Tak!

Tak for jeres søde ord i tirsdags!

Onkel Lars var et godt menneske, uanset hvad andre har givet udtryk for de sidste par dage, og der er ikke andet end gode tanker og ord tilbage at sige om ham! Ikke fra min mund i hvert fald...

Nemesis

Jeg er blevet ramt af nemesis. Så sent som i går tænkte jeg tanken, at det da var utroligt at Bertha ikke havde ødelagt mere end hun havde. Jeg tror endda jeg nævnte det for min mor - efterfulgt af et 7-9-13... Jeg skulle aldrig hverken have tænkt tanken eller have sagt det højt! Tidligere på dagen gik min mor og far ned for at hente hende for at gå på stranden, og det var dette syn der mødte dem. Jeg er sikker på at Bertha har hygget (og kedet) sig!
Ingen tvivl om at hun har kedet sig. Hun har været meget alene, både i går og i dag... Mon hun hiver resten ned i morgen når jeg skal med min far til Aalborg?

Vi har sagt farvel til Onkel Lars i dag. I morges blev han sunget ud. Alle hans hjælpere og familien var til stede. Jeg må nok indrømme det var en noget tam fornøjelse! Jeg havde nogle forestillinger inde i mit hovede om hvordan det skulle være - sådan var det bestemt ikke!
Min anden onkel er et dumt S**N (det er en helt anden og meget lang historie!). Det korte er at han ikke vil være sammen med min mor og min moster - og vi vil derfor ikke være sammen med ham! Han skulle stå for alt omkring brænding, afvikling af boet osv. Vi havde nok forestillet os at der var forberedt nogle sange osv, men det var der ikke... Det var trist og ærgerligt, og bestemt ikke sådan jeg havde forestillet mig at vi skulle tage afsked med Onkel Lars!

Onkel Lars skal i øvrigt ikke bisættes eller begraves. Han bliver brændt, og så er det meningen at asken skal strøes ud i havet. Det synes jeg er godt! Jeg vil meget helre gå og dyppe tæerne i vandkanten på stranden og sende ham en kærlig tanke, end have dårlig samvittighed over at jeg ikke husker at komme på kirkegården med en blomst!

Nu vil jeg i seng! I morgen bliver også en lang dag! Far skal operes i øjnene, så jeg skal med ham til Aalborg - han kan jo nok ikke ligefrem køre hjem selv...

R. I. P.

Onkel Lars er død. Han døde tidligt i morges. Nu har han fået fred!

Da Onkel Lars var 3 år gammel fik han polio, og blev lam tværs igennem kroppen. Dengang var normen at man sendte de handicappede på institution, og det kom han også i nogle år. Han har haft et hårdt liv, men har alligevel formået at leve det!

Da jeg var barn boede han på Bornholm. Jeg kan egentlig ikke huske så meget om ham fra dengang, andet end at jeg var en lille smule bange for ham - han havde stort sort fuldskæg der gik helt ned midt på brystet... Selvom jeg var bange syntes jeg også det var en lille smule spændende. Jeg tror jeg havde en forventning om sørøver historier.

Omkring min konfirmation faldt han og brækkede det ben der ikke var lammet, og han blev fra da af bundet til kørestolen. Det har med tiden medført en del komplikationer. Hans ene lunge var også "lammet", og han begyndte at falde sammen over den der fungerede. For efterhånden en del år siden fik han så en trakestomi (En respirator der sidder fast på halsen). Det har heller ikke været helt gnidningsløst!

De sidste par måneder er min more flere gange blevet kaldt ned til ham, af hans hjælpere - de troede at nu var det snart slut, han var ikke ved bevidsthed, men så gik der et par dage på den måde og så vågnede han igen og var frisk, humoristisk og fræk som den slagterhund han var... Denne gang gik det ikke sådan. Og det er godt! Han har fået fred!

For mange år siden meldte han sig ud af den danske folkekirke, så han skal ikke begraves - og det var også hans ønske at han ikke blev det. Han har siden jeg var barn, hvor jeg sad i stuen ved siden af og lyttede med store ører, sagt at når han døde skulle der være fest! Vi måtte ikke sørge over ham, men skulle istedet glædes over det liv han havde. Jeg har været i skabet og finde det mest farvestrålende tøj jeg har, det skal jeg have på i morgen formiddag når vi skal ned og synge ham ud...

I øvrigt har jeg altid hadet min hage! Men da jeg fandt dette billede frem var det pludselig ikke så udtalt. Jeg ligner min onkel!