Gør en forskel!

Jeg vil gerne give jer en update, på livet for os i øjeblikket...

Det har været hårdt, og det er det måske stadig, - vi lever trods alt i et vacuum af ventetid og spændinger, men vi har nydt godt af sommeren. Et nyt træningsprogram har hjulpet mig af med de værste smerter ( 7, 9, 13) og overskuddet er mere eller mindre vendt tilbage, til noget der minder om normalen. Nogen dage har jeg brug for at hvile en times tid eller to, - men nu kan der godt gå halve uger imellem... Det er meget tid der ikke bliver taget fra børnene i øjeblikket!

Jeg øver mig i at være ekstra positiv, i ikke at give op, - og jeg føler mig mere i live end jeg har gjort længe. Spekulationerne er der selvfølgelig stadigvæk. Gennem mine dialoger med andre i samme situation, er jeg stødt på flere skønne mennesker, der desværre ikke har været så heldige. Operationer der er gået galt, og folk der har skulle transplanteres både to og tre gange, før end de kunne vende hjem. Det er da enormt angstprovokerende, - jeg ved jo ikke om det også bliver mig. Jeg kan se hvad den følelsesmæssige rutchebane gør ved dem, og ikke mindst deres familier. Håb der bliver tændt og slukket gang på gang, - og jeg får lyst til at trøste, holde i hånden og puste, - bevidst om at det er begrænset hvad det kan gavne... Alt i mens mit eget sand løber gennem timeglasset.
- Hvor jeg dog håber at klare den frem til operationen!

Tilbage med det positive! Vi har snakket meget med børnene. På et tidspunkt ringer telefonen, og Rigshospitalet i den anden ende, fortæller at de har fået en lever til mig. Jeg bliver hentet på min adresse inden for en time, og ting kommer til at gå stærkt. Vi har talt detaljerne igennem mange gange, og jeg tror ungerne er godt forberedt. Jeg forestiller mig, at opkaldet bliver afsluttet med armene over hovedet, og en lille dans i stuen. Det er vigtigt at huske, at det er en god ting, - den der pokkers operation...

Min kreativitet er vendt tilbage. Denne gang har jeg kastet mig over malerier... Det hjælper. Jeg havde helt glemt hvor berigende det er, og hvor mange følelser man kan bearbejde, ved at lade det kreative få frit løb. Rent teknisk er det sikkert ikke skønheder jeg producerer, men sjæleligt er de guld værd! Så for at opsummere går det godt!

(Husk at læse videre efter billedet)

Og når nu overskuddet vokser, roen viser sig, - så spirer der også en uro. En lyst til at gøre noget! Al det liv jeg trods alt besidder, kan måske ændre noget. Det er derfor jeg har lavet et samarbejde med Organdonation - Ja tak . De har netop udgivet min Historie, en mere detaljeret og dybdegående fortælling, og derfor også mere sårbar. Du kan læse den lige her. I samme vending har jeg startet en indsamling for at støtte netop Organdonation - Ja tak. I Danmark er der desværre stor ulighed blandt hjælpeorganisationer, hvor især Cancerforeninger får hjælp i overflod, mens andre kæmper for hver en krone. Netop denne består af et skønt par, der selv har været transplantationsmøllen igennem, da deres datter blev meget syg. De kæmper først og fremmest for at få indført formodet samtykke, men da ventelisterne skal nedbringes her og nu, arbejder de også for at få flere til at melde sig som organdonorer. De har en masse drømme og visioner for netop transplanterede patienter og deres familier, et område der desværre er meget mangelfuldt som det ser ud i dag. Hvis du har lyst til at støtte min indsamling, kan du gøre det lige her : Jeannes Indsamling

Det brænder i mig for at gøre en forskel, - så hvis du har flere ideer, så lad mig endelig høre, enten herunder eller på mail : jeanneart@hotmail.dk

Fortsat dejlig sommer derude!

Jeg er alvorligt syg...

Tja... Sygdom er ikke det fedeste at skrive om, men eftersom det ikke er en hemmelighed, og jeg har brug for at komme af med lidt tanker, så står I for mål derude.

Jeg har gennem de sidste mange år, lidt frygteligt at mavesmerter. Smerterne var desværre så diffuse og svære at sætte label på, at jeg gennemgik en del undersøgelser både ved egen læge, lægevagten, gynækologisk afdeling, fik scannet bughule, fik en kikkertundersøgelse af tarme etc. uden at det gav nogle valide forklaringer. Det viste sig til gengæld at jeg havde svære celleforandringer på livmoderhalsen, og fik derfor et keglesnit - super fint de opdagede det, - men igen forklarede det slet ikke mine smerter, der henover disse år, bare tog til i styrke og hyppighed.

I 2015 sad jeg så endelig overfor en læge, der undrede sig over at jeg ikke var blevet tilbudt en MR - scanning, så den fik jeg temmelig hurtigt derefter. Den viste en stor cyste på den store galdegang, så de sendte mig videre til kommune hospitalet i Århus. Endnu en scanning, denne gang en CT, viste så desværre, at den store cyste ikke var alene. Efter en indlæggelse på Rigshospitalet blev vi endelig klogere. Hele mit galdegangssystem er ramt af både store og små cyster, - helt nede fra bugspytkirtlen, til op i begge sider af leveren. Denne tilstand er langt fra normal, - den burde kun være arveligt betinget, findes kun i Asien og graden af spredningen er aldrig set før... Ikke så lægerne kan finde noget om det i nogen optegnelser i hvert fald.  Så vidt jeg ved, er intet  af min familie fra Asien, mine forældre har ikke lidt under denne sygdom og godt nok vil jeg gerne skille mig ud, men ikke nødvendigvis være den eneste i verden, vel?!!

Beskederne fra lægerne på Riget var svære : De cyster du har, vil med størst sandsynlighed udvikle sig til galdegangs cancer, og vi anslår at du skal have en ny lever inden 2 år, ellers er du ikke mere.
Skulle kræften nå at udvikle sig, har du omtrent en måned tilbage at leve i, og vi kan ikke hjælpe dig.

Nå, men efter flere indlæggelser og et længere udredningsforløb er jeg så kommet på ventelisten til en ny lever.

Børnene havde lavet kunstværker til mig, da jeg var indlagt i Århus sidst.

Jeg skal indrømme at tankerne har kværnet rundt siden vi fandt ud af, hvor syg jeg egentlig er. Følelserne svinger i pendulfart.. Et sammensurium af alle sanser og tanker. Det hele er så surrealistisk, at det tit føles som om, at jeg snakker om en anden. Det kan da ikke være mig, mit liv, min familie... Men det er det. Når realiteterne bundfælder sig, så gør det ondt. Det er uretfærdigt, det er urimeligt. Jeg er lige fyldt 30, blev gift for 7 måneder siden, - hvorfor skal jeg allerede nu, spekulere på hvad der skal ske med mine børn, hvis nu..  For det kan være nu, lige pludseligt. Hvorfor skal jeg tage alle de snakke med min mand, min mor, mine brødre, mine veninder, forberede mine børn på.. Ja, på hvad? På at telefonen kan ringe og så er jeg væk.

Samtidig er jeg så lykkelig!! og så taknemmelig! Lægerne har fundet ud hvad jeg fejler! Jeg har fået en label, jeg kan sætte på mine smerter og min træthed. Forklaringer om hvordan mit immunforsvar altid er på overarbejde, og hvordan betændelsestilstande i mine galdegange kan give mig den feber, jeg så tit siger "hej og farvel" til. Jeg er blevet givet en chance for at se mine børn vokse op, og et håb om at blive bedstemor en gang, i stedet for at forsvinde uden helt at være begyndt. Har fået et solidt spark i retning af, at værdsatte, elske og indånde livet, de små øjeblikke og skønheden i netop dem. Jeg er så taknemmelig for al den støtte familie og venner har givet, ikke kun mig, men os. Den hjælp man ikke kunne have undværet, og den hjælp man ikke havde regnet med. Den kærlighed vi har modtaget fra både tætte og fjerne relationer, og den opbakning vi har fået til især vores børn, der også har haft (og har) en meget hård tid, med mor der er hjemme, så er hun indlagt, - og en far der hele tiden er på overarbejde, for at rumme os alle sammen, når også han skal bearbejde sine egne følelser.

.... Der er også alle tankerne i retning af, at et menneske skal dø, for at jge kan leve. Det er så skræmmende, uhyggeligt og smukt på samme tid. Et menneske eller des pårørende, skal træffe en frygtelig hård beslutning, - og jeg skal (ikke "skal", men VIL), sætte en ære i, at passe på det nye organ og forsøge at give tilbage - først og fremmest ved at være der for mine egne børn, - men forhåbentlig kan jeg gøre noget særligt for andre, - mit liv skal ikke være egoistisk eller ligegyldigt.

Her er et billede hvor man tydeligt kan se den største af mine cyster. Den mørke plamage i højre, øverste hjørne er min mavesæk, - den mørke plamage skrå under og midt for er cysten.

Det her er altså ikke et "tude-indlæg", - det er mere et forsøg på at rydde op i hovedet, være ærlig og åben. Men også et taknemmelighed, - og glædes indlæg. Nu er der "kun" tilbage at vente på, at telefonen ringer, og den helt rigtige donerlever er klar til mig. For den gør den selvfølgelig, - Det er jeg nødt til at tro på!

Som en afsluttende bemærkning, - Det virker næsten omsonst, at skrive en halv roman om transplantation, uden at nævne organdonation, så... Tag nu stilling. Tag snakken... Jeg er ligeglad med hvad dit valg er, for det er helt dit eget... Men gør det nemmere for dine pårørende, for dig selv og for lægerne, hvis nu. Det tager 2 minutter at give din mening til kende på sundhed.dk - det eneste du skal bruge er dit nøglekort ;)

Siden sidst....

Hej i Blogland...

Det føles som lysår, siden jeg sidst har været aktiv herinde. Hele min verden og hverdag har ændret sig drastisk og det er, som sådanne ting oftest er, både på godt og ondt.

For at holde gang i det kreative gen her på bloggen, vil jeg gerne fortælle om mit liv som det ser ud i dag, - men også vise bare en brøkdel af, hvad jeg har kreeret i min blogpause.

I august 2016, skiftede jeg navn fra Frk. Dideriksen til Fru. Lund - Det var en fantastisk dag, og et lys i en ellers ret mørk periode. I forbindelse med brylluppet, fik jeg mulighed for at vise min Sjæleven og bedste veninde, hvor vigtig hun er for mig, ved at give hende titlen af Brudepige... Et hverv hun tog meget seriøst, og hun planlagde da også lige verdens fedeste polterabend!! Herunder kan I se, hvordan man ser ud, når man lige er sprunget forlæns ud af et fly i 3 kilometers højde ;)

Jeg ville gerne lave noget helt særligt til min veninde, som tak for al hendes hjælp, så derfor lavede jeg en kasse, men små æsker, der skulle åbnes i rækkefølge. Vores røde tråd ifbm. brylluppet var blå farver og påfuglefjer, så derfor skulle hendes gave selvfølge matche den tanke.

Jeg er godt klar over, at billederne er taget med dårligt lys, mobilkamera og mangel på detaljer... Men det var det bedste jeg kunne komme op med i denne omgang. Anyway, hun blev glad for sine små gaver, og det var det vigtigste :)

I skal ikke snydes for et par billeder fra selve dagen.. Jeg mistede som bekendt min far i december 2011, så min morfar fik lov til at føre mig op, og da jeg altid har været Morfars Pige, så kunne det ikke være meget mere perfekt.



Nogen gange når livet er svært, er det vigtigt at huske på de gode ting, og disse minder er de bedste fra 2016. - Jeg har valgt at smide dem op her, for at minde mig selv om dem, når sygdom sparker til vores lille familie.

Jeg håber I vil følge lidt med på sidelinjen, på trods af bloggens ustabilitet... Jeg lover der kommer forklaringer i nærmeste fremtid!

Best thing ever.

After a litlle break, Im now back blogging for STROMSVIGT <3

This months prompt is sequins, and If you visit Nina you can find both a new competion, and more inspiration from the other DT girls... I have seen their works, and the details are stunning! :)

Here is my layout with sequins :

 Its a simple whitespace, with a few colours, just the way I like it ( Aha aha )

A close up. If you guys have any questions - just ask.

It has been a Big day for my litlle Mira baby today. She had he first day in kindergarden. For the first time she had to bring a lunchbag for institution, she was SO PROUD ;)

En vinder en fundet!

Undskyld ventetiden! Men vinderen ER altså fundet : 

Jolene stort tillykke! Jeg giver de søde piger fra Tasmic din mail, så du kan få dine plakater :) 

Memory Lane part 1.

Scrapsisters.dk blev startet af "søstrene" Heidi og Henriette, flere år før jeg overhovedet vidste hvad scrapbooking var. Som de fleste af jer ved, så har Heidi kørt siden selv i flere år, og nu giver hun altså tøjlerne videre til andre at overtage.

Jeg startede som moderator på Scrapsisters Forum, og brugte oceaner af tid på at rydde op i tråde, og sprede hygge sammen med resten af teamet. Efter en tid blev jeg spurgt, om jeg ville være gæstedesigner på magasinet. Stolt takkede jeg ja, - og efter 2 artikler som gæstedesigner, blev jeg tilbudt en fast plads på designteamet.

Det er blevet til mange timer, mange layouts ( og andre kreativiteter ), ja sågar et online kursus som underviser sammen med Heidi, og et par gæsteoptrædener på andres kurser og bidrag til et e-magasin. Alt dette for og sammen med Scrapsisters.

Jeg har nydt hvert et skridt- Nydt alle de læringsprocesser der har fulgt med og ikke mindst nydt at I ville se på det ;) Jeg har fået lyst til at vise lidt, af alt det, der aldrig nåede hele vejen til bloggen, og lidt af det der gjorde.

Februar i år, bad jeg jer om, at give slip i jeres Art Journals. En artikel der var meget grænseoverskridende for mig, fordi jeg pludselig gjorde det "allemands viden", at jeg havde fået diagnosen Borderline, når nu det var det, mine art journalsider handlede om. Jeg forsøgte at skrive mig uden om dette faktum i selve artiklen, men følte at "alle" ville gennemskue det alligevel. Nu er jeg mere afklaret omkring det, og forsøger at nedbryde det tabu der uanfægteligt hænger sammen med diagnoser af psykiatrisk karakter. - Ja, spørg endelig hvis I har nogen spørgsmål :P

I oktober 2013 skrev jeg om tankerne omkring lifting. Dette layout lavede jeg på convention i Middelfart, i selskab med skønne Quinder. Et layout der minder mig om en dejlig weekend. - Foruden det selvfølgelig også minder mig om de ting, det rørte ved mig mens jeg lavede det.

I september 2013 forsøgte jeg at Scrappe som en Diva.
Dette layout er sjovt - der er mere spræl på end der ellers er når det kommer fra min hånd. Rigtig gode minder omkring billedet, men det der egentlig gør det sjovt, - er den massive brøler jeg har lavet. Jeg scrappede layoutet, tog billeder af det, redigerede selvsamme billeder. Skrev min artikel og placerede alle billederne som jeg ønskede - og artiklen blev udgivet...... Først efter at artiklen var udgivet, var der én anden der gjorde mig opmærksom på at årstallet var forkert. Haha, jeg havde ellers haft rig mulighed for at opdage fejlen selv.

Åh, ja alle de minder der knytter sig til hvert enkelt layout. Kunne du huske disse?
Jeg fortsætter turen ned af memory lane inden for nærmeste fremtid. Hæng på derude :)

Husk i øvrigt konkurrencen her på siden! Link i sidebar :)

"Fri"

Har lige brugt den sidste halve time på, at grine sammen med min farmand... Jeg grinte højest, - Sådan plejede det ellers ikke at være. Men oprigtigheden var den samme som altid. Ingen pointe i at fortælle hvad der var så sjovt, - man skulle have været der. Altså bortset fra, at han selvfølgelig ikke var det "haha". Åh, den ironi.

De der universelle øjeblikke af samhørighed som jeg stadig bliver ramt af til tider, er guld værd, men hold k... hvor rammer de hårdt bagefter. Erkendelsen af, at det er mere end to år siden, jeg måtte sige "Vi ses" og "God rejse", rammer som et godstog. Hvordan kan han være væk, når jeg kan høre hans ord så tydeligt. Jeg kender hans svar, så jeg behøver ikke spørge... Men jeg ville ønske jeg havde muligheden.
Et øjebliks latter efterfulgt en evigheds gråd.

Giveaway med TASMIC!!

I anledningen af lækkerlighed kommer hermed, den konkurrence som jeg lovede. TASMIC laver de fedeste plakater, og jeg har selv sukket efter dem et stykke tid både på facebook og på instagram (og især instagram vil jeg opfordre jer til at følge på @designbytasmic)

 Tasmic er en lille dansk designer virksomhed. Vi designer og producerer plakater og plexiplader med citater. Vi er en virksomhed i konstant udvikling, og der er mange flere spændende produkter på vej. Følg os på Facebook, Instagram eller tilmeld dig vores nyhedsbrev hvis du vil vide mere.

De her plakater kan hænge overalt! Jeg forestiller mig dem hænge i diverse scraphjørner/kreahjørner eller i stuen - enten alene, eller som en del af en cool plakatvæg. Jeg håber I er ligeså begejstrede som jeg er, - tjek lige disse designs :

Noget af det jeg også er ret vild med, er muligheden for at vælge sine egne tekster. - Jeg forsøgte for sjov, at komme i tanke om en rigtig fed tekst, - men klappen gik ned. Helt sort - det havde ellers passet super godt ind lige her *.........* med en lille lyrisk stjerne. Det skulle ikke være. MEN Du har nu chancen for, at vinde retten til at bestemme selv, om du vil forfatte din egen tekst, eller vælge en af de mange skønheder på shoppen. Vinderen af denne konkurrence vinder nemlig hele 2 TASMIC plakater i A3, og der er frit vælg på alle hylder!!

Det eneste du skal gøre for at deltage, er :

* Følg bloggen her, enten via Bloglovin eller facebook. Begge muligheder findes i sidebaren.

* Like TASMIC på facebook

* Smid en kommentar så jeg ved du er med på legen ( husk din e-mail adr.)

( Hvis du deler konkurrencen på facebook, får du et ekstra lod i puljen, husk at fortælle du har gjort det)

Vinderen findes d. 1. april

Amazing moment

 * Only written in Danish - If you want to read along, feel free to use the translate-toll in the sidebar <3

Nu er det ved at være konkurrence tid... Jeg har en lille overraskelse i ærmet, - Men bare for at drille lidt, så må i vente lidt endnu ;) Men jeg vil gerne afsløre, at jeg er meget jaloux på jer! Hold øje med bloggen de næste par dage, det er bestemt det værd!

Jeg har før nævnt, at jeg trængte til en ny start. For at vende tilbage til det, så kan jeg med glæde fortælle, at starten er gået. Der er blevet ryddet op og ud i såvel møbler, papirer, venner og hoved. Nu vrimler hjemmet med ideer om hvad der så skal ske. 

Vigtigst af alt er børnene kommet mere i fokus... og det har jeg da lige et layout der kan understrege.

Ja, dejlige er hvad de er! Også ser jeg ellers frem til noget af en weekend. Besøg af en fantastisk veninder, - en af dem der, der altid får skubbet lidt til én på den fede måde. Og sørme ikke om weekenden også kommer til at byde på familieforøgelse. Men meget mere om det senere.

Hav en dejlig dag derude :)

12in14 - part 3

Med konkurrence!!

Ombre er denne måneds tema, i Ninas sjove projekt 12 i 14.
Jeg har kastet mig ud i et whitespace layout, med hjemmefabrikeret Ombre-baggrund

Ombre is this month's theme, in Nina's fun project 12 of 14.
I have made a whitespace layout, with homemade Ombre-background.

 Alle stemplerne er selvfølgelig fra Stromsvigt, - og jeg er altså blevet ret forelsket i "awesome" aftrykket.

All the stamps er from Stromsvigt, and I simply love the "awesome" print!

Ombre baggrunden har jeg lavet med peerless watercolor. Jeg har kun brugt én farve, så det er udelukkende et spørgsmål om mængden af vand, der bestemmer hvor klar eller dyb farven bliver. Disse vandfarver er altså et "Må eje" - Uden tvivl! (Dette er sagt ligeså meget til mig selv, for jeg har desværre kun 3 nuancer.)

The Ombre background is made with Peerless Watercolor.I only used one color, so it's only a matter of the amount of water that determines how clear or deep the color becomes. These watercolors are simply a 'Must Have "- Without a doubt! (This is said as much to myself, because I unfortunately only have 3 colors.)

 Som de andre måneder, hører der en lille konkurrence med til dette projekt. Se det som en udfordring - og spring ind til Nina lige her, for at blive lidt klogere :) 

As in jan. & feb. there is a litlle competition to this projekt (12in14). Jump to Ninas blog right here, and learn more about the price and what to do to win :) 

Spring også lige ind til Magdalena & Katharina og se deres bud på udfordringen!

Also jump into Magdalene & Katharina and see theres take on the challenge!

Lucia

Ja, jeg ved det godt... Julen er ovre. Men jeg var til scrapfødselsdag for et stykke tid siden, og havde taget et Luciafoto af lille Mira med. Det blev til nedenstående layout, og det skal I da se :)

Farverne er holdt i hvid, guld og sort. Her er virkelig tale om whitespace - og består vel egentlig ikke af meget andet end et cluster. 

Årh, hun er nu altså fin. Og sangen bliver i øvrigt stadig sunget herhjemme - ikke spor irriterende, nej!

De fine hjerter og stjerner er fra Stromsvigt. Hvis I synes billedet er lidt sløret omkring stjernerne underbilledet, så er det fordi et af mine lag, består af Husblas. Det kan nok nemmere ses over billedet.

Og ellers kan husblassen tydeligt ses her. Mine guldsplats er lavet med guldmisten fra mr. huey. 

I morgen er vil jeg gerne vise jer et layout i forbindelse med "12 in 14". Det ryger op klokken 20. - og samtidig kan I læse mere om konkurrencen på Ninas blog - som jeg selvfølgelig linker til ;)