Viser opslag med etiketten hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hækling. Vis alle opslag

mandag den 13. oktober 2014

Så kom der da liv på bloggen igen ;-)

I april blev jeg færdig med et gulvtæppe - det tog kun 4½ år. Dette var noget hurtigere. Sølle 3-4 uger. Jamen hvad skal det ikke blive til?

Faktisk var det, det første tæppe der var grobund for denne bestilling. Det har fået rigtig meget ros - fra alle andre end bestilleren... Ja det er nu heller ikke fordi hun har kritiseret det.





Fakta:
Garn: Cotton 8 fra G-B Wolle i 5 farver.
Forbrug: Ca. 700 gram
Størrelse: 89 cm
Nål: KnitPro Waves # 5
Bemærkninger: Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det ikke kan lade sig gøre, at lave en flad cirkel, der ikke flaner, ved at lave samme antal udtagninger på hver omgang. Der bliver for mange masker, og jeg må korrigere. Denne gang har jeg kunnet gøre det ved at lave nogle omgange uden udtagninger en gang imellem. Men som I kan se, flaner det en del ved den mørk lilla... Nogen der har et bud/en løsning, eller skal jeg bare acceptere, at det er sådan det er?

torsdag den 9. oktober 2014

Er det ikke på tide...?

Er her stadig nogen? Hold nu mavle det har været sløvt med at blogge hen over sommeren! Det er nu ikke fordi lysten ikke har været der, jeg er bare aldrig kommet til det. Kommer altid i tanke om det på de mærkeligste tidspunkter - fx nu, kl halv fem om morgenen, hvor jeg er oppe og strække skroget på grund af smerter...

Smerter, manglende søvn og umanerlig træthed/udmattelse, er et generelt gennemgående tema i min hverdag. Forhåbentlig er jeg klogere på, hvorfor, sidst på måneden, så mere om det til den tid...

For lige nu skal det handle om det kreative. Jeg har nemlig lavet hele 3 Heidi Bears dyr siden sidst. Alle bestillinger.

Den første var Dino nr. 2 i rækken. Hun blev rigtig fin! Fakta kan du se HER.




Dernæst blev det til min 3. giraf. En bestilling fra en af min mors kollegaer. Er det snyd når det er min moar der har hæklet de fleste af lapperne og jeg "bare" har hæklet den sammen?
Fakta om giraffen kan du se HER og HER.




Det er også blevet til en Panda. Men den er ikke værd at skrive hjem om - det lignede mere et misfoster fra det ydre rum! Om det var fordi den var så ensfarvet, eller hvad, det ved jeg ikke, men jeg var slet ikke så glad for den, som jeg har været for alle de andre dyr jeg har lavet. Måske derfor jeg glemte at tage billeder?

Der er i øvrigt kommet en ny etiket derude i siden. Kærlighed. Det har der ikke været før i bloggens snart 7 årige historie.
Jeg har fået en kæreste. Jaaamen altså så skønt det er! Nu er vi ikke længere en betegnelse for Bertha og jeg. Nej det har fået en helt ny betydning! Behøver jeg sige, at jeg går og smiler fjoget det meste af tiden? Ja, det siges endda at jeg har fået en helt anden glød... Hihi, det synes jeg nu lyder meget sjovt ;-)

søndag den 8. juni 2014

Et par ugler måtte der til...

Jeg har for noget tid siden tilmeldt mig Pinterest. Det er farligt, for der vrimler med gode ideer!!

Jeg så nogle ugler der var hæklet omkring Kinder æg. Eftersom vi i sidste weekend skulle til fødselsdag hos min kusine og hendes kæreste, og de ønskede sig penge, spurgte jeg min mor om ikke jeg skulle lave et par ugler til dem? Og JO, det skulle jeg :-D

Jeg havde håbet på at finde en opskrift der var lige til at gå til, men sådan blev det ikke! Det første link jeg fandt var på kinesisk, og det næste på italiensk.... Så jeg måtte endnu engang selv i gang med at kreere, og det fik faktisk helt godt synes jeg....

Man tager et Kinder æg...

Desværre er man nødt til at spise chokoladen for at komme ind til det gule æg der skal bruges :-P

Det krævede en del forsøg før jeg var tilfreds!

Og så er det bare at putte pengene i...
Som sagt gav den første mig en del hovedbrud! Selve "betrækket" var ikke noget problem, men det var øjne, næb og vinger tilgengæld! Men det lykkedes, og nummer to gik som en leg :-D

Jeg har limet uglerne på ægget med universal lim (Dana lim), men det er ikke helt godt! Hovedet på den lilla faldt ret hurtigt af, trods brug af rigtig meget lim. Har du mon en idé til hvad jeg så skal bruge? Jeg tænker det er den glatte plastic flade på ægget der giver problemer...

tirsdag den 13. maj 2014

Puff, hvor kan man finde...

Kan I huske sangen og Puff? Jeg elskede den da jeg var barn! Den var på én gang både hyggelig, eventyrlig og ret sørgelig! Jeg forstod dog ikke helt slutningen om at vi mister vores fantasi når vi bliver voksne... 

Denne Puff er til Jane fra Strikkeklubben. Den skal i legetøjs kurven til hendes børnebørn...




Fakta om Puff:
Garn: Forskelligt 8/4 bomuld - blandt andet Lyric, Mandarin Petit, Cotton nr. 8, Anna og Claras bomuldsgarn og Blend/tendens.
Forbrug: 226 gram, så det er en del mere end de andre jeg har lavet!
Opskrift: Puff the magic Stegosaurus - af Heidi Bears.
Størrelse: Den er faktisk blevet ret stor! 62 cm fra hale til næse og ca. 26 cm høj (uden skællene).
Nål: KnitPro Waves # 2,5
Bemærkninger: Jeg plejer at hækle lapperne sammen efterhånden, men denne gang har jeg lavet dem alle først. Lagt dem i hver sin pose (5-kanter for sig, 6-kanter for sig osv.), stukket hånden i en af poserne og hæklet sammen. Resultatet af den fremgangsmåde synes jeg faktisk har fungeret rigtigt godt!

Lige om lidt går jeg i gang med endnu en. Også en bestilling...

mandag den 28. april 2014

Speedy Gonzales...

Kald mig bare Speedy Gonzalas...

Da min fætter og hans kone fik at vide, at de ventede en dreng, begyndt jeg på dette gulvtæppe. Mads blev 4 år den 17. april... Ja så det tog kun godt 4½ år at blive færdig med det - det er da hurtigt, ik?? ;-)

Nå, men det er altså ikke længere til Mads. Nu kommer det med på sommer markedet i juni...


Jeg har haft lidt problemer med at få det til at være helt fladt, så jeg har skiftet lidt i antallet af masker der er blevet taget ud. Flere masker når det ville bue ind ad og færre når det ville bølge... Det bølger lidt i den yderste kant, men det er der altså ikke noget at gøre ved! Jeg er heller ikke helt tilfreds med afslutningen af hver runde, men jeg er heldigvis blevet klogere siden jeg startede på tæppet ;-)

Fakta om tæppet:
Garn: Forskelligt 8/4 bomuld hæklet med 3 tråde. Blandt andet Mandarin Petit og Lyric.
Forbrug: 632 gram
Størrelse: Det måler 78 cm i diameter.
Nål: KnitPro waves # 5.
Bemærkninger: Det er hæklet i fast masker.

Jeg er gået i gang med endnu et i pigefarver hæklet i stang masker...


onsdag den 16. april 2014

Jeg gi´r frokost...

Jeg hygger mig helt vildt i øjeblikket med at hækle legemad til sommermarkedet og shoppen.

Der findes ikke rigtigt nogen opskrifter rundt omkring, så jeg improviserer (og skriver ned, for der skal laves mere). Det er altså vildt sjovt! Jeg har flere ideer i støbeskeen, så jeg fortsætter :-)

Et fad med rugbrødsmadder.
På alle skiverne er der et stykke salat.


Æg, tomat og mayonnaise.

Rullepølse med løgringe.

Ost med rød og grøn peber.

Leverpostej med rødbeder.

Spegepølse med remoulade.

Kødpølse med agurker og mayonnaise.

Jeg har valgt ikke at sy delene sammen. Jeg tror det er sjovere for barnet selv at vælge, hvad der skal på madderne...


torsdag den 10. april 2014

Flere småtterier

Det er blevet til en enkelt vinhøne og flere småtterier siden sidst... Vinhønen var en bestilling fra min mors kollega. Lege maden er endnu engang til sommermarkedet...

Brunch?
Rugbrød med æg og bacon.

Halv citron.

Vaffel med is.

Cupcake

Og endnu en cupcake

mandag den 31. marts 2014

Mariehønen Evig Glad

Endnu et af de mindre projekter. 

Jeg elsker Mariehøner, så blev selvfølgelig nødt til at lave denne!

Det tager ikke ret lang tid at hækle den, men monteringen tager en evighed!


Fakta om Mariehønen:
Garn: 2 tråde Lyric.
Forbrug: Ca. 22 gram.
Nål: KnitPro Waves # 3,5 - næste gang tror jeg at jeg vil lave den på # 4, da jeg synes den er meget fast!
Opskrift: "Mariehønsene M&M" fra tillæg til Hendes Verden nr. 13 - 2013. Den er i øvrigt designet af Karen Klarbæk og findes i to størrelser. Jeg har lavet den største...
Bemærkninger: Jeg har gjort det lidt anderledes i forhold til monteringen end der er anført i opskriften - fx har jeg set alle tingene på, inden bund og skjold er hæklet sammen... Og så står der i øvrigt i opskriften at bund og skjold skal hækles sammen ret mod ret - det passer altså ikke!

Mariehønen er ligesom lege maden til Sommer Markedet...

lørdag den 29. marts 2014

6 om dagen?

Jeg har sådan brug for små projekter i øjeblikket. Noget der bliver hurtigt færdigt. Jeg har også gang i nogle af de mere "tunge" og langsommelige projekter, men det er rart ind imellem at se at der er noget der bliver færdigt, så jeg har kastet mig over lege mad - her er det brugt og grønt...

De kommer med på Sommer Markedet i juni, og resterne kommer i shoppen...


Det ligner mere en tomat end et æble. 




Fakta om Banan, Æble, Porre, Gulerod og Radise:
Garn: Alle er lavet i Paris fra Garnstudio, undtagen stilkene på guleroden og radisen, det er to tråde bomuld fra Stof & Stil.
Forbrug: Henholdsvis 31, 27, 43, 18 og 12 gram.
Opskrift: Banan og Æble er fra Garnstudio. Resten er fra Maja Hansen bog Hæklet frugt og grønt.
Nål: KnitPro Waves # 4 og 4,5.

fredag den 28. marts 2014

Se dét er noget andet end McDonalds!

I december startede jeg på denne burger. Meningen var egentlig at det skulle være julegave til Gitte der er dagplejer, men så ændrede jeg meninge og fik andre ideer, og burgeren blev henlagt til kurven...

I lørdags kunne jeg ikke rigtigt samle mig om noget. Der var ikke nogle af alle de projekter jeg havde i hænderne, der kunne fange min interesse, men så tog jeg burger bollerne frem, og inden længe var Cheese burgeren født :-)

Nemt, hurtigt og lige til...

Jeg tror den ender i shoppen, men i første omgang bliver den gemt til Sommer markedet...


Fakta om Burgeren:
Garn: Paris fra Garnstudio.
Forbrug: Ca. 113 gram i alt.
Opskrift: Cheece Royale fra Garnstudio.
Nål: KnitPro waves # 4

lørdag den 22. marts 2014

Bilerne der blev væk

Helt tilbage i september eller oktober måned, spurgte Sigga mig, om ikke jeg ville hækle biler til hendes barnebarns myggenet. Selvfølgelig ville jeg det!

Men det holdt hårdt! Først glemte jeg det i mange mange måneder, og da jeg så endelig kom i gang, kørte jeg helt sur i det - at lave hjulene og sætte dem på, tager længere tid end hele resten af bilen...

I sidste uge blev de så færdige, og jeg tog dem med i strikke-klub i mandags for at aflevere dem til Sigga. Men sådan blev det ikke... Den korte historie: Blæsevejr, cykel på støttefod uden for Spar, væltet cykel, pose med indhold blæser væk, pose findes og indholdet granskes, lille cellofanpose med 9 biler er VÆK og IKKE fundet igen...

Spørg lige om jeg var sur!!!



fredag den 21. marts 2014

Frida flodhest er Frodes lillesøster

Måske husker I Frode? Han kom til verden helt tilbage i august måned. Kort efter begyndt jeg på lillesøsteren Frida, men så kom jeg ikke rigtigt længere - der kom andre og mere spændende ideer og projekter til... Sådan kan det jo gå ;-)

Min mor har hæklet et tæppe til min kusine Stine, der lige før jul, flyttede sammen med sin kæreste. Det er i en masse lilla farver, her i blandt de tre jeg har brugt til Frida, så derfor skal hun have hende...

Og dermed blev endnu en julegave ged barberet :-D





Fakta om Frida:
Garn: Cotton nr. 8 fra Hjertegarn
Forbrug: Ca. 160 gram
Opskrift: Happypotamus The Happy Hippo af Heidi Bears
Nål: Clover waves # 2,5
Størrelse: Hun måler 17-18 cm i højden over numsen og er ca. 41 cm lang
Hit eller skidt? Altså nu elsker jeg jo Heidi Bears´ dyr og opskrifter, så Frida er helt sikkert et hit!!!

Forbrug i alt i 2014: 1051 gram

Nå ja, og så er der komme ikke mindre end 3 nye dyr fra Heidis hænder gennem de sidste par måneder, så jeg MÅ igang igen!! :-D

tirsdag den 18. marts 2014

Hæklet iPad sleeve

 Endnu en julegave anno 2013 er færdig. Denne gang blev det et hæklet iPad sleeve til min moster.

Super nemt og hurtigt. Hvis altså lige man ser bort fra monteringen. Der var ÈN ende der skulle hæftes og knappen skulle sys i - det er så taget mig 1½ måned at tage mig sammen til det... Hmm...

Forsiden

Bagsiden
Fakta om iPad sleeve:
Garn: Peruvian highland wool i 6 forskellige farver
Forbrug: Øhh... Jeg ved jeg har vejet den, men det er længe siden, så kan ikke huske hvor meget garn der er brugt. Men der er garn til endnu en, dog ikke helt magen til (nogle af farverne er der meget lidt tilbage af)
Opskrift: iPad sleeve fra Yarnfreak
Nål: Det var vist nok # 4,5
Ændringer: Jeg har valgt at lave en klap som lukkes med en enkelt knap. Det er der ikke i følge opskriften.
Teknik: Hæklet i jacquard, altså ingen tråde på bagsiden
Hit eller skidt? Jeg er rigtigt godt tilfreds, og den har været sjov at lave! Har fået masser af ideer til andre grafiske mønstre... Og moster blev glad!

Forbrug i alt i 2014: 891 gram

tirsdag den 4. februar 2014

Julegaver part one...

Nej, jeg er ikke i rigtig god tid! Tvært i mod. Jeg har først lige fået afleveret de første hjemmelavede julegaver fra sidste år :-/
Dårlig samvittighed? JA! Er der noget at gøre ved det? NEJ!

I første omgang valgte jeg at få gaverne til de 4 piger færdige. NU er de endelig afleveret, og alle 4 blev glade!

Nederdel til Silje. Mønster fra Stof2000.

Jeg havde ikke en lilla sytråd der passede i farven, så valgte at lægge op med orange. Det er jeg ganske godt tilfreds med!
Stoffet er fra Stof og Stil.

Bukser til Runa. Mønster fra Stof2000.


Igen valgte jeg en anden farve til oplægning, da jeg heller ikke havde en tråd der passede til denne lilla.
Stoffet er fra Stof og Stil.

Halsrør til Freja.

Halsrør til Clara. (Farven er mest rigtig på billedet neden under...

Pulsvanter til Clara.
Fakta for halsrør til Freja:
Garn: Semilla fra BC garn
Forbrug: 113 gram
Opskrift: Astrantia fra Filcolana
Nål: 5,5
Bemærkninger: Det blev faktisk allerede færdig inden nytår, men Freja måtte pænt vente på at jeg fik mig taget sammen til at få syet nederdel og bukser til de to yngre søstre...

Fakta for halsrør til Clara:
Garn: Semilla fra BC garn
Forbrug: 112 gram
Opskrift: Ingen, men måske kommer der en her på siden på et tidspunkt...
Nål: 5,5

Fakta for Claras pulsvanter:
Garn: Semilla fra BC garn
Forbrug: 26 gram
Opskrift: Green Thump fra Ravelry.
Pinde: KnitPro karbonz #2,5

Forbrug i år: 251 gram

Det er i øvrigt første gang jeg har brugt mine karbonz pinde, og det bliver nok også sidste... De ligger rigtigt dejligt i hænderne og maskerne glider godt, men af en eller anden grund bliver spidsen af min langemand på undersiden helt følelsesløs, som om den sover. Og det forsvandt ikke før efter en uges tid - det var faktisk rigtigt ubehageligt!
Er der andre der har oplevet det?