Kik ind - til alt det skønne

At være og at arbejde i en have giver én muligheden for at stille ind på uendeligt. Eller på lige her og nu. Mindfulness har vi haveelskere kendt til gennem årtusinder! Vi er nærværende i det, vi gør, vi skaber, vi nyder, vi nusser rundt eller vi slæber, graver og gør ved. Det giver trivsel og helbredelse - skulle vi fejle noget. Eller lide af mismod. En skavank, der kan kommer over selv den bedste.

Men det er jo helbredelse i sig selv at besøge haveblogs med skønne fotos af skønne haver, blomsterarrangementer, dyr, havemøbelopstillinger eller dekorationer.

Jeg kan godt lide at "kikke ind". Da jeg var barn legede jeg utroligt meget med dukkehus og noget af det aller bedste, jeg vidste, var at skulle hjem fra selskab med mine forældre om aftenen. Og så kikke ind af folks ruder og se hvordan de boede. Det var ikke sådan at jeg stod og trykkede næsen flad og lurede, slet ikke. Men lige at få fornemmelsen af, hvordan der var hos dem....

Jeg kan stadig som grand voksen (dannet og veluddannet) kvinde ikke sige mig fri for at nyde at "kikke ind" når jeg kan se mit snit til det. Det er der da også mange tv-programmer, der har opdaget giver gode seertal. Men det er jo ikke hvad som helst, man gider se på.

Vel?

Her hos os havebloggere er rigtigt mange, der gør rigtigt meget ud af det. Og som bare bor så dejligt, naturskønt eller har investeret lang tid, kærlighed og nænsomhed og i særdeleshed opfindsomhed i haverne. Og som faktisk gør sig den ulejlighed at fotografere det og skrive et par linjer om det.

Det er rørende at se al den omhu og skaberkraft. Og det giver glæde og det giver fornemmelsen af at høre til at vide, at der er andre, der nørder med det samme som én selv. Og så synes jeg også der hersker en særlig venlighed og hjæølpsom kultur her blandt have- og plantenyderne! Det bliver hyggeligt at ses til september på Haveblogger-træf!

I en sommer som den vi har haft i Danmark i år, har det været en særlig udfordring, at pleje sin have og skabe skønhed. Regnen har - modsat sidste år, som var et meget varmt og tørt år - stået ned.

I store mængder. Meget. Længe og jævnligt.

Læg lige mærke til hønserøven ;)

Det kommer der altså ikke megen blomsterpragt eller skønheder ud af. Roserne mugner inden de går i flor, eller springer slet ikke ud. Både Georginerne og Bonderoserne glor ned i jorden, som var himlen ikke værd at vide af.

 

Regn og uvejr kan godt få ens humør til at sejle lidt.  I år gik jeg det meste af sommeren og hældte vand fra lanternerne. Og lavede små opstillinger på bordene bare for at have noget smukt at se på...

Nu skinner solen. Jeg må ud og sanke og tørre urter.

Tak for os. Tak for skønheden. Tak for opfindsomheden og tak fordi vi deler med hinanden.

Plads til forbedring! En havevandring

Det er ret forstemmende at lave dette indslag. Men det skal åbenbart være ondt før det kan blive godt!
I det følgende skal du på en have-rundtur i min have. I blæsende april.
Forbered dig på et godt grin, rædsler, rod, grimme hovsa-løsninger og så videre og så videre.

Det er næsten som at hænge sit uvaskede vasketøj ud.... (har dog aldrig prøvet det.... hvor kom det fra?), nå men det må gøres, for at man kan iagttage de forandringer, der kommer til med tiden.

Hiv op og lad gå...

Vi starter i forhaven mod vejen:
Hvorfor var det at vi plantede den ædelgran så tæt på rododendronnen?  Nu kan vi ikke se den inde fra vinduet...

Så vender vi blikket mod huset:
Stakittet giver læ for evt. vind og nysgerrige blikke, men vi kan ikke se andre planter fra terrassen end sommerfulgebusken.

Og langs forterrassen: Grimmere kantbelægning kan man lede længe efter. Nu er den heldigvis (!) gået i stykker, selvom det er meget dårlig timing.

Der var simpelthen alt for mange andre planer på tegnebrættet. F.eks. at skulle klargøre haven til besøg af rundt regnet 70 mennesker til funfirmation om 3 ½ uge.... Foruden prikling, ompotning, udplantning osv....  som jeg også lige ville nå.

Nå have uden stress.... Er jo syg, så det giver helt sig selv. Vi når det, vi når. Men det var ikke lige det, jeg havde med i aftenbønnen!

Nå må lige opmuntre lidt med nogle sommerpartier fra nogenlunde samme sted:

Det hjalp lidt. Må også lige have noget i intensivt pink:

Undskyld, men det blev jeg nødt til... 

Føler ikke det er helt nok...:

Arh, det hjalp lidt!

Nå, er du klar til at fortsætte?

Flere grimme kantsten: Indkørslen fra vej mod hus og have. Hvad filen har de tænkt, da de stillede den sten der? Kæmpehøj? Uden høj vel at mærke?

Jeg har haft mange planer med den sten, men ingen kran. Endnu, for det bliver der altså lavet om på. Hvis ikke børnene indsender klager i 3 eksemplarer. De har nemlig haft stor glæde af den. Man kan ligge på den, kravle på den, hoppe ned fra den, glide ned fra den, hoppe hen over den, bruge den som stolpe til fodbold, male på den.... stop stop, stop.

Godt vi har nogle planter til at kamuflere udsigten med:

Videre i teksten.

Vi går om i baghaven:

Men inden depressionen sætter ind, må vi lige minde om, at det hele godt kan se ok godt ud om sommeren:

Vi drejer hovedet lidt og lader sommerfiktionen stå et øjeblik:

Og:

For lige nu ser det nemlig sådan ud:

Nå, der er mere - f.eks. brændepladsen... mangler ligesom nogle kaprifolier, (flere) klatrehortensier og et kvashegn at kravle op ad...eller noget...? Idéer modtages med kyshånd!

Vi afslutter den guidede havetur med plads til forbedring ved naboerne mod vest, med hvem, vi deler dette forfærdelige rustne, skæve metalhegn: 

Jeg behøver ikke at sige mere, vel?

Andet end at det er meget nemt at holde. For nu er pæonerne blevet reddet og skvalderkålen slås hårdt ned med plæneklipperen....