Køkkenhaven - netop nu

Jeg er gået i "selvforsynings"-mode. Ikke at jeg tror, jeg på nogen måde kan blive selvforsynende med den 4 m2 jord, jeg har i et højbed, men med drivhus, krukker, spande, kapilærkasser og andet godt, så kommer jeg et stykke vej.

Og hvor der er vej - er der vilje... har jeg omdøbt ordsproget.

Kartofler, Løg, hvidløg, rødløg, kinaløg, rødbede, bladbede

Og selv om jeg er vild med prydhaven er jeg OGSÅ vild med oplevelsen af at gå ud og hente salat eller purløg eller basilikum til skålen hver aften. Bliver så glad, når ærterne, løgene, hvidløgene og bønnerne kommer.

Grøn mynte, Anisisop, Rosmarin, timian, Purløg, Citronmelisse

Lavendelstiklinger, Rosmarin, Flere purlløg, Salie, flere Timian

Rød og broget Salvie, Chokolademynte, Rød grønkål, salat, Timian, Oregano, Tvillingblomst-rester og lidt Stedmoder

Og for krydderurterne, som jeg kan gå lige ud og tage af hele sommeren. Til te, til en lammekølle, til fisken på grillen. Til Kartoflerne.

Kartofler,ja. Ahhhhh, det bliver skønt at "grave guld" , når den tid kommer. Og drysse eller stege sammen med løg, krydderurter og flere krydderurter.

Purløg, koreander, salat, Tagetesm Spinat, Palmekål (der skal flyttes) Rød grønkål

For ikke at tale om Jordbærrene, solbærrene, ribsne, æblerne, hasselnødderne....

Ja.

Jeg har en trang til at mærke, at naturen er RIG.

At vi bare kan sanke fra den med god samvittighed.
At det er godt at vi bruger den.
At det er meningen.

Forventningens glæde...

Jeg har gået og filosoferet over, hvad det egentlig er, der gør en have helbredende - og der findes uendeligt mange svar. (Vil gerne høre dine!).

Hos mig er forventningens glæde næsten den største. Det at gå og følge tingene hver dag. Det at se frem til noget, giver mig en tro på fremtiden og fjerner fokus fra min sygdom, på skærmydsler, som får næsten perifær status efter en tur i min have.

På vores blogs kan jeg se, at det vrimler med pæoner, roser og lathyrus, salat og alle mulige dejligheder i vores alle sammens haver. Det glæder os, vi frydes og vi er stolte! Også jeg!
Men i dette indlæg kikker vi på alt det, der er liiiige ved. Og som jeg glæder mig til:

Se f.eks. denne her pralbønne - dens farve ere helt ubestemmelig. Er den laksefarvet? Pudder? Rosa?

 Pralbønne 'Sunset'
Phaseolus coccineus 

 

En ren nydelse med blomsterne, som sagtens kan stå i en prydhave og spille op til de øvrige. Måske bedst i en Wigwam eller lign. I min have står de op ad drivhuset og skal danne skygge. Det spændende er: Hvor store bliver de? Vil de sno sig om det snorearrangement, jeg har lavet, vil de danne skygge nok? Alt sammen værd at gå og vente på og glæde sig til. Ja, og så spiser vi altså bønnerne. Det er rigtigt gode!

Jeg glæder mig også til lavaretaen også kaldet Poppelrosen. Den fik vi af nogle gode venner sidste sensommer. Og her i forsommeren var den bare helt vissen at se på (som så meget andet dette forår). Jeg klippede den helt ned og glemte alt om den. Men nu kommer den.... Og jeg glæder mig!

Mine staudelathyrus er også godt på vej:

Og de er da labre, er de ikke? Selvom de ikke dufter...

Hestebønnerne er også et par skønheder imens de blomstrer. Her er der imidlertid virkelig tale om en delikatesse, som det Nye Nordiske køkken er igang med at opdage igen. Det er en gammel kulturplante, som vi har haft og dyrket siden middelalderen - ja sikkert tidligere. Nu skal den vise sit værd...

Frühlingsduft-rosen kommer nok ikke til at blomstre denne sommer, den blev sat i jorden for 1½ måned siden. Den skulle blive en busk på et par meter på alle ledder. Men jeg glæder mig alligevel over dens grokraft! Og ser frem til dens vidundrlige og velduftende blomster til næste år!

TIl gengæld blev jeg meget overrasket, da jeg så at en lupin sået i februar allerede har sat blomst. Den skulle jeg jo først vente blomster af til næste år.....:

Kartoflerne går jeg også og kikker til. Jeg kunne ikke grave ret meget i forsommeren, så de blev bare smidt i jorden - sådan lidt tilfældigt. Det gør jo så, at jeg ikke kan komme til at hyppe. What to do? Jeg får min mand til at smide græsafklip på, som så skal fordeles. Det gøder og holder på fugtigheden samtidigt. Og hønsene kommer ofte begejstrede ud derfra, så de finder nok en orm eller to dernede under!
Men nu kommer det spændende jo..... hvordan vil afgrøden være? Undgår vi skimmel? Er de klar, når vi kommer hjem fra ferie? Altsammen noget at se frem til.

Allermest ser jeg hver eneste morgen frem til at hente æg. Mine fem damer lægger et æg dagligt, så det er sådan set ikke nogen overraskelse. Men se lige, hvad jeg fandt forleden:

Så nu kommer det store spørgsmål: Vil de alle sammen begynde at lægge XXL-æg?