Ompotning - down to basics

Haven helbreder. Det gør den. Har du f.eks. prøvet meget meget forsigtigt at lægge jord omkring et bette kræ af en spire? Magen til tålmodighed, koncentration, nænsomhed og mindfulness, har jeg ikke afprøvet før. (Det skulle lige være de tre gange, jeg blev mor, men var vist knap så mindful dengang). Kan klar anbefales. Især for stressede personer. At komme SÅ langt ned i gear, ruster enhver til køen i Netto fredag eftermiddag. Eller et jobliv i overhalingsbanen. 
Nok om det.

At potte om - det har altså aldrig været min kop te. Også selvom jeg rigtigt godt kan lide te.
Alle siger det er så hyggeligt. At plantedimse og pottehygge.

Men for at være 100 % ærlig, så har jeg helst bare villet have tingene i jorden hurtigst muligt. Blomstring og så betaling ved kasse 1. Tak.
Og indrømmet: Resultaterne har været derefter. Nogle planter gik til, andre blev faktisk ompottet, men fik ikke luft og dræn til rødderne, som de havde behov for, de druknede eller udtørrede og så fremdeles. Dårligt resultat.

Ikke fordi jeg egentlig ikke vidst,e hvordan man gjorde. Jeg gad bare ikke. Var det nu virkelig så vigtigt?

Ja, det er det.

Derfor minikursus:
Så på med vanten. Og frem med potterne. Eller læg vanterne og brug de bare fingre, så du kan mærke, hvad det er du har mellem dem. Vælg selv.

Hvis du husker alle de smukke lerpotter, jeg tabte på gulvet den anden dag, så ved du, hvorfor jeg har mange skår at lægge i bunden. De har også et andet formål: De sørger for at den smule lecasten, jeg lægger ovenpå skåret ikke triller ud af hullet i potten. Og så giver det mulighed for at plantens rødder kan ånde. Et givtig ting for levende væsner! Faktisk lidt af en forudsætning.

Samlebånd
Når du så potter er det smart at lave lidt system i tingene:
Altså:

• Først skår i bunden af dem alle sammen. 
• så lecasten, 
• så jord, 
• så vand, som synker lidt, 
• og til sidst alle ti fingrer ned i jorden og forme plads til spiren
• I med spiren
• I med mere jord omkring spiren og tryk forsigtigt til omkring den, så den er støttet

Særligt, hvis du anvender de der avis-potter, som jeg har vist dig.

I nogle af avispotterne er begge frøene spirede. Hvis du ønsker at skille dem ad, så er den frem med en gaffel fra køkkenskuffen og løft spirene fra hinanden. Det er altså en spæd lille sag, man står med i hænderne. Minder én om ens egen sårbarhed. Eller alle levende væsners:

Ja - man skal se godt efter. Men det er et ok stort rodsystem, den har. Tænk at den kan blive så smuk her:

Vellugtende aftenstejerne - eller Natviol

Gider altså godt at potte om og vande hele sommeren og efteråret og vinteren og vente til næste sommer på sådan en selvsående velduftende skønhed! (I øvrigt kan såning af toårige sagtens foregå i august og september - og så kan de sættes ud, når de er store nok og klare vinteren ude helt selv.). Noget mindre arbejdskrævende. Og det bliver løsningen her i Bagsværd!

Nå men i med spiren med avispotte og det hele:

Så er det jorden skal nænsomt omkring planten, for der må ikke stikke avis op, det udtørrer for nemt hele arrangementet. Som du kan se, har jeg snydt lidt og nippet den øverste kant af avisen. Det var nemt, for den var fugtig.

Nu står hele mullevitten klar til at komme i kolddrivhus (som når op på 26 grader Celcius på en solskinsdag.).

OG jeg skal have mig en gang sofa og en kop te!

Hvis jeg ellers kunne komme te....;)