Hvor sådan en årskavalkade kan gribe om sig! Det var dog den smæld-fedeste idé, Eva - og 1000 tak for den. Og for alle turene gennem året. Hos jer alle sammen.
Både de vidunderlige fotos af året, der gik. Af blomsterskønheder - fine og spinkle som store og overdådige. Af sol og regn og sne og tåge. Af kroge i haverne og af naturens gang. Hos hver og én af jer.
Det bedste ved det hele:
Især: TAK for den "øvelse" det kræver af os, at lave kavalkaden. Den tror jeg vi alle har haft stor værdi af! Det er jo langt bedre end KEMI i form af Cipramil, 'drugs' i form af rødvin eller "Lykke" og "Jeff" og "Dalby" på TV - Selvom det jo ikke er at kimse af. Nogen af delene. Slet slet ikke.
Men at gennemse ens egne fotos i ens egen have (eller andres, som vi så selv har fotograferet), det efterlader altså - i hvert fald hos mig - en gennemgribende og længtidsholdbar LYKKEFØLELSE.
| Kærmes. Selvsået ved komposten. Der bliver den |
Jeg tror, jeg i dette sekund har dedikeret hele Januar i Den Helbredende Have til at vise div. fotos fra Arkivet her på bloggen. Et helt år er heller jo ikke gået endnu, siden jeg startede bloggen op, og det at nusse rundt i mapperne på min PC gør, at jeg kan se, jeg skal have organiseret tingene helt anderledes.
Desuden har jeg haft så mange "tavse" perioder, hvor jeg ikke fik skrevet om - eller vist - alt det, der skete i haven, og det kan jeg så råde en smule bod på her i januar.
Endnu en vinterbeskæftigelse.
- Med eftertænksomhed i.
- Med blomster og have i.
- Med begejstring og fordybelse.
Vi starter med Filmappen "Blomster" - Forhåbentlig ikke noget dårlilgt valg, fordi vi alle sammen sådan længes.
Og jeg kom slet ikke dem alle samme igennem, så der er masser at tage af.
Lad os begynde med 201-dillen i DHH - Georginer - de fleste i haven er i i Mexico-farver eller Tricia Guild:
Og så en ting, jeg slet ikke troede, jeg kunne: Rosenslynger.
Den er en meget træven og langsom starter, som jeg var ved at opgive flere gange, men da den først kom i gang (og i øvrigt fik noget at klarte op ad) leverede den blomster i hobetal. Det fantastiske ved den er bl.a. at de afblomstrende "skørter" i Cyklamen også er meget smukke. Og de holder i laaang tid.
Jeg har frø af den, iøvrigt! Så sig til, hvis du vil prøve. Den skal startes om en lille måneds tid. Samtidigt med Chili.
| Hjemmefremstillet Rosenslynger |
| Div. blå høstphlox, som jeg desværre har glemt navnene på. |
Ærgrelser:
Endelig en ting, som jeg - nu hvor jeg ser mit foto af disse skønne "ædelstens-agtige" bær nedenfor, stadig ikke er færdig med at ærgre mig over. Ribsbusken. Jeg kunne nemlig ikke se mine høns fra køkkenvinduet, da Ribsene stod i vejen. Og da det var en kæmpemæssig rod på en 20 -25 år, knækkede den under opgravningen (som i øvrigt tog mig adskillige dage). Og så røg det hele på bålpladsen. Uden at jeg så meget som overvejede at tage en stikling eller tre. Heller ikke af roden.
Jeg kvaj!
Nå. Men erstatningen må være: Flere blomstrende buske med bær/hyben (til fuglene forstås) - og det må gerne være Aicha eller Nevada.;)
Lad os en kort stund mindes denne skønhed.
Og så: RIP.
Sidst: en a-ha-oplevelse, som jeg vil dele med jer.
I har sikkert allerede haft den selv, men for mig var det stort:
Èn blomst, kan redde en hel dag: