Efterårssysler - godt på vej mod lukning

Godt så. Nu er jeg ved at være på omdrejningshøjde med årstiden igen. Som tidligere fortalt, har jeg - fordi jeg lavede øjebæ-indlægget - drønet rundt og ryddet op. Nu er her faktisk tåleligt! Det hjælper med selverkendelse -åbenbart!.

Men altså:

Jordskoggerne er ved at blive høstet til den lækreste jordskogsuppe, ovnbagte jordskogger og jordskogger i salaten. Jeg er den eneste på matriklen, der holder vildt meget af grønstsagen, men hvad gør det, når jeg nu holder RIGTIGT meget af den! Og så kan den høstes helt frem til marts. Herligt. De blev i øvrigt over 2½- 3 meter høje i år. Ikke at naboen slog koldbøtter over det (for den breder sig uhæmmet), men jeg er nu ret begejstret!

Og så blev Ingrid Marie høstet:

 

Staudesåningen er godt i vej. Er gået shopaholic og blevet ramt af byttedille mht. staudefrø. Stop mig! MÅ nok åbne planteskole til foråret, hvis tingene lykkes! 

Har i øvrigt vandet Hortensierne med Alun for at de skal ramme en mere blå tone. Håber ikke de bliver ultrababy-blå, men blot lilla-blå med nuancerende farvespil! Vi må se, glæder mig og håber på det bedste. Har aldrig prøvet det før! 

Opskrift: 

5 g. alun til 5 Liter vand til 5 m2. 

Det er da ret enkelt ikke? 

Er i øvrigt faldet i svime over Hortensias løvs fantastiske farvespil! Som om der er ild i det! 

Hvorfor i himlens navn har jeg ikke bemærket det før? 

Har da ejet de planter i mere end 5 år! 

Nå men.

Imens jeg sidder og stirrer på nyindkøbte adventslys, adventsgaver til efterskolesønnen og nogle Carl Larsson-agtige julebånd med røde hjerter, så gør blomsterkarsen hvad den kan ude i komposten for at holde fast i mig.

Den blomstrer i kompostbunken, selvom jeg har smidt den ud for flere uger siden!

Det er så svært at give slip på sommeren og udelivet, synes jeg!

Mere rødmen...Rabarber & Jordbær + en skønjomfru

Vi har set på rødmende planter og blomster i min have... her forleden, og det er der altså meget mere af.
Jeg har gødet mine rabarber for første gang nogen sinde i denne forsommer. Og de har virkelig kvitteret med de dejligste lange vinrøde stængler. Det hjalp også at have gamle zinkspande unden bund sat hen over, så deres stængler strakte sig ekstra langt mod himlen!

Se lige en høst:

Og jeg lod selvfølgelig nogen stå, så planten ikke gik helt i knæ.

Det blev til 1½ kilo! Og der er kun 2 planter med pæn meget konkurrence fra skvalderkål (som også var begejstret for gødningen) og så nogle jordskogger, der er umulige at udrydde. Jeg elsker Jordskogger.... men de hører altså til de "invasive" planter. Og rabarber bryder sig ikke kom konkurrence - så jeg synes faktisk at de har givet godt - alt taget i begtragtning.

Og der er allerede flere godt på vej. Når jeg har høstet 2. gang her om en uge eller 2 skal de have en ordentlig omgang gødning igen. Det bliver en blanding af hønsemøj-vand og brændenældevand. For det er som med alt muligt andet: Man skal ikke tage noget fra nogen uden at give dem noget andet igen.Og naturen bærer ikke nag, selvom jeg har glemt det de sidste 7-10 år. Vidunderligt! Sådan skulle det være med alle.

Og jeg kan simpelthen ikke blive træt af at se de smukke farver - kan du?

Vinrabarber, når de er allerlækrest

Så sanseligt!

Og der er også rødmende jordbær:

Jordbær er smukke på alle måder, synes jeg. NAturel, på planten, i flødeskum.... men allersmukkest i vand!

En kage blev det også til:

Imens den var i ovnen fik jeg øje på hende her:

Er hun ikke yndig? Så sart - så hvid.... En blondine! En ny mademoiselle i flokken. Der skal nok komme nogle hanner og pifte efter hende, vil jeg tro! De får lov til at have det for sig selv denne gang. Privatliveets fred, ved du!