Viser opslag med etiketten sokker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sokker. Vis alle opslag

tirsdag den 17. februar 2009

Sokker, sokker, sokker

Jeg ved virkelig ikke hvad der går af mig. Fra at have hadet at strikke sokker, og forsvoret at jeg i hvert fald ALDRIG gad det, så elsker jeg det nu!
Tidligere har jeg mobbet mine forældres veninde Gitte fordi det var det eneste hun strikkede. Nu mobber hun mig fordi jeg endelig har "set lyset".

De røde/orange er i noget garn købt på udsalg. Jeg kan ikke huske hvad det hedder. Farverne er pæne, men garnet er noget stift og hårdt. Jeg håber det ændrer sig efter vask!
De turkise er strikket i Arwetta, og de er som garnet utroligt bløde og lækre!
Dem med de melerede striber er strikket i Sisu. De kunne med fordel være strikket på pind 3. Garnet er der ikke noget i vejen med, men de er blevet noget "tætte" og stive pga den lille pind 2,5.
Til sidst et par med Mørkeblå og turkise striber. Det turkise er Arwetta og det mørkeblå er Regia. Jeg skulle i øvrigt hilse og sige at det er to farver der er svære at tage billeder af sammen. Enten så det turkise helt lyseblåt ud, eller også så det blå helt sort ud.

Der er i øvrigt også strikket et par med røde og hvide striber i Arwetta, men de nåede ikke at blive forevigede, inden Clara skulle have dem med på skiferie.

Og hold da så lige op en forskel der er på strømpegarn! For eftertiden tror jeg kun jeg gider købe Arwetta. Det er utroligt blødt og lækkert, både som garn i nøgler, og også når det er blevet strikket!

Nå, men der kommer uden tvivl flere strømper herfra. Det er nemt at strikke, jeg behøver ingen opskrift, og så er det nemt og fylder ikke så meget når man skal nogen steder. Måske der endda går sport i at se hvor mange par jeg kan nå at strikke i løbet af året?







søndag den 25. januar 2009

Flere sokker

Bare fordi der har været stille her på bloggen, er det altså ikke ensbetydende med at der ikke er blevet lavet noget.
Der har været stille fordi jeg har haft influenza, og da den var overstået startede jeg på ny antidepressiv medicin, som har givet og stadig giver mig en frygteligt masse bivirkninger. Jeg har kvalme det meste af tiden, kaster op så snart jeg spiser, er svimmel og ryster - det er drøn irriterende, og det meste af tiden bliver brugt på sofaen under dynen.

Nå, men 5 par sokker samt et 6. par på vej, er det da blevet til. Det er alle børnestørrelser og de spænder fra str. 18-31. Det passer mig glimrende med de små projekter lige nu, og ligeledes dem, hvor jeg ikke behøver nogen opskrift.

Jeg vil ikke kommentere sokkerne en hel masse, jeg vil blot fortælle at det første par er strikket i tykt ragg-strømpegarn fra Hjertegarn.
De turkise og de røde er strikket i Fabel, de lilla i Arwetta og de sidste i Opal.

torsdag den 8. januar 2009

Sok-Amok

Jeg er gået sok-amok. Jeg er blevet vild med at strikke strømper! Det er så dejligt ukompliceret, og det er lige hvad jeg har brug for nu!


Fakta:
Garn: Match strømpegarn, købt hos Lisette
Forbrug: 30 gram - men det kan man vist ikke helt regne med - dels kan min vægt kun veje med 5 grams intervaller, og dels er den vist ikke længere hvad den har været!
Størrelse: 28/29
Pinde: Strømpepinde nr. 2,5

Fakta:
Garn: Arwetta fra Filcolana
Forbrug: 30 gram - igen kan man vist ikke helt regne med det
Størrelse: 26/27
Pinde: Strømpepinde nr. 2,5

lørdag den 3. januar 2009

Hvor dum kan man være?

I aftes blev jeg færdig med den første "Embossed Leaf" Strømpe fra "Favorite socks" - og jeg havde ikke lavet strikkeprøve.
Jeg har ellers en bred fod, men denne strømpe er sådan ca. 2-3 cm bredere end hvad jeg har brug for. Som om det ikke er nok, så er den ca. 5 cm for lang.

Det er en OM´er! Og på mindre pinde - øv! Jeg hader at trævle op!