Efterårssysler - godt på vej mod lukning

Godt så. Nu er jeg ved at være på omdrejningshøjde med årstiden igen. Som tidligere fortalt, har jeg - fordi jeg lavede øjebæ-indlægget - drønet rundt og ryddet op. Nu er her faktisk tåleligt! Det hjælper med selverkendelse -åbenbart!.

Men altså:

Jordskoggerne er ved at blive høstet til den lækreste jordskogsuppe, ovnbagte jordskogger og jordskogger i salaten. Jeg er den eneste på matriklen, der holder vildt meget af grønstsagen, men hvad gør det, når jeg nu holder RIGTIGT meget af den! Og så kan den høstes helt frem til marts. Herligt. De blev i øvrigt over 2½- 3 meter høje i år. Ikke at naboen slog koldbøtter over det (for den breder sig uhæmmet), men jeg er nu ret begejstret!

Og så blev Ingrid Marie høstet:

 

Staudesåningen er godt i vej. Er gået shopaholic og blevet ramt af byttedille mht. staudefrø. Stop mig! MÅ nok åbne planteskole til foråret, hvis tingene lykkes! 

Har i øvrigt vandet Hortensierne med Alun for at de skal ramme en mere blå tone. Håber ikke de bliver ultrababy-blå, men blot lilla-blå med nuancerende farvespil! Vi må se, glæder mig og håber på det bedste. Har aldrig prøvet det før! 

Opskrift: 

5 g. alun til 5 Liter vand til 5 m2. 

Det er da ret enkelt ikke? 

Er i øvrigt faldet i svime over Hortensias løvs fantastiske farvespil! Som om der er ild i det! 

Hvorfor i himlens navn har jeg ikke bemærket det før? 

Har da ejet de planter i mere end 5 år! 

Nå men.

Imens jeg sidder og stirrer på nyindkøbte adventslys, adventsgaver til efterskolesønnen og nogle Carl Larsson-agtige julebånd med røde hjerter, så gør blomsterkarsen hvad den kan ude i komposten for at holde fast i mig.

Den blomstrer i kompostbunken, selvom jeg har smidt den ud for flere uger siden!

Det er så svært at give slip på sommeren og udelivet, synes jeg!

Lidenskabens farve: RØD

Jeg ved ikke havd det er med mig. Måske er det fordi jeg er på vej mod de 50. Måske er det fordi jeg har været lidt knibsk i et stk. tid. I hvertfald mentalt.

Lidenskaben har været.... jeg ved det ikke..... glemt. Det har været tone i tone. Rosa. Blegt.
Eller i hvertfald har rødt ikke været til stede i min have.

Det kan også være fordi jeg ikke rigtigt har turdet?

Men RØD kan altså bare noget, Og nu vil jeg finde ud af hvad.


Rød har også bare "villet" selv: 

RØD er da bare en farve, der sætter skub i haven. Har jeg fundet ud af.
Se nu bare denne her ubetydelige klatrerose. Kan ikke huske navnet. Sådan er det med amatører som jeg. Den har heller ikke rigtigt fundet ud af at klatre endnu.
Metaforisk!
Men RØD det er den. Og jeg kan nyde den helt inde fra køkkenvinduet, når den står op ad voillieren helt omme i baghaven. I mens jeg står derinde ved vasken. Og nyder.

For det er først her på mine gamle dage, at jeg kan finde ud af at overgive mig til ægte RØD.

Prøv at se.

Og døm så selv. Her er f.eks. staudelupin. Den skabte jeg allerede i marts  i år. Og troede at jeg først ville have glæde af den til næste sommer.

Men ..... her er den. Og hendes søstre har allerede lyst haven op og andre er på vej.

Herligt. Jeg gemmer selvfølgelig frø til bytte. Sig til, hvis det er.

Nedenfor finder I ribsne. De er IKKE sure. NEj. De er søde. Og hønsene står på tæer og strækker hals og rækker højt efter dem. Men får tynd mave, kan jeg se. Sådan er det med lækkerheder. (Ja, undskyld). MSåke skal solsortene bare have glæde af dem? Rubinerne.

Græsplænen har skullet klippes i mere end en uge nu.
Men min teenagesøn kommer op fra kælderen og er TRÆÆÆT o. Og Orrrrrrrker altså ikke (mor).............. (!)   Selv når det er tørvejr.
Ind i mellem. 

Ja.
Så på den måde kan man have røde, sexede, rådnende æbler liggende.

Længe.

Og de er jo skønne i sig selv.

Er det skønt?

Ja. Synes jeg. (MEN lad være med at fortælle ham det).

Nu må vi se om han når det inden han skal på efterskole. På søndag.

I mellemtiden går jeg barfodsgang i vådt græs. Det siges at være SÅ sundt og nærende for en slidt og flosset sjæl.

Men så er det godt at have lidenskabens farve at kikke på. 
RØDT og kærligt langt ud i hele verden fra mig!

M