Som tiden går..

Det er bestemt ikke fordi der ikke sker noget her hos mig, at der ikke bliver blogget, men den ene dag tager den anden, og så er der jo det der Instagram, som bare er noget nemmere og hurtigere. Men jeg vil nu alligevel ikke droppe bloggen helt.
Det er lidt svært at komme i gang igen, så jeg starter fra denne weekend, hvor jeg har siddet en del ved symaskinerne, og fået syet 2 kjoler helt færdig, ikke som jeg har været slem til længe, at påbegynde en masse og ikke få noget gjort færdigt. En sejr, én af dem som jeg skal øve mig i at tage til mig som positiv udvikling, prøver nemlig altid på at bortforklare når noget går godt, men det er en svær proces, som er oppe at vende både hos psykologen og med mentor, så det bliver formodentlig bedre med tiden.
Tilbage til kjolerne.

 Stoffet er fra Stofdepotet, en gevinst fra blogtræffet i Hjortshøj. Selve modellen er fra Onion 2035, et suverænt godt mønster, som kan ændres på kryds og på tværs. Jeg har tilføjet de store lommer fra nederdelsmønsteret fra laveya-schnitte. Dejlig vinterkjole.

Stoffet med hanefjed er købt i Hjørring og det grå viscosejersey er fra den lokale stofbiks her i byen. Udfordrede mig selv ved at sy pipingbånd på mellem de to forstykker og 'klunkebånd' forneden. Modellen er syet efter en kjole fra genbrugsbutikken, som sidder rigtig godt, det eneste jeg har ændret på er ærmelængden. Overvejer om der skal en sort lomme på, bare for at bryde lidt.

45 år..

I går var jeg fødselar. 45. Halvrund på både den ene og anden måde.

Dagen startede som forventet og sluttede absolut ikke som forventet. Og dog, for med depression/angst kan alt jo ske, men der imellem havde jeg en skøn eftermiddag sammen med min kære datter. En skøn frokosttallerken blev indtaget på Café Grene, som ligger på 1.sal i Søstrene Grene butikken på gågaden i Aarhus. Jeg har ofte tænkt at deres café skulle besøges engang og det blev den så i går. Jeg kommer gerne igen og det er vel anbefaling nok, tænker jeg. 

Derefter gik vi side om side gennem gågaden for til sidst at ende på kaffebar hvor vi fik en god kop siphon kaffe. Herligt sted hvor vi sad i baggården på koskind som var slænget over en kasselignende bænk, og imens vi sad her fik jeg en kort beskrivelse af den bog om mindfulness  som jeg havde fået foræret af mine kære børn. Den glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med.

Familiesamtale..

For efterhånden længe siden blev det aftalt at mine børn og jeg skal til en familiesamtale gennem Regionspsykiatrien i Horsens. Og det er simpelthen i dag vi har den aftale. 

Jeg er ikke mange sure sild værd, kan ikke overskue at komme igennem dagen.  Jeg vil jo rigtig gerne mine børn det allerbedste og er bestemt ikke stolt over det som jeg har kunnet byde dem, de sidste 10-11 år hvor jeg har været ramt af depression, on and off. 

Men jeg håber, for børnenes skyld at det bliver et godt møde. 

Den nye sagsbehandler..

I dag skulle jeg møde min nye sagsbehandler, og sikke da et dejligt menneske. Kunne med det samme mærke, at hende var jeg tryg ved og vi blev lynhurtig enig i, at jeg skal skrives op til en mentor, en kvindelig mentor. For pokker det har lettet mit sind en smule, ikke at jeg er stolt over at jeg som 44 årig har brug for en mentor for at komme videre, men tilsyneladende er det dét der skal til!

Nu ser det en smule lysere ud på den front, og det glæder jeg mig over lige nu.

Et gammelt armbånd blev fundet frem i morges, det kunne lysne lidt op i mit sind imens jeg sad og ventede på kommunen.

Brok og ufoer..

Min mening med bloggen var jo ikke at det skulle være en brokkeblog, men en blog om min kreativitet og tildels hverdagslivet, og det er jo her al det brok kommer fra. I går var atter en hård dag, men så er der også 'fri' til torsdag hvor der igen er et møde, med en ny sagsbehandler fra kommunen. Pyyyh, heldigvis har jeg aftalt med min nuværende sagsbehandler, at hun er med ved det første møde.

Jeg har et kæmpe behov for ro og orden omkring mig, så jeg rydder op og forsøger at skabe orden, næsten umuligt på 55 kvm, men jeg forsøger. Ro er også næsten umuligt, pga varmen er jeg nødt til at åbne vinduerne og da jeg bor klods op af fortov og vej, giver det meget uro sammenholdt med støj fra beboerne her. Kunne nogen gange ønske jeg boede på en øde ø. Hmm, men under oprydning kom jeg lige over mine ufoer. Og NU skal der lige gøres lidt ved dem. 

Bare her på stolen ligger 5 ufoer. Plus dem der ligger i strikkekurven, det hæklede tæppe i bomuld, det hæklede tæppe i peruviansk highlandswool og de sokker som også kun er halvfærdige.

Og så er der jo også alle ufoerne ved symaskinen og dem i patchwork. Gisp! Jeg må altså få gjort noget færdigt nu.  

Sådan..

Ansøgningen med alle bilag skal afleveres i dag. "Du trækker bare et nummer og sætter dig og venter til det er dit nummer der bliver råbt op". Åh ja, det er SÅ nemt at sige når man er velfungerende, men ikke for sådan én som mig. Men hva', de har nok allesammen set mig stå og tude udenfor, når jeg ikke har kunnet gå ind ad døren. 

Måske jeg bare skal få det overstået. Og så har jeg da en hel uge, inden jeg skal derover igen til samtale, og det er oven i købet en ny sagsbehandler! 

Tak..

Som det varmer mit hjerte og sjæl, at nogen har taget sig tid til at komme med gode råd og ikke mindst undersøge mulighederne for mig! Tak til den anonyme som også ringede til mig. Tænk at der findes sådanne mennesker! Jeg er dybt taknemmelig. Er ikke kommet et skridt nærmere, jeg er nødt til at ha hovedet med og jeg befandt mig for langt hjemmefra i går, til at kunne nå hjem både og ringe og møde op. Men i dag reflekterer jeg, det kan heldigvis gøres på tagterrassen her hvor jeg bor. Det blæser altid en halv pelikan heroppe, men jeg har  godt af at blive luftet og blæst igennem, så en kop kaffe, en notesblok og et gammelt havebord i ryggen, til at tage noget af vinden, så er der ro på mig lidt. 

Jeg laver lister og håber på at få overskud og mod til at gøre noget ved det. Jeg bilder mig jo ind at det hjælper, med de lister. Måske gør det og måske ikke. På en af listerne skriver jeg ned hvad jeg har fået gjort i dag. Og en anden hvad jeg skal ha gjort inden fredag. Den sidste er den sværeste!!! Men jeg håber jeg magter det og kan så give mig selv et klap på skulderen. Mon?

Fremtiden igen igen..

Her sluges så mange kameler, og det ser ud til at det ingen ende tager. Jeg ved snart ikke hvad der er at gøre! Hvis der sidder en derude og læser med, som har gode råd eller ideer så skriv endelig en mail. Problemet er ret og slet økonomi. I følge de papirer jeg har fået med hjem fra borgerservice, er jeg berettiget til 10.500,- om måneden som ikke-forsørger fyldt 25 år. Og af det beløb skal jeg betale skat. Jamen ikke-forsørger, jeg skal da stadig ha mit yngste barn på weekend. Og ikke mindst ha noget at spise hver dag, medicin, befordring til og fra behandling. Osv osv. Hvis jeg var frustreret over min situation før, så er det da ingenting i forhold til nu!

I forvejen har jeg en meget streng økonomi. De sidste par måneder har jeg ikke fået så meget udbetalt som der har været udgifter for, pga helligdage. Hver måned har jeg været nødt til at lade regninger ligge, og så håbe på der har været økonomi til det i næste måned. Det giver mavepine og er altså ikke det bedste når man i forvejen er sårbar, depressionsramt og lider af personlighedsforstyrrelser. Jeg har nærmest lukket øjnene for der har jo ikke været flere penge næste måned. Og nu hvor jeg så har ramt bunden, elregningen skulle være betalt i fredags, internettet lukkes på torsdag og tv næste uge, og der er ikke til hverken det ene eller det andet! Som sygemeldt får man udbetalt ugevis og kontanthjælp månedsvis bagud. 

Ansøgningen til kontanthjælp skal afleveres onsdag og en masse papirer, dokumentation, skal sendes med, og jeg kan bare ikke finde hoved og hale i alt det her. Skal jeg smide håndklædet i ringen og bede om hjælp. Hjælp til at få styr på min økonomi, men hvor kan man henvende sig? Råber hjælp her, men er der nogen der hører mig? Er der nogen der kan hjælpe?

Fremtiden..

Lige nu er fremtiden usikker for mig. Jeg har været til møde med min sagsbehandler, som har været nødt til at berette for mig, at mine sygedagpenge ophører pr. 31/5 2013 Så jeg må gå den tunge gang at søge kontanthjælp. Jeg kan overhovedet ikke rumme at tænke på og undersøge hvor meget jeg kan få.

Netop denne usikkerhed og uvished er ikke lige den bedste cocktail for en depressionsramt. Samtidig er jeg startet på endnu et forløb gennem psykiatrisk, det tærer så hårdt på mig når jeg atter sidder overfor en ny behandler, som skal lytte, fortolke og forsøge hjælpe mig videre. Det er SÅ hårdt som voksent menneske at sidde og græde snot overfor vildt fremmede mennesker. For ikke at nævne i bus eller tog. Bagefter drøner jeg lige hjem til min lejlighed og føler mig som lille bitte Gitte, der skal klare sig selv! Ingen til at trøste eller sige det skal nok gå det hele. 

Ingen forstår hvordan det er,

at glæde sig til arrangementer i fremtiden, for så at måtte melde afbud eller hvis jeg deltager, være kørt helt ned i minus flere dage efter. 

Ingen forstår hvor ondt det gør at blive forladt, ladt i stikken eller ret og slet bare, lukkes ude. 

Jeg kæmper og jeg kæmper fandme videre! Jeg har 3 dejlige børn, som alle selvfølgelig er mærket af dette, men jeg tror på at vi klarer det sammen! Samtidig har jeg et par gode veninder som heldigvis tager mig som jeg er. 

Der er masser af ord som presser sig på, og også mange som jeg vil skåne jer for. 

Livet er en gave, men også en opgave!!!

Billedet er lånt på nettet. 

Jeg er ikke helt klar til den der fremtid, men mon ikke det snart lysner.

Op ad bakken..

For pokker som jeg har lyst at råbe r.. og flytte på en øde ø.
Jeg magter simpelthen snart ikke flere nederlag. Endelig er der bedring og straks skal jeg 'pilles' ned igen.
Jeg har været nødt til at træffe nogle svære valg, om at vælge fra og tror på sigt det er den bedste løsning for alle parter. Men når jeg selv bliver valgt fra, uden grund, så gør det SÅ ondt i mit sind og jeg spørger mig selv igen og igen, hva er det jeg gør galt? Jeg har ikke mulighed for at forsvare mig, når jeg ikke får noget at vide, men selv skal finde ud af det! Det gør så pokkers ondt.... Og jeg sidder tilbage med tårerne sprøjtene og tænker, havde det dog bare været et brækket ben eller andet, som kan ses, men ikke en psykisk lidelse.

Det der liv..

Nu igen, tænker nogen! Så lad være at læse videre.
Alt imens jeg får det bedre og bedre mht depression/angst, så er der andre ting i livet der gør ondt! Nogen ved hvad, andre ikke, men på visse punkter er der nu handlet og sat punktum. Det har igennem længere tid drænet mig fuldstændig for energi, men... Nu kan det kun gå den rigtige vej og selvom det, netop i dag, ikke er helt tydeligt for mig, så er der lys forude, men stadig lang vej. Mange ting der skal rettes op på osv.
Efterhånden kender jeg mønstret, så dagen i dag bruges til at tude, bande og svovle og gøre op med de tanker der driller mig! Måske sætter jeg mig ved symaskinen, måske ikke. Højst sandsynlig ikke, for der er i sandhed tankemylder i mit lille hoved.
Måske nogen har læst med hele vejen, og jer sender jeg lige en tanke og et kram.

Lykke er..

At køre 14 minutter i tog, for så at havne i armene på en dejlig veninde.
Og solen skinner, det ses jo tydeligt på mit strikketøj.

Patchworkblomster..

Der er ikke lige meget fart over feltet hver dag. I dag er stilledag, stort set ingen aktivitet, men jeg har fundet patchworkblomsterne frem. Et af evighedsprojekterne, og der er lang vej endnu.
I morgen er det sikkert symaskinen som atter vinder, men i dag giver jeg den en skalle med de her sekskanter, som bliver til de fineste blomster, og de skønne farver glæder både mine øjne og mit sind.

Ups..

I dag kan jeg ikke få streget punktet, at rydde op i stuen. Too bad. Jeg prøver igen i morgen.
Den topfede cardigan ligger til tørre på et håndklæde på gulvet! Der er fundet knapper og her drømmes allerede om hvilken farve den næste skal have. Altså når der igen er økonomi til garnkøb. For som sygemeldt er man ikke berettiget til sygedagpenge på søn og helligdage, så jeg kan i sandhed fortælle der er lavvande her. Hvor fornuften i den lov ligger, forstår jeg ikke!

Alle de løse ender..

De løse ender her er fra cardiganen, som er færdigstrikket og nu bare venter på, at jeg kommer en tur i byen efter eddike.
Men.. Der er mange flere løse ender, ikke af den uldne slags, men alle de løse ender jeg skal ha styr på.
Lige for tiden forsøger jeg med at skrive lister. Alt skal skrives på, for så er det nemmere for mig at overskue og det handler jo også om, at være realistisk og kunne få slettet nogle punkter som dagen går!
Men hvor realistisk er det med de lister? Jeg kommer jo ikke i fitnesscenteret. Eller får lavet de Craft it forward gaver jeg skal sende. Eller får klippet og sendt lapper til byt en lap. Jeg vil jo så gerne være med til det hele, og ikke mindst kunne magte alt det, som jeg kunne før det her depressionshelvede. Og der skulle jeg da ikke skrive på en liste, at jeg skulle rede min seng eller rydde spisebordet!

Hovedstads..

I dag havde jeg endnu en tandlægeaftale. Det har jeg da ligefrem gået og glædet mig til, utrolig som det lyder, men så sandt!
Det gjorde dælendytme NAS at få bugt med de mange års tandsten, men nu det er gjort, er jeg glad og tilpas, og rydder endnu et punkt på den mavepinegivende liste. I går, efter én times konsultation hos min læge, gjorde jeg op med et punkt som især gav mavepine, julen. Alle planer blev fejet af bordet og en ny, som jeg kan klare er sat i værk. Om det er det rigtige valg vides ikke, men det har givet mig ro i den mave, som gang på gang gør opmærksom på at, jeg bestemmer!
Nu har jeg tænkt mig at melde mig ud af civilisationen de næste par dage og så er det jo herligt at åbne postkassen og min gevinst fra Karen Klarbæk, bogen Hovedstads af Sidsel Sangild, var kommet frem. Tak Karen.

Tandlægeskræk..

Jeg klarede det! Altså tandlægebesøget i går. Jeg er virkelig STOLT af mig selv.
Pyha, hvor har det taget mig lang tid, mange år. Hmmm, sytten har jeg nogenlunde regnet mig frem til. Det er for dårligt, men jeg har tandlæge skræk og ingen gener haft, før nu. Eller de sidste år, med lidt betændt tandkød o lign.
I går var så dagen hvor min gode veninde hentede mig og fulgte mig til døren hos tandlægen, som hun selv benytter og som er rigtig god til skrækramte patienter. Jeg var forberedt på det værste! Tandudtræk, paradentose og masser af huller.
MEN... 1 hul og en tandrensning skal der til, en af de grundige. Hun tog røngtenbilleder for at overbevise mig om, at det altså er RIGTIGT.
Nu glæder jeg mig bare til på tirsdag hvor jeg skal i klinikken og gennemgå tandrensningen. Tænk at det skulle overgå mig ligefrem at glæde mig!

Sidste tur med Oddergrisen..

I dag kører Oddergrisen for sidste gang! For pokker jeg synes det er surt. Jeg er endelig tryg ved at køre tog, hvor jeg ikke er eneste passager. Kan strikke og læse, men det kan jeg ikke i det nye tog. Emil og jeg var så 'heldig' at komme med på prøvetur, og jeg blev køresyg og utilpas! Håber det med tiden bedres, for allerede i morgen tager jeg turen retur.

Arghh..

I går måtte jeg melde afbud til nørklerne.. Vi skulle være her hos mig. Den første plade papegøjesmåkager var i ovnen, bordet dækket, lejligheden ryddet op og gjort rent, og pludselig overvældes jeg af hovedpine og kvalme. Efter en halv time må jeg kapitulere og sende en sms ud med aflysning. Øv! Jeg havde glædet mig i 14 dage og forberedt.
Jeg havde måske set det komme, drøner derud af når der er en god dag! Ind imellem glemmer jeg min aftale med mig selv om at fitnesscenteret skal besøges alle hverdage, og efter en pause klør jeg på 3 dage i træk, synes det er SÅ godt, men hvor godt er det, når jeg ikke sover om natten og ikke kan overskue at få mad der passer til aktivitetsniveauet, og får dårlig samvittighed når jeg ikke kan overholde tidspunktet som aftalt med min veninde.
I går væltede læsset så fordi strømmen gik. Ja, det var en sikring der var sprunget, men inden det blev konstateret var jeg ude i panikangst. Troede der var styr på det, men mon ikke dét, og så alle de andre dumme ting der fylder i mit hoved hele tiden, udløste hovedpinen og kvalmen, som forøvrigt stadig driller mig.

For pokker jeg fristes til at råbe LORTELIV, og det er så hermed gjort!

Nu er jeg i gang..

Jeg har endelig fundet motivationen til at starte i fitnesscenteret, og yderligere også til at få startet på den sunde livsstil. Motivatoren hedder Katja, altså min datter. I juni måned har jeg haft fornøjelsen af at have hende boende, og hun har virkelig hjulpet mig igang. Selvom hun ikke skal tabe sig, er hun gået med til at følge mig på en udrensningskur, som for mit vedkommende har gjort at jeg har tabt 3,3 kilo på 2 uger. Endvidere har jeg smidt 6 cm om livet og 3 cm om hofte og bryst. En fantastisk start, som også motiverer mig til at fortsætte den sunde livsstil, når hun om få dage rejser videre.

4. gang var lykkens gang, og også her var hun min redning. Aftaler, fremmede mennesker osv osv, gjorde det svært at få lagt det program som gerne skal hjælpe mig fremover. Inaktivitet i 2 måneder gør ikke noget godt for nogen, men nu er jeg i gang og for pokker det er godt.
Den fine taske er en julegave fra mine børn, og endelig kom den i brug.