Showing posts with label Haven. Show all posts
Showing posts with label Haven. Show all posts

Thursday, July 26, 2012

Lige for næsen

Jeg er stadig igang med min garnsortering. Det begynder at se fornuftigt ud. Det hele er lagt pænt i bunker og er ved at blive pakket. Nu mangler jeg lige min praktikant som er på ferie.

Nå, det jeg egentlig vil fortælle er lidt om planter.
Jeg har i det sidste år omlagt vores have. Jeg har været rundt for at finde gamle stauder og buske. Det må gerne være blomster som andre mener er ukrudt. Selvfølgelig er der grænser da det ikke skal være planter som breder sig uhæmmet.
I går aftes faldt mit øje på naboens læhegn der var lige nogle farver der stak i øjnene. Fluks måtte vi over at se, manden blev lokket med. Desværre er det planter som breder sig uhæmmet.
Vi plukkede denne lille buket. Den ene er en vild kaprifolie. Den lille buket pynter nu på badeværelset.



Prøv selv at finde planter i naturen der er overraskende mange smukke planter.

Monday, May 16, 2011

Blomster

Jeg har for lang tid siden bestilt nogle blomster fra England, helt præcis nogle Dahlia eller hvis du bedre kender dem som Georginer.
Jeg har ventet længe på disse knolde eller hybrider.
Jeg modtog dem i sidste uge ca 75 af slagsen.

Der bliver ingen synlige blomster i år. Først skal de lige gro i disse krukker. De ser lidt sølle ud lige nu men de bliver pænere, krydser fingrene.

Friday, May 06, 2011

Vand

Hvis du fik grinet lidt i går af min viden om madpakker så er jeg glad. Når ens begrebsverden er et andet sted og hovedet er fyldt med andet end madpakker så kan det kun blive som i går.

Vand er livgivende for mennesker og dyr. Det er elementær viden. Hvordan kan det så være at vi har overset lige dette punkt. 
En god bekendt sendte en mail om nedbørsmængder gennem vinteren og hele foråret. Tørkeskade sagde vennen. Vi har kun fået 1/4 nedbør af hvad vi plejer at få. Gå igang med at vande var beskeden. Træet har måske nogle blade som ikke er sprunget ud endnu. Måske vi er heldige.

Den sene have vandring i går har nu betydet at flere træer skal vandes, træer som befinder sig i farezonen af at mangle vand. En lang række af asketræer, vores kastanie, den ægte kastanie, valnøddetræet, alle hasselbuskene og flere andre. 
Det er for os af stor betydning at have træer i haven. Så en ekstra indsats vil blive gjort fra nu af og hen over sommeren. 
Træerne betyder læ for os og for alle vores fugle.

Jeg glæder mig til dette syn

Thursday, May 05, 2011

Bøgetræ

Det er jo ikke fordi er der er mange bøgetræer i dette område hvor vi bor. Vi elsker bøgetræer og bøgeskov da den træsort altid har fortalt os at nu er det forår.
Vi har derfor for ca 12 - 15 år siden plantet et bøgetræ i vores have. Vi har puslet og nusset om det.
Vi har gødet og vandet efter reglerne og ikke mere end det.
Her i huset glæder vi os altid til det springer ud. Vi følger nøje hver enkelt lille blad. Det gjorde vi også i år.
Så fik vi lige en gang nattefrost mellem tirsdag og onsdag. I går var alle bladene sorte og frostskadet.

Nu er det vi appellerer til en der ved noget om bøgetrær og hvorfor det sker nu. Det har indtil nu været et sundt træ. Vi tror ikke på at træet kan overleve dette. det skal selvfølgelig fjernes og et nyt plantes.
Hvis du sidder derude og ved noget om vil vi meget gerne have nogle gode råd fremadrettet.
Nedenfor kan du se hvordan bladene ser ud.

Sunday, May 01, 2011

Antik og gammel

Jeg elsker gamle ting men i en modereret mængde. 
Der er ikke noget bedre end at komme i genbrugsbutikker og dem er der mange af i mit område. 
Det er ikke nogen bestemte ting jeg kigger efter.
I går fik jeg lige tid til at besøge en af disse butikker og fandt denne helt fantastiske kande som jeg kan bruge til vanding af udendørs blomsterne.

Tuesday, April 19, 2011

Forår

Betyder havearbejde.
Det er begyndt at være varmt udenfor. Selvom vi ikke har en særlig pæn græsplæne i øjeblikket så er det nødvendigt at sætte fælder for mulvarpene. På dette punkt har jeg fået mig en hjælper af den mere narturlige slags. Han kom ligeså pænt i går og afleverede den som tak for god forplejning. Aflevering var ligeforan vores hoveddør.

Værsågod den er til dig men klap mig lige.
Til den skarpsindige læser, ja så har katten været i slåskamp derfor et sår på bagbenet. Han har forsvaret sit territorie.

Thursday, September 23, 2010

Nattefrost

Vi nærmer os en tid hvor himlen er anderledes blå og dagene skal nydes minut for minut.
Vi kryber lidt sammen med hinanden. Hyggen breder sig når kulden nærmer sig.

Planterne vi har i krukker skal snart sættes indendørs.
Tidligere på året satte jeg mit citrontræ meget tidligt udendørs da pladsen indenfor blev meget trang (læs: ombygningen gik igang).

Jeg havde lovet Madame et billede af dette citrontræ. Jeg har selv sået træet for ca 12 - 14 år siden og det er nu i mandshøjde og opstammet. Træet klarede dette tidlige udendørs liv det havde endda sat blomster og senere hen på sommeren kunne jeg se de små citroner. Nu kommer det mest kedelige. For 14 dage siden havde vi den første nattefrost hvilket betød at træet var ved at gå ud. Det lever stadig men en lille smule sat tilbage.

Sunday, May 09, 2010

Søndagsbillleder

Dejlige søndag. Vejret er stille. Det blæser ikke. Solen forsøger at komme forbi de tunge mørke skyer. Jeg glæder mig over den stilhed der er lige nu. Vejret var ikke stille forleden. Det ruskede i alle træer og buske. Desværre fandt jeg denne lille rede i haven i går som blæsten havde revet ned. Det glædede mig at se der endnu ikke var æg i reden.
Jeg er ikke helt sikker på hvilken fugl der har lavet denne rede da der ingen æg er men mit bud er en gulspurv. Har du et bud på hvilken fugl der bygger en sådan rede?

Læg mærke til at reden er foret med farvet uld fra får samt uld fra kreaturer. En lille lun rede. 
rede1

Er blevet hvisket i øret at musvitter bygger reder i kasser eller huller i træer.

Sunday, April 25, 2010

Udeliv

Er ikke nyt men for nogle af mine træer som har overvintret inde starter nu en ny sæson udendørs. Desværre er der nogle som ikke har klaret vinteren men sådan er det bare.
Det har blæst noget idag så nogle af mine træer har jeg måttet tøjre.



Disse små egetræer skal bare nyde et udendørsliv nu. Det skal nævnes det er egetræer (steneg)som ikke kan tåle at stå ude om vinteren i DK.

Friday, April 23, 2010

Frugttræer

Her på matriklen elsker vi gamle frugtsorter.
Jeg kender en person udenfor Holstebro som selv poder alle træerne. For år tilbage bestilte jeg en lang række æbletrær men synes stadig jeg mangler nogle.
Da jeg vil have mulighed for at lave æblemost har jeg bestilt følgende æbler:



Pederstrup. Ildrød Pigeon og Gråsten, det er Pederstrup du ser på billedet.
Jeg fik også bestilt nogle pærer træer: Grev Moltke og Conference.

Jeg elsker frugthaver! Hvordan har du det med gamle frugtsorter?
Hvis du også er interesseret i gamle sorter er linket her.

Sunday, April 18, 2010

Anemoner

Har jeg fået i min have.
Vi var på tur tidligt i morges og fandt nogle anemoner på vores dejlige hede. De stod selvfølgelig i en skovbund hvilket er deres natur. Nu håber jeg at der er skovbund nok under mine roser. Anemoner er for mig et tegn på forår ligesom når fuglene trækker nordpå.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails