Duftlupinen "Pink Javelin" er altså en vanskelig dame at få til at spire. I hvert fald i mine hænder. Men hun er jo så bedårende, og når hun til og med dufter, så måtte hun altså bare bo i min have i sommer.
Dufte har et direkte "link" til "krybdyr-hjernen", og når det drejer sig om vidunderlige blomsterdufte, så sender de besked til hjernen om "Fred og ingen fare". Så alt, hvad jeg holder af , som til og med er bedstemoragtigt OG som dufter, skal vokse i Den Helbredende Have.
Stædig
Jeg synes grundlæggende ikke det er svært at lave lupiner selv, de er lykkedes fint. Røde, pink, hvide - alle mulige afarter af Russel-lupinerne. Men den et-årige duftlupin har virkelig drillet mig.
Nu skal man ikke komme her og være obsternasig i min have, og når jeg har sat mig for at ville prøve en-årige, så har de bare også at makke ret.... Tanken faldt mig overhovedet ikke ind, at jeg kunne have fået gamle uspiredygtige frø fra leverandøren. Hele 4 gange forsøgte jeg mig før det lykkedes.
Nå.
Forklaringen på, at de bare lå og formuldede nede i potterne hele marts og april og et stykke ind i maj, må ligge hen i det uvisse, for endelig dukkede de op. Og så er alt jo glemt og livet er godt igen.
Duftens nydelse
Jeg går hver dag ud og stikker næsen ned i dem. Det er i sig selv lidt fysisk træning af gå og bukke sig. OG da de går til midt på lårene, er det en smal sag.
Den sarte, nænsomme opmærksomhed, man har, når man sender sin næses sanser ud i et rum og dufter........... Det er det hele værd.
Når så nysgerrigheden og ens udadvendte sansning belønnes... Ahhhhhhhhhh, så er alt godt i en kort lykkerus´ stund.
Duften hos "Pink Javelin" er ikke en kraftig duft, men den er der. Resten af nydningen går til øjnene.
| Duftlupinen "Pink Javelin" |
Dufte har et direkte "link" til "krybdyr-hjernen", og når det drejer sig om vidunderlige blomsterdufte, så sender de besked til hjernen om "Fred og ingen fare". Så alt, hvad jeg holder af , som til og med er bedstemoragtigt OG som dufter, skal vokse i Den Helbredende Have.
Stædig
Jeg synes grundlæggende ikke det er svært at lave lupiner selv, de er lykkedes fint. Røde, pink, hvide - alle mulige afarter af Russel-lupinerne. Men den et-årige duftlupin har virkelig drillet mig.
Nu skal man ikke komme her og være obsternasig i min have, og når jeg har sat mig for at ville prøve en-årige, så har de bare også at makke ret.... Tanken faldt mig overhovedet ikke ind, at jeg kunne have fået gamle uspiredygtige frø fra leverandøren. Hele 4 gange forsøgte jeg mig før det lykkedes.
Nå.
Forklaringen på, at de bare lå og formuldede nede i potterne hele marts og april og et stykke ind i maj, må ligge hen i det uvisse, for endelig dukkede de op. Og så er alt jo glemt og livet er godt igen.
Duftens nydelse
Jeg går hver dag ud og stikker næsen ned i dem. Det er i sig selv lidt fysisk træning af gå og bukke sig. OG da de går til midt på lårene, er det en smal sag.
Den sarte, nænsomme opmærksomhed, man har, når man sender sin næses sanser ud i et rum og dufter........... Det er det hele værd.
Når så nysgerrigheden og ens udadvendte sansning belønnes... Ahhhhhhhhhh, så er alt godt i en kort lykkerus´ stund.
Duften hos "Pink Javelin" er ikke en kraftig duft, men den er der. Resten af nydningen går til øjnene.
Nyd din tirsdag - hele dagen!