Viser opslag med etiketten Coimte de Charbord. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Coimte de Charbord. Vis alle opslag

mandag den 2. juli 2012

Flere roser i DHH - del 2

Så er der roser igen. De sidste dages sol har hjulpet lidt på arrangementet, så det er bare om at komme i gang. Der er mange andre fotos, der står og tripper i køen.

I dag skal vi se på Alchymist, Helena Lykkefund, Buff Beauty og Scneewittchen. De tre sidstnævnte befinder sig i mit kommende hvid/creme/gule bed bagerst i haven.

Vi lægger ud med Alchymisten, som jo forvandler sig afhængigt af, hvor i haven den bor, hvor meget lyd/skygge, den får (Er det ikke sådan med alle roser?) måske bare ikke lige så udtalt som ved Alchymist. Den ændrer sig til og med gennem modningen - fra knop til fuldt udsprungen blomst. Og chancerer i farverne rosa, abricos, bleggul, gul. Det er ud over dens utrolige skønhed sådan noget, jeg finder fascinerende ved roser. At de ændrer sig undervejs i blomstringen. Vildt spændende!

Hvis du selv har roser, der udmærker sig ved det, så sig endelig til! Læg også gerne link!

Her kan vi se den abrikose nuance

Den er både plantet langs det grå stakit i baghaven (som altså vender mod nord) samt langs drivhuset, ligeledes i nordhaven, men et sted, der får noget mere sol, fordi det er fri af både Hasseltræets og husets skygge.

Denne står ret skyggefuldt og er mest gul
Jeg ville gerne vise flere fotos af dens livscyklus, men dette var de eneste to blomster, der var lige pt. De er jo stadig på børnehavestadiet!


Næste rose er Buff Beauty. Den har en nabo-beplantning, som simpelthen skal laves om til efteråret. Geraniaen Rose Clair står bare ikke til Buff Beauty. Oprindeligt var det meningen af jeg ville have rosa/pink og gul sammen, det har jeg set på nogle billeder, og en dag skal det nok lykkes en dag. Men ikke med Buff Beauty. Og nu, hvor jeg har måttet flytte 3 stk. pink Comte de Charbord, så gik planen i altså som du kan se totalt i fisk. (Ja det gjorde det også men Comte de Charbord, men den historie har du til gode)

Den skuffede mig i øvrigt i starten med blege nedadhængende blomster på en meget blød stilk, men nu er synes jeg den viser sit sande jeg og begynder at leve op til sit navn:


Buff Beauty

Den står faktisk fabelagtigt til Helena Lykkefund, som en gang med tiden skal slynge sine lange ranker i min store gamle skovfogedæble.

Helena Lykkefund

Sidst kaster vi et blik på Scneewittchen. Busken til venstre er en "overlever" fra tiden, hvor jeg jobbede i overhalingsbanen. Den har nydt godt af flytningen og jeg synes faktisk den klarer sig fint til trods for konkurrencen fra den de enkelte og doobbelte Matrem. Jeg synes den er så bedårende uskyldsren, så for en sikkerheds skyld købte jeg to mere.


For at du kan forestille dig de bede, de indgår i, er der lige et kik:

Dusksalvie og en selvsået solsikke.

Forrest "bålbedet", som jeg fortalte om i går (forrige indlæg) og bagerst bedet op til Æbletræet og baghækken. Det bed skal vi nok få set mere til!

Vi slutter af med endnu et foto af en af mine yndlinge:

Jubilee Celebration

søndag den 24. juni 2012

Havenydelse med Roser og Clematis i aftensol

Når alt falder i hak, når livet pludselig føles let, når hjertets slag går som min Oldemors gamle stueur, så er det som om øjet ser mere end det plejer. Næsens fimrehår vibrerer og Ørets snegl opfanger den mindste hvisken.

Det er der kommet denne her billedserie ud af.


Clematis "The President" lover godt for sommeren. Den er langt blegere i farven end på fotoet af mærkaten, da jeg købte den, men er rigtig glad for "soft-tone"-udgaven.


Comte de Charbord har lidt lidt af vand og næringsmangel, så bladene er blevet gule nogle steder. Skøn er den alligevel.


Mon ikke det her er almindelig hunderose? Den vokser i ligusterhækken og har vist stået her siden 50érne, da muremesteren selv lagde stenene side ved side til vores villa.

Dejligt, at Per ikke har klippet hækken her inden Sankt Hans, for så får vi lov til at nyde dens enkle charme.

Samme Charme har Nevada, og jeg elsker den bare. Den står i et foreløbigt bed med Jaqueline du Pre og Äicha og I skal selvfølgelig se dem, når de er sprunget ud. 
Nevada
Både Äicha, Jaqueline du Pre og Nevada har gjort deres entre her i haven i år (klikfingeren, I ved) og jeg glæder mig meget til dem. 

Nevada minder mig sådan om Skagen og jeg kan næsten ikke vente til den bliver til en busk. Jeg er så betaget af dens renhed og samtidig forfinede stil.  Og så får den sådan en vidunderlig overhængende form når den vokser til. 

Lidt a la Kryghers Skagens-billede med Marie Krygher med avisen i liggestolen.  Indbegrebet af danskehed, sommerromantik og afslapning. 

Fotocredits: "Jyllandspesten"





Dejligt at tænke på, at dage som denne med sol, summende bier og fred i sjælen kommer igen - også selvom det ikke lige er til at forestille sig, når man 2. sommer i træk må hælde vand fra potterne på terrassen for at rødderne ikke skal rådne. 

Og endelig er Constance Spry sprunget ud. Har måttet slå parasollen op for at hovederne ikke skal blive alt for tunge af regn. Fotos af dens fuldendte runde blomsterhoveder må vente.


Nu tapper regnen igen på min rude og Solsorten er ved at fløjte dagen af.

I morgen bliver ældstesønnen student og selvom det regner (og har regnet) ubønhørligt de sidste dage, så bliver det en STOR dag i morgen. Jeg har droppet drømmen om folk der hænger ud i min smukke have. Hynderne ligger i garagen og der bliver de nok liggende.

Jeg skal tidligt op og ud og sætte flag op i hele indkørslen og så kommer ældstebarnet (Kat på 25) og hendes forlovede i morgen og hjælper til. Studentens  "Ikke-kæreste" kommer også. Hun har fået fjernet "ikke-" og det skal også fejres, så Champagnen er lagt på køl.

På vej i vandret for at skrive alenlange huskelister til det hjælpende folk.

Må den lyse nat give dig fred. :D