Viser opslag med etiketten hvidløg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hvidløg. Vis alle opslag

torsdag den 15. september 2011

Rød BLOG: lykkens stærke farve!

Nu med opskrifter!

Vi har tidligere talt om rødt herinde i Den Helbredende Have. Det har handlet om blomster og sex (to sider af samme sag, hvilket jo i øvrigt for begge deles vedkommende er MEGET helbredende!).

Denne gang handler det om, hvor stærk RØD egentlig er! For det er vigtigt at være stærk, når livet byder én modgang!

Lad os se:


Her er et lille udvalg fra drivhuset. Der er i skønsom blanding - Årh, I ved: Mig og navne! SEdlerne blev væk under spiringen og udplantningen. Men rød er rød, så vi klarer den nok.

Jeg kan da nævne, at jeg godt ved,at der også ligger nogle grønne. Den grønne Jalapenios f.eks. som også er et vigtigt element (og som må ikke glemmes midt i det hele, selvom jeg har tænkt mig at sylte dem).

Den store røde chili, troede jeg var en snackpeber, ind til den kom i salaten og min ellers garvede mand og søn begyndte at spytte helt uhæmmet ved bordet. Så det er det ikke, skønt den jo ser tilforladelig ud. Men sådan er det med meget, der er rødt! Det ser tilforladeligt ud og så er det stærke sager!

Og det er en ingrediens, som man kan anvende til meget andet:


Harissa og Chiliolie, f.eks.

Harissaen kan bruges til alt muligt - bl.a. til at røre i kødsauce, så den bliver klar og tydelig at have med at gøre. Utvetydig! Eller i en dressing, som du gerne vil have sætter kulør på måltidet!

Ja, og chili skaber jo lykke alle mulige steder. Også oppe i hjernen, hvor den frigiver lykkestoffet Endorfin.

Eller i en marinade til alt muligt kød.Vi skal have Tandorimarineret grill-stegt kyllingebryst i morgen, så marinaden her er klar - nu skal jeg bare ud efter babserne. 


  • 1 l. Yougurth Naturel
  • 3 spiseskefulde Tandori Masala krydderi (som jo også indeholder chili)
  • et hårdt klem på akaciehonningflasken
  • 1 teske salt med top
  • Ca. 30 omgange på peberkværnen
  • ½ stort hakket hvidløg - altså ikke ½ fed, men et ½ løg
Rød er jo mange ting. Tomaterne er helt modnet (og har været det længe) i drivhuset og det er altså rigtigt skønt, at det røde er plukkeklar nu!






Det var bare det, jeg ville sige. Ikke et ord om, hvor jeg sætter mit X!



Dejlig valgdag til alle!