Giv tid - giv tid

Jeg ved godt at det her indlæg nok er provokerende for en del af jer... Men svar mig lige på, om du finder noget - overhovedet i naturen - som ikke tager sig en pause ind i mellem? 

Isblomst på min rude

Jo jo, jeg længes selv. Efter alt det liv og vækst, jeg finder ude i min helbredende have. Jeg har bestilt frø fra Tomson og Morgan og de kom i dag. 

Og jeg har bestilt rosenkatalog fra Austinroser, som jeg sad og så på 1. nytårsmorgen. (Hvad tænker jeg på? Men har især holdt klikfingeren i ave). Og de 1½ hyldemeter bib-bøger om countrygardening og økologiske haver og selvforsyning er på vej retur til biblioteket IGEN. (Det er bare nogle andre bøger end sidst, jeg skrev om det). 

Jeg drømmer og drømmer og længes og er ved at gå til.

Surfer på jeres haveblogsider især på maj, juni, julio og august.

Har set alle Geoff Hammilton etc. s Youtube-film.Og nu også alle jeres skønne nytårskavelkader...

Taster en blomst eller en rose ind på Google og klikker "vis billeder" og suger det ind som var det en cigaret efter et fabelagtigt godt måltid (skønt jeg ikke ryger længere).

Søvnløshed er ikke godt!

Men i nat kunne jeg ikke falde i søvn (igen). Og så slog det mig pludselig, at ALLE - naturen og også vi mennesker - har brug for en pause for at kunne fungere optimalt. 

Mozart - det nok største geni i musikkens verden - gik da også i stå i sine kreativitet og i sine kompositioner ind i mellem. Han "trak nogle gange stikket ud" og gik ud og flirtede med damer eller spillede pool og spillede åndsvag. Men pause var det. Inden han igen gik ind og var kreativ. Og skabte noget af det mest henrivende fabelagtige musik, der findes.

Fortæl mig lige: Hvordan skal naturen så kunne blive ved med at skabe og skabe? Uden pauser?

Og hvordan skal vi selv kunne? Blive ved og ved. 

Det ved vi da godt, vi ikke kan, Ikke?

En sang fra højskolesangbogen toner i min erindring. Den er  fra "I sne står urt og busk i skjul" og handler om den lille fugl, der sidder alene på grenen i frostvejr og kvidrer:

Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de små vinger, -
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! - hver blomst udspringer.

Giv tid! og livets træ bli'r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue

At befinde sig i livet - i starten af Januar - 

ER pause. 

Simpelthen. 

Og sådan skal det altså bare være. 

Punktum. 

Milde vintre eller ej.

Mine juleroser blomstrer også. Mine forskellige forårsløg stikker hovederne op. Persillen blier ved med at skyde. Og roserne står i knop. Adskillige af mine såede stauder har nikket "goddag" og hver morgen bliver jeg vækket af fulgefløjt fra en enlig men morgenfro solsort.

Det er snart prikletid

Ligesom i jeres haver. 

MEN: 

Lad jer nu ikke forvirre!

Frost er GODT

Jeg ved, de vil klare det, fulge, blomster, spirer og mennesker. Selvom der kommer en periode med frost eller barfrost.

Faktisk vil jeg hilse frost velkommen. Den løsner den bundne jord. Den tar livet af skadedyr, snegleæg svamp og andet utøj.

Og den giver os havefolk en pause, hvor vi kan søge ned og ind
Istedet for op og ud.

Foråret skal nok komme.

Det gør det jo altid.

Hver ting til sin tid!

Fulgen ved, hvad den synger om-. Det ligger i ur-generne.

Kan i se alle de små nye skud?

Kom eftertænksomhed

Kom pause

Kom kræfter

Bladdyne til mine Hortensia

I foråret efter den hårde lange og trælsomme vinter i 2010, kunne jeg konstatere at mine hortensiaer var frosset ned. Det var dengang med stor sorg i sinde, at jeg klippede dem helt ned til sokkeholderne og havde derfor ikke forventet det store fra deres side i år.

Men de skød faktisk ret kraftigt i dette regnfulde år (de elsker jo vand - Hydrangea betyder vandfad på græsk), så de har alle - på nær de nyindkøbte - fået meget lange ben i løbet af sommeren.

Og deres skønhed - bare i en enkelt blomst er jo helt uforligenelig! Både i knop, i halv og hel bromstring og i afblomstring!

Mmmmmm!

Er du parat? For jeg...

går lige lidt a-hortensia-mok....:

Flere blomster i en

 

Levende og dog med personlighed og karakter. Helt sin egen, som en kvinde i sin bedste alder (omtrænt min?)

Det forfald er ikke til at stå for

(Bemærk, hvordan alle billederne er taget efter en byge)

Nå, tilbage til den røde tråd og ... de lange ben og dynen: 
Forhåbentligt fremgår det af fotoet her, at de har fået frygtelilgt lange ben.

Tingene i kasser og poser er bytteplanter - bla. gerania til at dække de lange ben.

Det er jo ellers mere end klædeligt til en kvinde - det med de lange ben, men de skal jo holde varmen hele vinteren, for knopperne (som jo allerede er sat nu - gå ud og kik) skal jo helst ikke ende som dem her:

Helt visne! Jeg ventede til sent i april med at klippe ned!

Men altså - der kom jo kun få blomster, på 1. årsskudene, hvilket jo i sig selv var dejligt, men også lidt sært, når der er tale om en Macrophylla, er det ikke?

Nå men til næste år vil jeg jo meget gerne have tættere buske og langt større blomstersætning.

Så: What to do?

Brug bladene! 
Nu fældede vi de langløbne og meget, meget gamle pæretræer, der stod og skyggede mod syd, da vi flyttede ind for 13 år siden, så når bedene er fyldt op, er der er faktisk ikke så mange blade tilbage til projektet. Og de fleste havner som sagt her:

For nu ikke at naboerne nu skal synes jeg er helt gak (jeg møder dem jo iført havehandsker, jord på næsen og våde knæ kl. 06.30 om morgenen, når de haster ud til bilen på vej til arbejde), så vil jeg altså ikke gå ind og spørge om jeg må få deres blad-sække. Ikke at det ellers plejer at genere mig, hvad andre folk tænker om mig, men... Ja, jeg ved ikke hvad. I hvertfald fandt jeg på andre løsninger.....:

Jeg har været på bladrov.

I omegnen.

Hvis i lover ikke at sige det til nogen som helst, så har jeg nolet nogle sække, der stod og ventede på storskraldbilen udenfor en have i nabolaget, der altid ser så velplejet ud .

Så nu har jeg altså mange blade til min blad-dyne, men det afstedkommer så, at jeg en gang i mellem ligger i min sofa og spekulerer over, hvilke mulige planter, der kan komme til at invandre i min have, hvis der ligger frø mellem de frememde blade, jeg anvender.... Og det gør der jo nok.

Men hva´- det må jo blive en af de overraskelser, der hører med til at være innovativ haveejer af min karat.

(Mangfoldighed og uforudsigelighed længe leve).

Nå.

Så her er min dyne:

Opskrift:

• Fej eller riv blade sammen eller - brug en bunke stjålne, lånte, inporterede blade, du har tillid til
• Find et kit bestående af det bløde grønne fuglenet og en saks frem
• Klip et passende stykke af
• Start for neden med at binde fuglenettet omkring planten. 
• Træk det op omkring de lange ben
• Fyld blade i - kom dem godt ind imellem og omkring planten. 
• Luk til i siden til sidst. 
• Man kan vælge at "sy" med snor, men jeg bandt bare et par gange op langs siden med det grønne net.

Et par ting, du lige skal være opmærksom på, inden du kaster dig ud i projektet:

• Det er smartest at være to om det - men det kan lade sig gøre at være en.
• PAS PÅ de nye anlæg til blomsterknopperne langs stilkene (benene). Det grønne fuglenet sidder meget nemt fast i dem. OG så er der altså ingen blomster til næste år, og så ryger hele pointen. 
• Læg mærke til, hvilken led dit afklippede fuglenet er længst på. Mit var 10 x 2 meter, hvilket betød, at det for flere af de små planters vedkommende bedst kunne betale sig at binde på den anden led. 

Hvis du nu kke lige står og har en (eller et par meter fulgenets-rest liggende, så kan du nøjes med at fylde godt op med blade omkring stænglerne (benene)., som du kan se, jeg har gjort med de kortere og tættere buske i Zinken.

Skal nu selv ud og ordne de sidste 5 hortensier ude i forhaven.

 
Saks og net skal lige tø op først.

Skøn søndag i Danmark!