Ved du nok.
Var nemlig på besøg hos min far i dag, som var "alene hjemme", fordi min mor spillede jule-bridge HELE dagen. Havde egentlig udformet lang dosmerseddel - for hvis nu - jeg var ved at drukne i én af hans lange enetaler om et eller andet for 30 år siden, der ville stå med småt.
Hvis det var en police.
Men jeg nåede kun lige at træde idenfor før jeg hørte om hans egen julefrokost i "aktivcentret" i går
Og om, at han synes, han BURDE en hel masse.
I dag. Eller i det hele taget.
Så var det jeg tilbød ham at køre på indkøb, på genbrugsstationen eller et eller andet andet, som ville give ham fred i sjælen.
...?
Imens lod jeg blikket glide ud af vinduet og hen over udsigten ud til for-gård-haven.
Den var smukt anlagt, det så jeg da.... men ovenpå vandbeholderen ligger så en itugået sandstensopsats - eller - vase, om du vil - som jeg gav mine forældre for - 27 år siden - til deres sølvbryllup.
(Gosh - drop at overveje min alder her).
Please!
Den gang - i starten af 80´erne - arbejdede jeg nemlig i marmor-butique "Raphael" på Stjernegade i Helsingør. Den importerede italiensk marmor og marmorstøv-krukker til Danmark og solgte dem i en lækker lille gavebutique.
Billigt.
En skøn butique. Som jeg altså bestyrede.
I en alder af 18 år.
Nå men altså:
Én af krukkerne, jeg havde foræret mine forældre, var gået itu.
Og det gik jo ikke. Alt taget i betragtning.
Det var jo en sølvbryllupsgave. Fra mig. Og den skulle altså ikke smides ud.
Er du GAL?
Vi gik i gang.
Far og jeg.
Med at røre.
Og røre og røre.
Ind til vi syntes ,at vi havde en cement-"konsistens" af det der "mosaik-cement", som min mor havde indkøbt til formålet.
Ved ikke om du lige kan forestille dig:
"Hold lige her, far. Har du penslet på den dér side?
Mon vi skal bruge en elastik til at holde det sammen?
Eller: (efter et par minutters stirren på bløde cementkanter, som gav sig, når jeg gav slip med mine plastik-handske-fingrer....mens jeg panisk holdt sammen på alle delene..... har du en hårtørrer, far?"-cirkusset?
Nå men.
Det gik vist nok nogenlunde som det sikkert skulle:
Han fandt et eller andet af alle de mange hundrede elektriske dimsedutter, der kan et eller andet i hus og have.
Og resten af historien har jeg ikke dokumentation på.
Andet end, at den ikke faldt fra hinanden, imens jeg var der.
Men vi glædede os begge til at gøre hende glad.
Hun bruger nemlig også haven til helbredelse og daglig trivsel (= Læs : mental og emiotionel ´overlevelse´ efter mange års alvorlige sygdomme - både egne og min fars).
Kørte efter kram og kys og gode ønsker hjem fra Frederiksværk.
Til Bagsværd. Og Den Helbredende Have.
Som jeg så gik en lang mørkevandring i (i regnvejr) og trak vejret meget roligt i lange dybe drag. Ahhhhhhhhhhhhh.
Resten må stå hen i ønsker og varme forhåbninger. Hvilket det altså gør.
Om mere glæde og hjertevarme. Til ALLE.
Og tanker om Hornvioler. ( 10 stk. for 135,- i Aldershvile)
Dem tror jeg. jeg tager med næste gang.
Til Krukkerne.
Ps. Vil bare lige sige, at jeg for en gang skyld har postet noget på én af mine andre blogs. Hvis det er.
Jeg er nemlig i den sentimentale hjørne.