På min alen lange 2do-liste står der sikkert nogenlunde det samme som på jeres.... De sidste bytte-stauder skal i jorden, jeg skal have skåret kanter, høstet knæhøj persille (ikke karse), sat flere hvidløg, spredt kompost og vinterdække på bar jord, ryddet drivhuset, gjort såkasser klar, klippet og sat stiklinger, sået div. stauder.... fejet terrasser, revet blade sammen osv. osv.
Pelagonierne står stadig med lange ben og skal klippes ned og vinteropbevares. Ja, altså jeg ku´ blive ved. Og jeg er godt klar over det. I behøver ikke at minde mig om det: Man når det, man når. Det bliver jo både vinter og forår igen. Og efteråret kan godt vare læææænge endnu. Og mon vi ikke får nogle gode dage ind i mellem?
Nå men altså: Ved et kik ud i drivhuset så det ca. sådan her ud:
Og så tænkte fru Olsen: Ok, så går vi i gang. Men mit tempo må jeg kunne nå det inden vi åbner den første kalenderlåge.
Tomaterne bliver nok ikke rødere. De må ind og eftermodne - og hvis ikke de gør, sylter jeg de grønne. Det skulle efter sigende "smawe sår gåt"...... Har aldrig smagt det, men når nu så mange roser det, må der jo være noget om det.
Der er mange måder at blive ukampdygtig på. En af dem er så altså at klippe chilli og tomatjunglen ned i drivhuset med en meget skarp ny rosensaks.
Og en knap så skarp hjerne.
Og jeg havde købt ny saks. Og ja! Den var som sagt ret skarp.
Og høsten gik fint....
Lige ind til vi skulle have fat i rødekors-kassen fra forrige puniske krig.
For nu var der pludselig rødt over det hele ude i det drivhus. Og rødt - det har jeg skrevet en hel del om her inde....
Denne gang skåner jeg jer for mre rødt og større pletter end den minimale dér ved siden af saksen. Min mand tørrede resten op bagefter mig inde over gulvtæppet, gulvet og i køkkenet.
Og lagde forbindingen.
Den er fin ikke?