Havemarked i Præstegårdshaven, det lyder da idyllisk, gør det ikke? Og når man kender Birkerød, så ER det idyllisk.
I dag var vejret med havemarkedet, der var skyfrit og himmelblåt fra morgenstunden og da jeg ankom, var der på lydsiden olietrommer og klapsalver.
Ja, ikke.
Nå men der var også gågade-hurlumhej et par hundrede meter fra idyllen, og have-elskere besidder jo den særlige evne, at de ikke bare kan se, det de vil, de kan også høre, det de vil.
Så da jeg med kirken i ryggen og markedet for snuden begav mig ind i drømmeland, da glemte jeg alt andet.
Det er sjovt med sådanne markeder. Der er altid de Proffe. Det er de dyre.
Og så er der dem, der har gravet div. stauder og urter op af bedene og pottet dem. Det er de spændende.
Og med om ikke billige, så venlige priser. Især når man kender nogen af dem. Hvilket det viste sig, at jeg altså gjorde.
Man er jo ikke havenørd for ingenting.
Jeg kikkede mig lidt omkring. Der var alt muligt. Frøboder, Danmarks Naturfredningsforening, Hjemmelavet honning, pileflet, Aktik havedims, Alunrod og Hosta i hobetal, ja man skal virkelilg have aftale med sig selv , hvor mange penge man vil bruge sådan et sted. I hvert fald hvis man er mig.
Det første, jeg faldt for var "iron-manden", ja, altså ham den søde med det bøjede jern, stativer, opsatser og staudeholdere. I rustent jern. Han får som regel hurtigt udsolgt, og jeg gik da også durk mod målet og købte det hele.... med øjnene og et stort lavt stativ til mit store tinfad med dansk mønt.
Jeg fik det endda opbevaret, og følte mig dermed som en garvet havemarked-gæst. De skal nemlig kunne have armene fri, dels til kameraet (det var vist kun mig og journallisten fra lokalavisen), dels (og vigtigst) til alle de planter, der jo på en eller anden måde skal fragtes rundt mellem boderne og til sidst mases ind i bagagerummet.
Jeg er altså lidt genert med sådan noget markedsnoget. Men før jeg fik set mig om, var jeg i gang med at handle og smågrine og sludre med hende, der havde boden: nogle rosa Stjerneskærm/Astrantia, en Duftgerania, 2 duehoved og.... "hvad skal du have for det, så".... "Guuud, er det dig, Marianne", sagde hun så.... og så var der kram og (stor)grin og den halve pris. (Eller sådan føltes det). Jeg fik også lige den lovede Æblemynte med. Til ingen pris.
Jeg tog også lige et foto af Trine fra Mors have, som det jo var, men af en eller anden grund må kortet have siddet forkert i kameraet..... Eller også var jeg bare lige så distræt, som jeg plejer at være. Heldigvis har jeg opdaget at det er hendes bod, jeg fotograferede, da jeg lige var ankommet. Bare bagfra.
Og det er jo (bort set fra at vi mangler "modellen") også rigtigt illustrativt. Ser du...
Jeg går jo nemlig og pønser på at deltage i sådan nogle markeder. Lidt mere. Fra den anden side af disken altså.
Engang. Når jeg bliver en kende friskere.
Så jeg var ude med antennerne, kikkede på borde under planterne, på skilteholdere, på kasser og andet, der var fragtet med. Til at have det hele på og i og vise frem med. Og som det fremgår af fotoet, så er det ikke småting, der skal stuves ind i bilen. OG ud igen. Og ind igen 4-5 timer senere. Hvis man altså ikke får solgt det hele. (Godt man har en stationcar, til .... en gang).
Jeg mødte flere, Jeg kendte;
Deres bod havde de sammen. (God idé) og den var en af de sjove og spændende. De havde selv lavet størstedelen af deres planter fra stiklinger og frø. Og..
Anne Gine har jo en "privat planteskole" og en hyggelig blog og er Staudefrø-såningsekspert". Her står hun står og "tæller pengene", det var nemlig "hård valuta", jeg havde med til hende i form af frø. Jeg havde nemlig i sidste øjeblik skrevet til hende og bedt om Lægekvæsurt og en pragtfuld ny solhat, som jeg vil vise i næste uge. Og så byttede vi købmand.
Jeg købte selvfølgelig også noget af hende... En Arcantus, en 1. års rød kvan/Angelica, En månestråle.
Man føler sig bare så rig efter sådan et havemarked. Både i sind og sjæl og krop og have.
Hvad kom jeg af med 275 kr. Incl. Jernstativ, som jeg af uransaglige grunde huskede.
I dag var vejret med havemarkedet, der var skyfrit og himmelblåt fra morgenstunden og da jeg ankom, var der på lydsiden olietrommer og klapsalver.
Ja, ikke.
Nå men der var også gågade-hurlumhej et par hundrede meter fra idyllen, og have-elskere besidder jo den særlige evne, at de ikke bare kan se, det de vil, de kan også høre, det de vil.
Så da jeg med kirken i ryggen og markedet for snuden begav mig ind i drømmeland, da glemte jeg alt andet.
Og så er der dem, der har gravet div. stauder og urter op af bedene og pottet dem. Det er de spændende.
Og med om ikke billige, så venlige priser. Især når man kender nogen af dem. Hvilket det viste sig, at jeg altså gjorde.
Man er jo ikke havenørd for ingenting.
Jeg kikkede mig lidt omkring. Der var alt muligt. Frøboder, Danmarks Naturfredningsforening, Hjemmelavet honning, pileflet, Aktik havedims, Alunrod og Hosta i hobetal, ja man skal virkelilg have aftale med sig selv , hvor mange penge man vil bruge sådan et sted. I hvert fald hvis man er mig.
Det første, jeg faldt for var "iron-manden", ja, altså ham den søde med det bøjede jern, stativer, opsatser og staudeholdere. I rustent jern. Han får som regel hurtigt udsolgt, og jeg gik da også durk mod målet og købte det hele.... med øjnene og et stort lavt stativ til mit store tinfad med dansk mønt.
Jeg fik det endda opbevaret, og følte mig dermed som en garvet havemarked-gæst. De skal nemlig kunne have armene fri, dels til kameraet (det var vist kun mig og journallisten fra lokalavisen), dels (og vigtigst) til alle de planter, der jo på en eller anden måde skal fragtes rundt mellem boderne og til sidst mases ind i bagagerummet.
Jeg er altså lidt genert med sådan noget markedsnoget. Men før jeg fik set mig om, var jeg i gang med at handle og smågrine og sludre med hende, der havde boden: nogle rosa Stjerneskærm/Astrantia, en Duftgerania, 2 duehoved og.... "hvad skal du have for det, så".... "Guuud, er det dig, Marianne", sagde hun så.... og så var der kram og (stor)grin og den halve pris. (Eller sådan føltes det). Jeg fik også lige den lovede Æblemynte med. Til ingen pris.
Jeg tog også lige et foto af Trine fra Mors have, som det jo var, men af en eller anden grund må kortet have siddet forkert i kameraet..... Eller også var jeg bare lige så distræt, som jeg plejer at være. Heldigvis har jeg opdaget at det er hendes bod, jeg fotograferede, da jeg lige var ankommet. Bare bagfra.
| Trines bod |
Og det er jo (bort set fra at vi mangler "modellen") også rigtigt illustrativt. Ser du...
Jeg går jo nemlig og pønser på at deltage i sådan nogle markeder. Lidt mere. Fra den anden side af disken altså.
Engang. Når jeg bliver en kende friskere.
Så jeg var ude med antennerne, kikkede på borde under planterne, på skilteholdere, på kasser og andet, der var fragtet med. Til at have det hele på og i og vise frem med. Og som det fremgår af fotoet, så er det ikke småting, der skal stuves ind i bilen. OG ud igen. Og ind igen 4-5 timer senere. Hvis man altså ikke får solgt det hele. (Godt man har en stationcar, til .... en gang).
Jeg mødte flere, Jeg kendte;
| Min søde Facebook-blomsterveninde Henriette og hendes veninde Helena |
| Anne Gine, som vi jo også kender fra Staudecafeen. Th. Henriette. |
Jeg købte selvfølgelig også noget af hende... En Arcantus, en 1. års rød kvan/Angelica, En månestråle.
| Her er lidt af herlighederne (og tinfadet) |
| Og lidt flere (og indkøbskurven). Hostababyerne th. er egenavl. |
Hvad kom jeg af med 275 kr. Incl. Jernstativ, som jeg af uransaglige grunde huskede.