Og hvor der er liv er der håb.
For det er der virkelig brug for. Selvom vi har fået ny regering.
Så her er lidt livstegn:
Beklager, men du skal lige have en status: Min dagpengesag er ude i 2. partshøring og vi skal til at anke - her midt i den ny regerings beslutning om helt at fjerne det vanvittige regel om varighedsbegrænsning af sygedagpenge. Fordi 3 speciallæger og egen læge ikke har en "sikker" forventning om helbredelse indenfor 2 x 52 uger. Men blot "forventninger". Som de har skrevet ned i deres anbefalinger. Hvor meget mere sikkert kan det blive?
Når folk er syge, så er de sgu da syge. Ind til de kan blive genoptrænede. Ja, undskyld jeg nyser lidt rødt.
Så hænger jeg altså fast i nettet.
Derfor prøvede jeg med "Ctrl. alt delete".
Der skete så heller ikke noget. Synderligt. Andet end endnu et brev i entreen. Som anviser, at vi har mulighed for at klage.
- Så her går jeg rundt i den store, skønne, fantastiske og forunderlige verden - i min helbredende have. Med mit lille liv.
Og venter og håber ....
Lad os nu se om det bliver nødvendigt at genstarte....
I mellemtiden trækker jeg efterårsluften dybt ind i lungerne og svælger af og til i jeres smukke sensommerfotos og -beretninger, når jeg skal ind og ligge ned igen.
Så: Selvom jeg ikke kommenterer, så er jeg her alligevel.