..her en af dagene....

Hjemmearbejdsdag... 1. December.... Efter to uger meget på farten på job ( kom hjem kl 23.45 iaftes fra møde og  fejring af kollegas 10 års jubilæum i Kbh) er det så fredfyldte at sidde hjemme og skrive referater og besvare mails... Der var juleslik fra pigernes nisser, chokoladekalendre, adventslysene er klar, og her ti år senere begynder jeg at føle at traditionerne i min egenfamilie er kommet for at blive. Fornemmelsen af at gå ind i skabet og med det samme kunne finde de juleting der lå pænt pakket væk fra sidste år og bare lige bruge en halv time og så er der 1.december stemning gør mig glad. Vi har flyttet og rykket rundt så mange gange og brugt så meget energi på det at det der med at ordne og få ting på plads aldrig er kommet rigtig ind under huden... Men nu har vi boet i dette hus siden sommeren 2014. Det er det længste sted jeg har boet siden 2004. Og først set i bakspejlet begynder det at gå op for mig hvor meget energi man bruger på at rykke rundt som andre bruger på de...

Jeg fik strømperne som startede i august færdige og de synligste ender hæftet... De når næsten op til knæene og varmer fint når man holder til en hel formiddag i sofahjørnet i nattøj pg cardigan og ser podcast: by the lakeside med sandy og en nyopdagelse: tales from cuckoo land... Jeg forundres gang på gang over forskellighederne i vores liv. Det der er selvfølgeligt for mig i Danmark er fuldtidsarbejde og tilsvarende udfordringer med at få alle ender til at nå sammen. Og jeg værdsætter at mine børn nu selv kan gå eller cykle hjem fra skole. Og jeg er bekymret for hvordan jeg ville skulle kunne løse logistikken hvis Pernille ender med at gå til håndbold hvor de skal være flere gange om ugen og træne i weekender og køres vildt og voldsomt rundt.. Men det er jo nada ifht at hende fra cuckoo land bruger op til 4,5 time på "School run" altså kørsel med tre børn... OMG....en sådan selvopofrelse ville jeg slet ikke kunne præstere. Nå men tilbage til mine egne syslerier. Jeg rydder ...

Sammen med alle de orange blade, skolefest, motionsløb og Halloween i djurs sommerland Tivoli og alle andre forlystelsessteder og en efterårsferie der starter om få timer er jeg klar til at hygge og nyde at vi har fri.. .  Måske ikke helt så afslappet som slik mund og skøre sten her... Men næsten !  God uge 42 til jer der måtte læse med her hvor indlæggene bliver færre og færre ;-) jeg siger til mig selv at de på et tidspukt bliver hyppigere... Men synes tiden suser for hastigt afsted med for mange gøremål og for lidt eftertænksomhed. Desværre ... Nå nu skal der lige arbejdes lidt og ordnes lidt andet og så skinner solen sikkert gevaldigt på os når vi når destination Disney længere syd på, på søndag... Og jeg tror det bliver så hyggeligt med piger på 9 og 10...

  Hold da op den sommer fløj afsted- fik jeg så danset og sanset det der sker eller var jeg blot undervejs... jeg tvivler- men hvem gør ikke det... hvem nyder alt på vejen- hvem undgår sten i skoene og at det går op ad bakke?   Accepten af at hverdagene og timerne på job er med til at give goder og større nydelse senere ind imellem skal der også være plads til.. men det er ikke det samme som at fokus på at være til i nuet sagtens kan skærpes i alle de mange små valg vi tager undervejs...   og siden sidst er der røget strikketøj, sol og vand, jobstart og skolestart, og en halvtredsårsfødselsdag i fredeligt tempo over bord- i dag fylder min mor 80 år. For 15 år siden lå hun på sygehuset med en blodprop der endte med en hjerneblødning og jeg tænkte at noget af det der lå i selv at fylde 35 år var at ens forældre blev ældre- de er her heldigvis stadig- og undervejs har jeg selv fået en dejlig familie- ikke fordi jeg skønner nok på den hele tiden-...

 " Fuldstændigt uforberedt, tager træder vi ind i livets eftermiddag. Hvad værre er, sker det under den falske forudsætning, at vores sandheder og idealer stadig gælder. Men vi kan ikke leve livets eftermiddag, på samme måde, som vi levede livets morgen, for hvad der var værdifuldt om morgenen, har lille værdi om aftenen, og hvad der var sandt om morgenen, er løgn om aftenen." C.G. Jung  

    Jeg så filmen The Reader iaftes..  Kate Winslet spiller en kvinde i 30'erne som i 1958 er sammen med den 15-16 årige skoleelev. Hun er født i 1922 og senere i filmen viser det sig at hun var vagt i Ausschwitz... altså da hun var i starten af 20'erne.  Filmen er god- og handler også om hvordan generationen efter krigen ikke kan forstå hvordan og hvorfor. Det forklarer filmen ikke- men jeg tænker på hvordan generationerne af 1920'erne blev hjernevasket i skolen, til sport og til spejder. Uanset om de kom fra intellektuelle vidende hjem eller fra andre kår. Sommeren 2014 på camping i Normandiet traf vi en tysk kvinde i 30'erne, hvis mormor var født dengang. Hun fortalte om hvordan hendes mormor blev opdraget til at blive en god hustru for de øverste i militæret- den kvindes mormor var sendt på opdragelseslejr for at blive hjernevasket til den korrekte holdning om at hun og hendes lige var bedre og mere værd fordi de var af ret afstamning. Tilfældi...

Bare tæer på algebegroede fliser med mos og spirende ukrudt i fugerne... Duftede blomster der tiltrækker insekter.... Og fuglefløjt og katten der lurer.. Ungerne har begge overnattet hos venner og morgenkaffe med ekstra lækker juice og bløde æg er netop taget af bordet... Vi har ting at gøre, ting vi gerne vil nå.  Og jeg browser lidt på nettet efter en ledig swimmingpool med sol til en uge af sommerferien...  Her har været lidt stille i de sidste uger... Og jeg har skrevet indlæg i hovedet om at lige pludselig når tingene sker så står jeg som primær kontaktperson for min søster på skadestuen... Hvor er vores netværk sårbare og når ens forældre bliver gamle og søsteren skilt (efter 30 år) og børnene er ved manden ja så er hullerne i nettet ikke så finmaskede som man forestiller sig.. Hun har det godt nu men må ikke køre bil et stykke tid, så det er en udfordring når det tager 7 kvarter at komme 40 km på job...   Men solen skinner, mælkebøtternes danser og vi har weekend.....

Jeg læste lige denne artikel om flygtningebørns og det danske skolevæsens udfordringer.. artikel om modtageklasser Citatet her til sidst fik mig til at få tårer i øjnene- gid det var så enkelt.... "Manar Altal lægger sin bog fra sig. Han synes ikke, det er så svært at gå i en skole med børn fra så mange forskellige lande. - Vi kan forstå hinanden alle sammen, for vi snakker alle dansk, siger Manar Antal, inden han dykker ned i sin bog igen." Stenen her på fotoet er i øvrigt fra invasionskysten i Normandiet- samlet op 70 år efter invasionen- jeg forestiller mig den kunne havde lagt der dengang også- fin og rund og slebet af- men med mærker efter hvad der nu har ramt den ...  

  Jeg bliver indimellem træt, træt af debatten om for tyde modeller, af mediernes ansvar og at det er samfundets skyld at vi kvinder skal se smukke ud og leve op til alle mulige krav. Det er muligt, men vi har da også et ansvar selv. Hvad sker der lige for vores små døtre som konstant puttes i yndigt tøj, med ørenringe og neglelak og derefter foreviges på diverse sociale medier, og hvor der så kommer 75 kommentarer om Smuksak, smukke tøs, smukke, skønne osv osv... Hvad sker der lige for vores teenage døtre der retoucherer røde pletter, bleg hud og går i løst tøj og som får smuksak kommentarerne når det der vises frem egentlig er skønne øjeblikke i venners lag, hvor de føler sig godt tilpas og ikke behøver se- men så alligevel konstant vurderes på udseende..   Og vurderingerne både som små og store piger kommer fra kvinder- og når det så fortsætter med smukkommentarerne som voksen, ja hvad er det så man signalerer at der er vigtigt.. Hvordan skulle pigerne læ...

  Før juleferien faldt der i anden sammenhæng et par kommentarer om alfahunner.. jeg har funderet på om det er godt eller skidt at blive kaldt det... jeg bryder mig ikke om at blive omtalt sådan, og går da også og tror at jeg er nogenlunde omgængelig- i hvert fald når jeg får min vilje :-)  Men tankerne rumsterer og jeg må vist undersøge emnet og justere lidt på min måde at tilgå nogle ting på. Ved godt at jeg ikke er den mest tålmodige type og at min mand mener mit efternavn burde staves med d som i bidsk.. men det lever jeg da fint med ;-) - men hvis andre som jeg omgås ikke lever fint med det, er der nok behov for lidt finpudsning af mine manøvrer... måtte lige vende det en lille smule med en god kær kollega der som altid kommer med gode og brugbare råd: Send aldrig en mail med det du er sur over- men ring til folk og tal med dem... det skal jeg øve mig noget mere i her i 2015- også i de nærmere relationer...     Nu har jeg lige forsøgt at kontakte...

Nu kan den bare komme an.. altså den 24. december- mit mareridt som hedder gaveindkøb er næsten ovre- mangler mandlergaven og måske et par hjemmesyede tillægsting- men fik fixet en del idag- både via internettets lyksaligheder, gavekort til oplevelser sammen med os- hvem vil ikke gerne både have og give den slags- det vil jeg :-) og så nåede pigerne og jeg lige i tørvejr i Randers storcenter hvor deres pakker til manden blev klaret... Ho ho ho... en tung byrde er lettet-og hænger nu på ryggen af Santa ;-) det værste er at finde på og der må jeg lige klappe mig selv på skulderen- for det var først i tirsdags at jeg kom i tanke om at der den dag kun var 21 dage til jul og så fik jeg lige pludselig lidt pres...  Imorgen går turen til Ribe, onsdag til Ringe på Fyn, fredag- lørdag en julefrokost med job i København.... så der bliver dejlig lydbogslytning i bilen de næste par dage - Herligt at det er regn og ikke sne der falder :-) Hav en dejlig aften- her er der tændt 2...

Hvor får du din viden om nyhederne fra ? Avisen, face-book, pc'en eller tekst-tv? Det var et af de spørgsmål der var i en quiz om alder jeg tog forleden dag... Den spekulerede jeg faktisk lidt over... for havde ikke tænkt at betragte face-book som et sted at indhendte nyheder- ihvertfald kun på sladderplanet- altså- men hvor får jeg så mine nyheder fra? Ja jeg har imange år læst avis- elskede at sidde i sengen i weekenden på kollegieværelset og pløje avisen igennem for alt- ja selv den gang jeg var aupair tog jeg ind på Zürichs hovedbanegård og købte en dansk avis... den var godt nok meget københavneragtig syntes jeg... og har ofte siddet en søndag med en veninde og spist fælles morgenmad enten i en af vores lejligheder eller på cafe og fået brunch og pløjet aviser til en masse kaffe.. i de seneste år er avisen ikke blevet rørt så meget da ungerne har taget min tid- men nu kommer det igen- og jeg har billeder af min mor i baghovedet der hver dag altid lige sad ved køkkenbordet o...

Vækkes af min drøm ved at Josefine kommer ind til os- heldigvis for min drøm handlede om at begge piger var blevet væk for mig: De boede i en campingvogn eller lignende for sig selv- eller i nærheden af deres far- på den mega store campingplads nede i syd europa hvor vi alle var til fest- pigerne løb omkring og pludselig var musikken slut og væk var de... og jeg var igang med en større eftersøgningsekspedition, sammen med ukendte mennesker og finansieret af de 100 Euro der lå imin lomme.... vi havde diverse forhindringer undervejs i eftersøgningen- mærkeligt nok var Dennis ikke med- og heldigvis sidder de to tøser nu og ser tv... og jeg går rundt og tænder stearinlys, finder mit kæmpe tæppe hækletøj, finder mine ekstrabriller- de andre ligger i soveværelset hvor manden sover skønhedssøvn- hvad mon han drømmer om ? Så her i lysningstimen vil jeg lige sidde med et glas vand og køle af- har det altid varmt når jeg vågner- hækle lidt og høre lydbogen jeg er igang med... Den er god: Tvunge...

er det så lige at valgstederne først åbner klokken 9.00 ? Når vi alligevel er rigtig mange forældre der går lige forbi gymnastiksalen kl. 8.00 om morgenen? Til gengæld kommer jeg ikke forbi i eftermiddag- og satser på at nå at stemme inden kl.20 iaften :-)

Ja fotoet har ikke noget at gøre med at jeg sidder her kl. lidt over 4 en søndag morgen..og alligevel efterårsferien er brugt  som denne gamle cykel :-) . men Josefine vækkede mig fra DYYYB søvn og da jeg havde hentet en dyne og pude og puttet hende på madrassen på gulvet ved siden af min seng så kunne jeg ikke falde i søvn igen- jeg vidste det... for har tidligere på ugen vendt og drejet mig tidligt... Den forgangne uge har budt på :  Ugentlig svømneundervisning, gåtur i dejligt vejr i skoven,  Opsætning af skriveplade på Josefines værelse og flytten rundt på reoler og kasser- under protest af angst for forandringer! (Så jeg låste mig inde på hendes værelse imens.. manden mente der burde ske en forventningsafstemning inden omrokering, jeg mente hans job kunne bestå af det  kommunikativeog mit af det praktiske ;-) et par timer i et haloweenklædt vådt Djurs sommerland, sen søndags aftensnakke besøg hos blogveninden her.. Pakkke kufferter og indlogere ...

"Hvordan fungerer Julehjælpen? Julehjælpen fungerer som et slags mellemled mellem ansøgere til julehjælp og donorer. De fleste af os har nogle ting i vores hjem, som vi ikke længere bruger - eksempelvis tøj eller legetøj, som børnene er blevet for store eller gamle til -, og hvorfor ikke lade andre personer få glæde af disse ting? Hvis du har nogle ting liggende, du gerne vil donere, så find dem frem fra gemmerne og send os en mail på  juledonation@gmail.com . Herefter kan familier fra hele landet ansøge om legetøj, tøj, gavekort eller hvad det nu måtte være, der er doneret." Den tekst ovenfor er hentet på Julehjælpens hjemmeside. Jeg så et like på facebook om at man kunne hjælpe med donationer her til jul med ting man selv har i overskud... så mon ikke jeg godt kan klare en opsamlingsrunde her i hytten og få pakket det pænt sammen så nogen kan få glæde af det. Jeg tror det-  for her ligger både bøger, legetøj, tøj, sko og garn som godt kan gives væk.

Kan medføre et smil på læben, sådan en blå mandag morgen hvor bunkerne på job kipper faretruende og tendensen indeni hælder over på minus, negativ, dårlig humør, og hvad har vi ellers mere... Bare i det hele taget uoverskueligt... Konklusion: weekenden var for kort! Som Josefine spurgte om igår: hvorfor har vi kun fri to dage om ugen?  Den lyserøde himmel er fra sidste uge ...

Da jeg forleden første gang hørte om at abortmodstanderne har opsat en mængde kors nede langs motorvejen ved Hedensted tænkte jeg- hold nu op- er det  nu jer fra bibelbæltet dernede der igen er på spil- der er den der lysende jesus om aftenen som man kan se fra vejen- og det bliver lige lidt for missionerende for mig.. Men meget apropos kunne jeg så på køreturen sydover dagen efter selv se korsene og samtidig høre Rushys Roulette på min yndlingsradiokanal Radio24syv: Programmet var debat med   kirkeminister Manu Sareen , præst og debatøren Sørine Gotfredsen og religionshistoriker Tim Jensen som diskuterede: Hvad skal vi med kirken og kristendommen, når den kun skal danne en pseudoramme for vores samfund? og hvad er fremtiden for den kristne tro i Danmark? Og hvorfor holder vi så krampagtigt fast på noget, som er ved at afvikle sig selv?   Et program der er værd at lytte til hvis man interesserer sig lidt for religion i Danmark.. Så sammen med den voldsomt st...

De to flæsenederdele som jeg havde klippet til blev syet færdig i aftes efter en lille tur ned i Randers by til aftensmad og lidt musik, der er jo Randers uge og masser af ting at se og høre.... Josefine ville slet ikke hjem i seng, hverdagen i den nye børnehave passer hende ikke, hun savner sine gamle venner og de søde af de gamle voksne... Så hun siger dagligt at hun ikke vil i børnehave... Nå... what to do ? Har talt med pædagogerne, og vil prøve med lidt legeaftaler, men tænker også om vi skal skifte til den anden institution eller bare lade året gå sin gang... men et år er lang tid når man er næsten 5 år... Måske en  ny nederdel at vise frem kan muntre lidt op.... En nederdel syes af 3 stykker stof på ca 140 cm * 25, 15 og 11 cm. Noget af det jeg har brugt havde flæsekant på da det var et gl. gardinstof i sådan noget kunstigt noget... så fint til flæsekant :-) Og så har jeg den her bunke lyserøde stoffer som kan syes til flæsenederdel hvis du har...

Idag lader jeg lige denne her stå for sig selv :-)