nu gerne have haft en advarsel!

Barsel

Nu har jeg haft 2 dage, hvor det bare er mig og Lillemand, som er hjemme på barsel. Og jeg har mange planer for alt det jeg skal nå i min barsel, inden mand og større barn kommer hjem fra job og vuggestue.

Foeløbig har jeg ligget på sofaen, og sovet lange lure med Lillemand, set pigefilm, drukket cola, (næsten) spist en stor Rittersport med nødder og ammet en hel masse.

Jeg har ikke nået at rydde op inden manden kom hjem (det er også snyd, han har fri kl. 13), er ikke kommet i gang med sætterkasse, har ikke besøgt arbejdet, har ikke fået ringet til nogle, har heller ikke været i bad... men vi hygger os rigtig meget - Lillemand og jeg - og der er jo også kun gået to dage - ik?

En af hver

På min mors side af familien er man søstre. Min søster og jeg, min mor og moster, min bedste og hendes søster, min oldebedste og hendes søster...
Og vi er søstre på den gode måde. Vi er søstre som også er veninder, som elsker at holde ferier sammen, som snakker sammen dagligt, som ses flere gange ugentligt, som støtter, hjælper, elsker hinanden. Sådan en søster bør alle have! også min datter.

Og så var man til scanning for 20 ugers tid siden.

- "Det er en dreng"...
- "Hvad!" Jeg var lamslået, jeg troede virkelig ikke på scanningsdamen. Da hun var ved at være færdig, spurgte jeg meget skeptisk: "Er du sikker på at det er en dreng?" Hvorefter hun viste mig en meget tydelig diller.

Jeg holdt fast i tanken lige til det sidste, og havde egentlig forventet at den lille diller, på forunderlig vis var blevet lavet om til en en masse pigefolder. Og det første jeg spurgte om da barnet kom ud af mig var- "Er det stadig en dreng?"

Og op på maven kom han, og så... var det så ligegyldigt, hvad det var for en. For det var min. Min lille klump baby, som skulle være akkurat sådan, som han var. Man kan vel også være søskende på den gode måde?

Nyt barn bekymringer - evaluering efter 1. uge

1. Hvordan får jeg tid til Katinka?

Det er faktisk slet ikke så svært! Lillemand (har stadig ikke noget navn) sover og sover og sover, så når Katinka kommer hjem fra vuggestue, så har vi lige 3 timers hygge og leg sammen, inden jeg står for næste lækre måltid til den lillebitte.

2. Hvad skal barnet hedde? Det piner mig at jeg endnu ikke aner, hvad min lille dreng skal hedde - har termin om en uge!

Og det piner mig stadig!!
Jeg forsøger at kalde ham alle mulige navne: "Nårhh, lille Karl", "skal du have lidt at spise Sylvester", "Er du vågen August?" - men uanset så lyder det bare forkert. Kan han ikke bare hedde skat?

3. Hvad hvis vandet går? Krydser fingre for det ikke sker her hjemme. Kunne virkelig ikke tænke mig en sjaskvåd seng, når jeg kommer hjem fra hospitalet.

Jeg lå godt nok og læste i sengen, da vandet gik. Men jeg havde jo forestillet mig en syndflod, i stedet var det et lille stille sivende udslip, som varede en 45 minutters tid. Lidt kedeligt at sidde på do så længe... men med en god bog så...

4. Amningen - åh gud, det var jo ti gange værre end at føde. (Eller måske ikke, men hold da k... hvor gjorde det ondt)

Jeg burde skamme mig at sammenligne amning med fødsel.

For hold da op, hvor er det en nydelse at amme, når det ikke gør ondt! Jeg må være hærdet, eller også er Lillemand totalt god til at amme. Han spiser og spiser og spiser (når han ikke sover), og jeg har ikke så meget som en lille rift engang.

5. Bare han er sund og rask!

Tjek!

Sengerand

Min mand er jo af den mening, at barn #2 helst ikke skal have noget som helst nyt. Barnevognen skal være en gammel knirkesag, tøjet skal arves fra Katinka og kusinen, og sengeranden - sengerand det har vi da! Arvet helt fra Norge! En gammel sag med en fjollet kanin på, som hverken når helt eller halvt rundt i sengen. Og desuden bøjer den faretruende ned mod sengeliggeren!

Kald mig snobbet eller måske bare redebygger, men min søn skal ikke gå i pigetøj, jeg skal ikke ud at gå Slotsparken rundt med et gammelt lig der knirker hver dag, og der skal sgu være en sengerand til det arme barn, som ikke falder ned i hovedet på ham.

Jeg viste stolt sengeranden frem i går, ligesom jeg har gjort med den nye barnevogn, (købt som næsten ny) alt tøjet, (købt som nyt), voksiposen (næsten ny) og alle de andre uundværlige ting, man lige står og mangler.

Og hold da op. Tænk at så sød og lækker sengerand, kunne få os på randen af skilsmisse!

(Vi er gode venner igen)