Viser opslag med etiketten sund livsstil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sund livsstil. Vis alle opslag

mandag den 22. oktober 2012

Ny kjole...

Minus ti kilo og en datter som fejres i aften, det må udløse ny kjole, vel at mærke af den hjemmesyede af slagsen.
Modellen jeg har syet kjolen efter er model 2035 fra Onion. Helt ny model for mig, for jeg har i flere år lignet en gravid, når jeg kom i sådan en model, men NU tager jeg revanche, og skal ha syet denne model i alle mulige farver og mønstre. Stoffet er købt her i byen hos Frk. Flink.
Der er syet et kantbånd på ved overskæringen, eneste pynt til nu, men jeg kan mærke at jeg ikke er færdig med at style den. Men den kommer på i aften når jeg skal fejre min elskede datters 23 års fødselsdag.

fredag den 6. juli 2012

Sund start på dagen..

Jeg er blevet total afhængig af denne grønne smoothie.

 Her ses ingredienserne i det forhold jeg laver den. Alt blendes sammen med cheasy yoghurt 0,1%, til den får en konsistens så den kan suges gennem sugerør.


Den smager skønt, dejlig frisk.

torsdag den 5. juli 2012

Orange..

Man kan vist roligt sige jeg har noget med orange for tiden.

Nederst på billedet ligger futter, som bare skal sys sammen og filtes i vaskemaskinen.

Mine elskede orange sandaler. Nysyet kjoleting, dog uden orange, men en masse andre farver.

Og alle småtingene som venter på at blive syet på forskellige steder.

Nu har jeg pakket tasken, ville ha været på stranden i dag, meeeen.... Min krop er ikke helt tilpas med en cykeltur i dag. For første gang deltog jeg i holdtræning i går, og det der mave, balle og lår, dét gir i sandhed ømme muskler dagen derpå! Så tasken er pakket til tagterassen, men der er nu også fantastisk i dette dejlige vejr.

torsdag den 21. juni 2012

Nu er jeg i gang..

Jeg har endelig fundet motivationen til at starte i fitnesscenteret, og yderligere også til at få startet på den sunde livsstil. Motivatoren hedder Katja, altså min datter. I juni måned har jeg haft fornøjelsen af at have hende boende, og hun har virkelig hjulpet mig igang. Selvom hun ikke skal tabe sig, er hun gået med til at følge mig på en udrensningskur, som for mit vedkommende har gjort at jeg har tabt 3,3 kilo på 2 uger. Endvidere har jeg smidt 6 cm om livet og 3 cm om hofte og bryst. En fantastisk start, som også motiverer mig til at fortsætte den sunde livsstil, når hun om få dage rejser videre.


4. gang var lykkens gang, og også her var hun min redning. Aftaler, fremmede mennesker osv osv, gjorde det svært at få lagt det program som gerne skal hjælpe mig fremover. Inaktivitet i 2 måneder gør ikke noget godt for nogen, men nu er jeg i gang og for pokker det er godt.
Den fine taske er en julegave fra mine børn, og endelig kom den i brug.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...