Du kender først dagen når solen er gået ned!

Vi ved det godt alle sammen! Når man sætter noget i gang i en have, opstår der hele tiden nye opgaver. Det kan være småting: At flytte en plante, gør at man skal flytte en anden først, eller grave bunddækket op og opmagasinere det.... Et eller andet.

Sådan nogle ting kan faktisk godt gøre en dag i haven ret lang. Men tiden går jo af sig selv! Deri ligger noget af helbredelsen! Men det kan også gøre dagen om end temmelig rodet.

Men altså. Det minder mig jo (og formentlig også dig) om, at det der ..... med at have have, er en proces, en tilstand, en multitasking-opgave - langt mere end at det er et resultat. Ligner på mange måder et ganske almindeligt job. Eller at have børn. Eller et parforhold!

Den erkendelse er ret værdifuld, at processen er det vigtige og ikke resultatet - ikke bare sådan i al almindelighed, men i særdeleshed for sådan nogle skabs-perfektionister, som jeg kan være et eksempel på. Men altså. Også for andre.... så som samboere, dvs. f.eks. mænd, kærester og så besøgende, der lige dropper forbi og vil bese haven, inden de indtager kaffen. Og stiller mærkelige, nærgående spørgsmål.

Planter i kø
Der er altid noget at lave, mere end rigeligt! Særligt på denne årstid. I maj. En rigtig lun maj. Tag nu f.eks. mit overfyldte drivhus.Vi har nemlig lige haft funfirmation sidste weekend og selvsagt blev alle have-projekter skrinlagt og har været det nu i næsten 14 dage. Pokkers til tidspunkt, når nu det hele står i kø! Trippende, pasningskrævende, utålmodige, som forårskåde heste, der gerne vil på græs.
NU!

Ergo....Ud i haven med fru Olsen og videre med det hele. På èn gang! Basilikum og chilli ud i drivhuset.... og gang i bedet med alt ukrudtet og de halvdøde hortensiaer. For ellers er der ingen plads til de fremspirede Dahliaer.
Og det går jo ikke. Ikke at have plads!

Denne udsigt fra køkkenvinduet taler for sig selv
- måske....

Især hvis vi går tættere på:

 

Ikke kønt, vel?

Hvis vi tager et nærmere blik på fotoet ser vi følgende:

• 2 stk. nyplantede roser op ad den jerndrager, som jeg knaldede min hjerne ind i for mere end 10 måneder siden. (bemærk sutteflasken (en opklippet sodavandsflaske, som jeg kan vande i)
• 2 buskbom og en oregano, som også gør det ud for skjold, så man ikke kommer til at nærme sig pælen umotiveret..
• et fuglebad
• en halvt udgået stueplante (rød Oxalis)
• to kasser med sort plastik lagt i som foer..... (forklaring følger)
• en gammel terrassoplade, som jeg gemmer fordi jeg drømmer om et udekøkken
• og i baggrunden en sort plastspand, med brændenælde-afklip i og gødnigsvand.

Der sker nemlig mange ting i haven på én gang.

F.eks:
Et halvt gravet bed, som jeg måtte forlade igen, fordi - da jeg sætter greben i jorden og skal til at hale indendøreshortensier op, der ikke har blomstret siden de kom i jorden for 4 år siden, ja, så står jeg og mangler trillebøren at smide dem op i....

What to do? ...
Tøm den.

Ok, det kan jeg da godt, men så må jeg lige fore de kasser, som dahliaerne skal op i, så jeg kan tømme den jord ud, der står i trillebøren fra et tidligere projekt. Før kan jeg ikke komme videre. 

Så greben bliver stående. Et øjeblik.

 

Men kasserne bliver foret.

Her har du startkittet og en opskrift på forede kasser:

• 1, 2 eller flere gamle øl-trækasser, der har fået hvid (eller anden) træbehandling
• en sort rulle plastsække
• en saks
• klemmer - !

Start med at klippe bunden af en en sort sæk. Og klip op langs siden. Læg den på den lange led over kassen og tryk ned, så bunden er dækket og plasten ligger fladt, glat ud langs bunden og siderne og saml plasten i en slags flæser i hjørnerne. 

Brug klemmerne til at holde styr på plasten hele vejen rundt, særligt i "flæserne" i hjørnerne! Klip huller i bunden, hvor der i forvejen er en lang revne i kassen, sådan at vandet kan løbe fra.

Fyld dræn i i form af leca-sten, som også hjælper med at holde fugten, skulle de nu skulle klare sig selv i en ferie, i tørkeperioder eller længere tid uden vanding.

Så er det bare i med jord på og planter. Evt. lidt vacumlite (igen for at sikre fugten i tørre perioder). Forudseenhed og omtanke kan trænes her. Så husk lige at klippe plasten af langs jordkanten INDEN du sætter planterne i. Jeg nævner det bare.

Pause Poul! 

Som Andrea sagde til Poul Kjøller, når det hele gik lidt for vildt for sig. 

For når man er i haven, samtidig med at man er syg, eller hvis man bare bliver træt, så må man jo ligge ned. Ind i mellem. Eller gå ind, når det regner. Eller når man er sulten, tørstig, skal tisse eller når fastnettelefonen ringer. Eller man bare segner ! 

Der er altid en eller anden pause, der opstår helt af sig selv, når man arbejder i haven. Hvis man altså husker den! Det er ikke alle, der gør det.

Men den er helbredende!

Så - ja - så langt som til at grave tingene ned, kom jeg ikke. For så kom der en regnbyge. 

Og det er en vigtig lære at være lidt tålmodig med sig selv. Det er faktisk helende og livslang læring, som kan bruges til hvad som helst! Og regnbygen kom virkelig belejligt! For under andre omstændigheder, som i før min ulykke, ville jeg være den, der bare fortsatte og arbejdede og arbejdede. Når jeg er i gang med at nå et mål. Så når jeg det. 

Så kan man altid hvile bagefter..... 

Nu er jeg klog af skade og kan aflæse kroppens sprog. Den lyver ALDRIG!

Så regnbygen kom belejligt! Jeg hvilede.

Tur? Nu?

Men så kom den virkelige udfordring: For da solen kikkede frem igen, spurgte min mand, om vi skulle ta´ gå en søndagstur.... Sammen. Og det siger man jo ikke nej til. I hvert fald ikke, hvis man er mig! Uanset hvad jeg har gang i.

Da jeg vendte retur fra søen, fik sofaen først en tur, derefter de opgravede, tørstende og forvirrede stauder, der skal i ventebed.

Og til sidst selve bedet: 

Det blev til en hel trillebør skvalderkål!

Herefter kom turen til kasserne. Det bliver pænt en dag i august, når de er vokset sig 1½ meter høje og er fulde af blomster! Orange chancerende over i det gule og rosa - dahliaer:

Nå men hen i bedet og i jorden med resten af dahliaerne (de rosa og pink), et par jordbær og nogle lathyrus, som ikke gad trippe i drivhuset mere nu..

Men hastværk er lastværk. Det var først da jeg havde sat dem alle, at jeg opdagede et frøbrev, der fortalte mig, at de var lavendelblå.....

Ej, det duer da ikke!........ De må flyttes igen! 

Det bliver en anden dag! Orker ikke mere. Proces proces proces.
Livet er kun en overgang og ALT er ingen ting............ tra la lalala.

Nå. 
Så mens rulleteksterne kører, kan vi lige nå at kaste et blik på redskaberne. For der skal overraskende mange til. Også selvom man synes, det er et af de mindre projekter, man har gang i:

1. En tom trillebør
2. Staudespade
3. Kantstikker
4. Greb
5. Kost
6. Graveske
7. Håndkultivator (klo)
8. Grensaks

Og så mangler jeg endda at lægge havehandskerne og stille spandene frem. Og en flaske vand til gartneren. Og sofaen til hvilene, og så - aller aller vigtigst - en forstående ægtemage. Alt sammen yderst nyttige og meget nyttige redskaber i den helbredende have.

Synes du ikke?

Haveplanernes endeligt

Hvordan bliver skønne haver til?

Ved inspiration, drømme, forestillinger.

Ved planer, gennem overblik - og så ved at GØRE det, selvfølgelig. Få det hele til at blive til virkelighed.

Det er særligt det sidste, der handler om helbredelse - at gå rundt derude. Og rumstere. Lade tiden forsvinde, have et eget ur - mavens, solens, årstidens..... Pausens.........

Men i lange perioder har jeg ikke kunne komme ud og gøre noget.

Af flere grunde:

Kong vinters regeringsperiode og så det faktum at jeg kun er frisk i 3 - 5 timer dagligt. Resten af tiden skal jeg hvile. Kan ikke andet. Håber på fremgang- og synes allere det er på vej. Det hjælper unægtelig gevaldigt at have noget at være motiveret af!

Sådan en vil jeg også ha´
Men altså.. I lang tid har jeg kun kunnet ligge og kikke ud ad havedøren og forestille mig paradiset - skiftevis bladre i "Alt om haven", "Isabellas", og et hav af bøger, der alle med deres vidunderlige billeder, skaber oceaner af "gid det var min"-oplevelser.
I alle de bøger, jeg konsulterer (der er heller ikke flere tilbage på bibliotekets hylder) slår de et slag for haveplanen. Lav en plan før du går i gang. Jeg ved nu ikke om det duer...

Af en eller anden grund har det aldrig rigtigt fænget hos mig. Jeg er - om jeg så må sige - et intuitivt havemenneske. Hvad mangler der her.... bum bum, hvad har vi? Nå men så flytter vi dronningebuskene her over, nedlægger det der bed og smider to brudeslør her hen til at fylde op.

Det bliver faktisk meget pænt. Ind til det altså skal laves om igen, fordi jeg finder på noget nyt. Er det ikke bare sådan at have have? Det er processen, der styrer.

Haven i proces - et spejl af ejeren
Helt i baglås går jeg, når jeg ser Hr. Dalbys have. Han er da gået helt over gevind! Køber 800 tulipanløg til en havejord, der ikke kan presses flere ned i. Og fylder krukker op med resten. Kan slet ikke se, det er en have. Det er... ja, hvad er det? En præstation. Et udstillingsvindue. Se hvad jeg kan!

Men det kan han selvfølgelig også. Han ved. hvad han taler om, og han er virkelig god! Giver inspiration. Til mange. Bare vi husker at vi ikke alle har et helt palads. Og et budget af samme volumen.

Nej. Sådan tænker jeg SLET ikke på have.

For mig er haven er et sted der afspejler mig selv. En proces, der er løbende og levende og hele tiden i gang, i forandring. Som viser, hvad ejeren har prioriteret af tid (og- indrømmet penge) i men allermest engagement og knofedt.

For mig er have et sted, hvor jeg glemmer mine egne - eller resten af verdens  - fortrædeligheder. Et sted, der skal kunne nydes, et sted, der ind i mellem bestemmer selv (hvilket faktisk er noget af charmen!), og et sted, hvor stemningen og roen og oplevelsen er i centrum.

(Der er LANG vej til min vision bliver opfyldt, men det er vel også en del af helbredelsen. At se det vokse - udvikle sig).

Ikke på 2½ døgn og voila - så har du ønskehaven med 20 menneskers hjælp og surprice surprice, som de viser det på tv. Men en proces, der løber over mange år. Ja, så det at være tålmodig er også en del af helbredelsen. Og absolut ikke én af mine allerstærkeste sider.
Men det bliver man jo nødt til at være (lære at være), hvis man vil se sine havedrømme virkeliggjort.

Det behøver ikke at koste kassen
Mht. det at have have - og lægge planer, så er jeg nok mere ovre på Signe Wenneberg´s fløj. Det må gerne være lidt skævt, lidt sjovt og lidt anderledes. Og det BEHØVER ikke at koste en formue. Nærmest tvært i mod.

Det kan godt blive en sport!

I vores familie er det kun mig, der har denne hobby. Min mand er opvokset på broerne i Kbh N, og er IKKE handyman what so ever. Synes han selv. Jeg synes nu han er ret god. Når han nu ikke har lært noget af nogen.

Og vi har ingen håndværkervenner, der lige kan komme og fixe tingene. Så jeg har hverken et havebudget, eller halvprofessionel hjælp med etablering af bede, pergolaer, terrasser, udekøkkener, havedamme osv. osv. What 2 do?

Networking og kreativitet er gødningen så drømmene sætter blomst
Så må man jo justere fantasien derefter. Betale sig fra lidt af det og gøre resten selv med masser af kreativitet, et skarpt blik for tilbud og en tiltagende sans for at networke med andre have-entiusiaster. (fedt ord!). Se f.eks. Blomster der kan formeres nemt og billigt på Facebook.

Plantebyt
Vi har planer om en plantebyttedag i oktober i Bagsværd- du skal være så velkommen. Både til at lade dig inspirere (sæt sedler op i supermarkedet eller i lokalavisen, der hvor du bor) eller til at møde op her med det, du har at bytte med. Tror det bliver noget med at tage lidt kage med og en kande kaffe.

Jeg er ved at skabe overblik over, hvad jeg selv kunne tænkes at kunne fremavle, som jeg ikke selv kan bruge her i haven. Måske bliver det alt sammen til noget, måske kikser noget af det. Måske finder jeg på endnu mere. Det blir´som det blir´og vi får se. Det er godt at have noget at se frem til. Nå man nu kommer til at gå over gevind med stiklingeformeringen.

Hold øje med Plantebyttecentralen på Facebook. Se links t.h. for denne tekst.

Drømme skal ud at flyve... - kræver en startbane, når nu sommerfuglene endnu ikke er kommet ud af deres puppe.

Havedagbog
Derfor har jeg - ud over en havedagbog ført de sidste 10 års tid - glæde af at skrive i en huske- drømme- og tænkebog. Det er storartet at sætte sig et øjeblik for at samle tanker og kræfter til det næste, der skal ske. (En udfordring for det intuitive havemenneske, der kan gå fra adskillige halvfærdige indsatser til det næste, der står og kalder, for så at vende tilbage igen nogle timer senere..). Kræfterne kan godt løbe tør - og så er det godt at huske, hvad man havde tænkt sig.

Læs: at lære at tøjle bare lidt af "det intuitive".

I bogen har jeg forsøgt mig med at tegne haven og skrive ned, hvad der står i forvejen, hvad der skal flyttes og hvad der skal plantes eller sås. Men af en eller anden grund bliver det aldrig helt som planlagt. Det er sjovere at stå derude og gøre det, imens man får idéen. Så kan man nemlig se om det holder. Om der er plads. Om det ser ud, som man gerne vil have osv.

Men du skal nu alligevel have lov til at se planen.

Kan ikke vende billedet af en eller anden grund. Så du må vende hovedet.

Som du ser er det et mindmap. Med hovedspørgsmålet: Hvad skal der til for at skabe en landbohave i en forstad?

Jeg har også skrevet en oversigt over i:

Farvel og goddag

Det kikker vi på i næste blog.