Viser opslag med etiketten messe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten messe. Vis alle opslag

mandag den 29. oktober 2012

Herlig kreativ lørdag..

Lørdag var det tid til kreativ messe i Fredericia, sammen med Birgit, Henriette og Helle, ligesom sidste år.
Vi havde en super dejlig dag. I år havde jeg været så heldig at vinde en billet hos Arnica.dk og var selvfølgelig en tur omkring deres stand og gramse på moskusulden, som er SÅ blødt og lækkert. Og i de skønneste farver.

Lækkert mad, som blev indtaget stående ved Henriettes nye skønne bil. Det var noget, faktisk meget koldere i år, end sidste år, men solen var fremme ind imellem og det er altså bare hyggeligt!

Ved siden af mig, som tager billedet, står Julie, som vi mødtes med dernede. Det er så hyggeligt at rende ind i andre bloggere og lige få sat ansigt på, men det var ikke så mange bloggere vi mødte denne gang, måske fordi vi ikke havde de genkendelige bloggerskilte på i år!
Men jeg kender en del af de søde og skønne mennesker på de forskellige stande og fik SÅ mange krammere. Tak til alle jer! Ingen nævnt, ingen glemt..
Mine indkøb var ikke så mange, men det viser jeg efterhånden som der bliver fremstillet af materialerne. Der er både noget der skal strikkes og noget skal syes. 

tirsdag den 1. november 2011

Magiske måneder..

På kreativ messen i Fredericia i lørdags, var vi så heldige at få lov at bladre i den spritnye bog af Helle Schjønning. Jeg havde faktisk ikke kigget andet end et par sider eller fem, før jeg kunne berette at den bog helt klart skulle på ønskelisten. Men inden vi fik set os om, stod vi nørkletøser med hvert vores signerede eksemplar.


Bogen er et hit hos mig. Jeg giver den 12 ud af 12 mulige. 
Jeg skal da ha lavet 'Kolde Gerda' og de skønne strikkede høns og ikke mindst de skønne mad/bageopskrifter bogen også indeholder. Bogen er spækket med omkring 400 ideer og fortællinger.
Tak til Helle og hendes mand Thomas Uhrskov (værten fra skiprogrammerne)

søndag den 30. oktober 2011

Kreativ lørdag..

Jeg siger bare, GODT jeg tog med! 
Jeg var afsted med min nye nørklegruppe, Henriette og Birgit. Ingen ville kunne forstå at vi ikke har kendt hinanden i en menneskealder, for vi snakker så godt sammen og alle deltager i samtalen, ingen sidder stille hen. Skønt!
Jeg skal ikke udstille nogen ved at fortælle hvorfor vi kom lidt senere end beregnet. Men det var vistnok noget med nogen billetter, som stadig gjorde sig på køleskabet! He he..
 
Udendørs stående buffet. Min kyllingetærte, Henriettes lækre græskarbrød, Birgits mands skønne rabarbervin.

Nyt til ørerne, købt hos Mosaik, af den søde Anne, som jeg kender fra Skals.

 Karen Klarbæk og Tina Dalbøge holdt foredrag omkring det at blogge.

En stand jeg altid glæder mig til når jeg er på messe, er Ønskefe, jeg elsker at gå og nusse, røre, se og ikke mindst snakke med den søde Mette. Nu skal jeg ha lavet mig en fin ring, og så skal jeg helt sikkert ha mig et kagefad, fyldt med hæklede kager.

En smule nyt stof kom der også med hjem. Jeg skal ha syet en boks af det fine stof med sy/broderirelaterede redskaber på.

Sikke en dag. Fyldt med masser af skønne mennesker, kram og ikke mindst snak i massevis! Er nok lidt overrasket over at kende SÅ mange kreative skønne tøser. Og I var der jo ikke allesammen, vel?
Der var SÅ meget ny inspiration. Så de næste par dage går helt klart med at sortere fra i mit lille hovede.

Tak til alle I søde mennesker for krammere og alle de søde snakke og ord, som gik direkte i mit følelsesladede hjerte <3

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...